Deltidsansatte bliver slået ud af krisen

Af

Titusinde danskere har mistet deres supplerende dagpenge siden 2007, men kan ikke finde arbejde på fuld tid. I stedet bliver nogle helt arbejdsløse eller får indtægten barberet ned. De skrappere regler for supplerende dagpenge fra 2008, spænder ben for folk, som forsøger at klare sig gennem krisen på deltid, lyder meldingen fra flere a-kasser og eksperter.

BENSPÆND Tusindvis af danskere forsøger at klare sig gennem finanskrisen på deltidsjob, arbejdsdeling eller nedsat tid. Men det er blevet sværere økonomisk. I dag er der 10.000 færre personer på supplerende dagpenge end i 2007. Dengang var hver syvende ledige på supplerende dagpenge, men i dag er det hver 15., viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) glæder sig over, at færre personer modtager støtte og forsørger sig selv. Derimod oplever flere a-kasser, at reglerne om supplerende dagpenge virker tudetosset under krisen. Folk, der halvt kan klare sig selv, presses til at være ledige på fuld tid, lyder meldingen fra FOA.
I 2008 blev reglerne ændret, så man har ret til supplerende dagpenge i 30 uger mod 52 uger tidligere. Men når de supplerende dagpenge forsvinder, bliver en del arbejdsløse i stedet.
»Folk har ikke råd til at arbejde på deltid uden supplerende dagpenge. Man kan godt diskutere, hvor smarte reglerne er. I stedet for, at folk er på nedsat tid og stadig har tilknytning til arbejdsmarkedet, går flere fuldt ledige,« fortæller Brian Rosendal Nielsen, a-kassechef i FOA.
En undersøgelse blandt FOA´s medlemmer fra november 2009 til februar i år viste, at 3 ud af 4, der sagde farvel til deltidsjobbet, blev ledige på fuld tid.
Dansk Metal oplever også, at flere medarbejdere opgiver deres stillinger på 15-20 timer, når de supplerende dagpenge rinder ud.
»Der er ingen fornuft i, at flere siger deltidsarbejdet op og bliver fuldtidsledige. Alle i vores fag, er interesseret i at arbejde på fuld tid. Det er der ingen tvivl om, men jobbene mangler,« siger Torben Poulsen, leder af Metal A-kasse.

Regler fra opsvinget

Når andelen af ledige på supplerende dagpenge dykker, skyldes det, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti, de radikale og Liberal Alliance har vedtaget strammere dagpengeregler, der trådte i kraft april 2008. Dengang drønede opsvinget mod skyerne. På jobportalerne tikkede nye job ind, og flere brancher havde behov for nye medarbejdere, der gerne måtte starte allerede på mandag – og helst før.
Supplerende dagpenge blev af flere partier set som en uhensigtsmæssig luksusordning: Hvorfor skulle folk understøttes på deltid, når der var arbejde på fuld tid? Reglerne blev derfor ændret: Retten til supplerende dagpenge blev nu 30 uger, som kunne gives i løbet af i alt 104 uger. Tidligere kunne man få 52 ugers supplerende dagpenge i løbet af 70 uger. Men så kom krisen.
Arbejdsløsheden steg, og hvor var de fuldtidsjob, som folk på deltid skulle søge? Dansk Folkeparti erkender, at man i dag ikke ville have lagt stemmer til de skrappere regler for supplerende dagpenge.
»Som situationen har udviklet sig, kunne jeg godt have tænkt mig, at reglerne var skruet sammen på en anden måde. Men vi er bundet af et forlig, som vi ikke springer fra,« siger Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører for Dansk Folkeparti.
Beskæftigelsesministeren er dog stadig tilfreds med de nye regler.
»Ændringen virker efter hensigten. Folk søger job mere aktivt, og flere forsørger sig selv,« siger Inger Støjberg.
Tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at folk tilbage i 2007 i gennemsnit var på supplerende dagpenge i 8,4 uger. Sidste år var gennemsnittet kun 5,5 uger. En stor del forsørger sig selv, når de supplerende dagpenge er brugt op.

Lønnen er mindre end dagpenge

For den butiksansatte eller pædagogmedhjælperen på deltid, er det dog svært at glæde sig over, at de klarer sig selv uden supplerende dagpenge. For mange medarbejdere er det ikke lykkedes at finde et fuldtidsarbejde, så nu stammer indtægten udelukkende fra deltidslønnen – men rugbrød, mælk, telefon og husleje koster stadig det samme.
»Det er dybt uretfærdigt, at man har strammet reglerne for supplerende dagpenge. For mange medarbejdere er det ikke et frit valg, om man vil arbejde på deltid eller ej. Der mangler job. Når folk ikke længere kan få supplerende dagpenge, er de tvunget til, at indtægten falder. Der er ikke noget alternativ. Reglerne rammer de svage grupper, som forsøger at holde sig fast i arbejdsmarkedet,« lyder meldingen fra Mette Kindberg, næstformand i HK.
HK har undersøgt, hvad der sker med personer, der mister retten til supplerende dagpenge. Nogle få bliver ledige på fuld tid, men størstedelen går ned i indtægt. Når butiksansatte og andre på mindsteløn kun arbejder deltid, kan indtægten havne på omkring 10.-12.000 om måneden. Det er mindre end en fuld dagpengesats.
»Men folk vil hellere være på nedsat tid end på dagpenge. Der er ikke udsigt til, at de hurtigt finder et arbejde igen, hvis de først er arbejdsløse,« forklarer Mette Kindberg.
Beskæftigelsesministeren roser de folk, som vælger at tage deltidsarbejde, selv om de ikke tjener det store:
»Det er en sund holdning, at man er villig på at søge ud på arbejdsmarkedet – også selv om man tjener mindre end på fulde dagpenge. Det er altid hensigtsmæssigt, når folk søger ud på arbejdsmarkedet.«
Regeringen strammede blandt andet reglerne for at få folk til at søge fuldtidsjob. Hvilke stillinger skal de søge under krisen?
»Arbejdsmarkedet er langt fra frosset fast. Der er længere mellem jobbene, men selv under den finansielle krise har mange fundet et job igen i løbet af fire måneder,« svarer ministeren.

