Klasseskel

Deleøkonomien deler danskerne

Af

Der er stor forskel på, om man er arbejder eller udlejer i deleøkonomien. Det er især kortuddannede, lavtlønnede mennesker med anden etnisk baggrund, der arbejder via apps for at tjene en ekstra skilling. Udlejerne af for eksempel boliger eller biler derimod er typisk veluddannede og vellønnede, viser ny rapport.

Det er især unge, lavtlønnede, kortuddannede og flere ikke etniske danskere, der arbejder via en app. De mangler tryghed i ansættelsen, fastslår formand for fagforening. 

Det er især unge, lavtlønnede, kortuddannede og flere ikke etniske danskere, der arbejder via en app. De mangler tryghed i ansættelsen, fastslår formand for fagforening. 

Foto: Maria Jeppesen

 

Skal du hyre en person til at gøre rent to timer om ugen gennem den digitale platform HappyHelper, kan du møde en 21-årig ung kvinde fra Rumænien, som skal tjene en ekstra skilling ved siden af sit studie i Danmark eller ved siden af et andet lavtløns-arbejde. 

I den anden ende af skalaen finder vi ejeren af en lækker lejlighed i indre København, som ønsker at tjene lidt ekstra på at leje den ud gennem Airbnb. Personer, der udlejer gennem platforme, er karakteriseret ved at være veluddannede og med en indkomst blandt den bedste del af befolkningen. 

Der er med andre ord et markant skel mellem de mennesker, der via hjemmesider eller apps udfører arbejde, og dem, der lejer noget ud.

Det viser den nye rapport 'Digitalisering af arbejdsmarkedet' fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet. Rapporten kortlægger danskernes brug og erfaring med digitale platforme som GoMore, Airbnb, Uber og HandyHand. 

Rapporten er aktuel, da regeringen meget snart ventes at offentliggøre sin strategi for deleøkonomien.

Afhængig af indkomst

Mere end 42.000 danskere har ifølge den nye rapport inden for det seneste år arbejdet gennem en digital tjeneste som HandyHand eller Happy Helper, og mere end 64.000 danskere har udlejet via platforme som Airbnb eller GoMore. 

Sådan fordeler grupperne sig:

  • Unge, lavtuddannede, lavtlønnede og ikke etniske danskere er overrepræsenteret blandt dem, der arbejder via digitale platforme.
  • Unge, veluddannede og højtlønnede er overrepræsenteret blandt dem, der lejer for eksempel boliger eller biler ud.

De tjener begge penge, men på hver deres måde og med hver deres formål. Sådan beskriver Ann Lehmann Erichsen forskellen. Hun er forbrugerøkonom i Nordea og har stor indsigt i deleøkonomi. 

»Udlejerne er som regel ikke udfordret økonomisk og tjener pengene, så der er til lidt ekstra forbrug. Modsat er dem, der arbejder via platforme, typisk afhængige af indtjeningen i hverdagen,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Ingen gengangere

Anna Ilsøe er forsker og lektor ved FAOS og har været med til at udarbejde den nye undersøgelse. Hun peger på, at arbejderne og udlejerne i platformsøkonomien har meget forskellige profiler. 

»Det er forskellige typer af mennesker, der arbejder eller udlejer via platformene. Og der er meget få, der gør begge dele. Der er meget stor forskel i deres privatøkonomi,« siger Anna Ilsøe.

Vi finder flere grupper..., som måske bruger det som en vej ind på arbejdsmarkedet. Anna Ilsøe, forsker og lektor ved Københavns Universitet
 

Undersøgelsen viser også, at man typisk er aktiv enten på den ene eller anden type platform - sjældent på begge. Blot fire procent af det samlede antal personer har både arbejdet og udlejet via deleøkonomiske platforme.  

»På platforme, der formidler arbejde, finder vi flere grupper, der har svært ved at komme i beskæftigelse, og som måske bruger det som en vej ind på arbejdsmarkedet,« forklarer Anna Ilsøe og tilføjer: 

»Det er en anden gruppe, vi finder på de platforme, hvor man udlejer sin ejendom eller sine ejendele for eksempel sin bolig eller bil. Det forudsætter, at man ejer noget, og derfor ser vi en overvægt af udbydere, der har afsluttet en uddannelse og er veletablerede på arbejdsmarkedet.«

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Herre i eget hus

Der er ingen tvivl om, at der er stor forskel på arbejdere og udlejere i deleøkonomien. Det vurderer Ann Lehmann Erichsen, der mener, at tilgangen til egenøkonomi er en af de helt gennemgribende forskelle mellem grupperne.

»De arbejdende kan ikke andet end at tilbyde deres arbejdskraft til dem, der vil betale for det. De skal måske endda have økonomien til at slå til. Modsat får udlejerne via platformene en mulighed for at få et større råderum, når de lejer deres lejlighed ud,« siger hun.

Utrygt at arbejde i deleøkonomien

De deleøkonomiske platforme er tidligere blevet kritiseret for ikke at indgå i overenskomster, have for lave lønninger og manglende arbejdsskadeforsikringer.

Som arbejder på en platform mangler man tryghed i sin ansættelse. Christian Grønnemark, formand for HK Hovedstaden
 

Christian Grønnemark, formand for fagforeningen HK Hovedstaden, kalder de digitale tjenester en udfordring for den danske model, for arbejdsgiverforeninger og fagforeninger. 

»Som arbejder på en platform mangler man tryghed i sin ansættelse. Man er hverken lønmodtager eller arbejdsgiver. Vi har et arbejdsmarked, som er i forandring, og det er en udfordring for alle,« siger Christian Grønnemark.

Han mener, at fagforeninger og arbejdsgiverforeninger ikke bare skal vente på, at deleøkonomien for alvor gør sit indtog i Danmark. I stedet bør parterne aktivt være med