Kvinderne rammes hårdest

Ruth Emerek, professor på Aalborg Universitet og forsker i det kønsopdelte arbejdsmarked, forklarer, at det især er kvindefagene, der bliver ramt af de skrappere regler for supplerende dagpenge. Mange kvinder arbejder i den offentlige sektor, og her er det normalt at være på deltid.
»Når man har skabt et offentligt arbejdsmarked, hvor stillingerne er baseret på deltid, kan man ikke klandre folk for at hæve supplerende dagpenge. Der mangler job på fuld tid i det offentlige. Mange af de faggrupper, som mister de supplerende dagpenge, er i forvejen lavtlønnede. De bliver ramt ekstra hårdt af de nye regler om supplerende dagpenge, og der kommer et større skel mellem rig og fattig i Danmark,« konkluderer hun.
Tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at 1.000 færre lærere, pædagoger, magistre og sygeplejersker er på supplerende dagpenge efter dagpengereglerne blev ændret. Mange yngre medarbejdere savner de mere lempelige regler.
Tidligere var det lettere for yngre gymnasielærere og sygeplejersker at tage vikariater, mens de håbede på, at gøre sig fortjent til en fast stilling. Men den vej er blevet mere dyrebar.
»Hvis man er godt gift eller finder et andet deltidsarbejde, kan man godt klare det økonomisk. Men nogle magistre kan ikke længere leve af at undervise få timer. Supplerende dagpenge var tidligere en god vej ind i systemet,« fortæller Anne Christiansen, arbejdsmarkedspolitisk konsulent i Magistrenes A-kasse.
Mens færre får supplerende dagpenge i det offentlige, så går det den modsatte vej på det private arbejdsmarked. Når virksomhederne er i krise, går de ansatte ned i tid og laver arbejdsdelingsordninger. Det seneste år er der kommet 3.500 flere metalarbejdere på supplerende dagpenge, 2.800 medarbejdere fra Træ Industri og Byg (TIB) og 600 elektrikere.
Dansk Metal er fortørnet over, at de mange på arbejdsdelingsordninger hurtigere mister de supplerende dagpenge nu end tidligere. Samtidig skal de ifølge reglerne være aktivt jobsøgende og være i kontakt til Arbejdsformidlingen, fordi arbejdet kun er deltid.
»Det er vanvittigt, at folk på arbejdsfordeling skal være aktivt jobsøgende. De er stadigvæk i job. Situationen er midlertidig, og de bliver ansat på fuld tid igen, når opsvinget kommer,« siger Torben Poulsen, leder af Metal A-kasse.
Beskæftigelsesministeren står dog fast på, at alle på supplerende dagpenge skal søge job fuldt ud.
»Det er ikke dagpengesystemets opgave at være en længere støtteordning for lønmodtagerne eller arbejdsgiverne. Der er mere fornuft i at give supplerende dagpenge i en kortere periode, for hvad hvis virksomheden ikke fik et opsving? Så har man stavnsbundet folk til virksomheder, hvor der mangler job,« mener Inger Støjberg.

Brug pisk og gulerod på skift

Hele diskussionen om supplerende dagpenge er ifølge Niels Chr. Westergård-Nielsen, professor i nationaløkonomi på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, havnet i en blindgyde. Der er tendens til, at politikerne holder fast i de samme redskaber både i nedgangs- og opgangstider. Men nogle gange er der behov for en hammer for at banke reglerne fast. Andre gange skal de løsnes med et greb.
»Lige nu er supplerende dagpenge en god ting. Alle de støtteordninger på arbejdsmarkedet, som vi har vænnet os til at lægge for had, fordi de var en snabel ned i statskassen, tjener et formål i dag: Folk beholder kontakten med arbejdsmarkedet. Man kunne håbe, at politikerne var mere fleksible og ville tillade mere lempelige regler i dårlige tider. Men når de gode tider kommer, skal man være enige om hurtigt at slå til og stramme reglerne igen,« lyder rådet fra professoren.
Arbejdsmarkedskommisionen anbefaler også, at dagpengeperioden bør være afhængig af, hvordan arbejdsløsheden ser ud. Dansk Folkeparti ønsker fremover, at dagpengereglerne bliver mere fleksible.
»Man kunne godt finde en løsning, hvor man justerede reglerne op og ned efter den økonomiske situation. Det er værd at se på,« mener Bent Bøgsted (DF).
Også de radikale ønsker, at hele dagpengesystemet på længere sigt bliver mere smidigt og tilpasser sig økonomien. Reglerne bliver dog ikke ændret foreløbigt. Hverken beskæftigelsesministeren eller Socialdemokraterne mener, at dagpengeperioden skal svinge fra det ene år til det andet.
»Det er vigtigt, at folk ved, at de regler som gælder på dagpengeområdet står fast,« understreger Torben Hansen, arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokraterne.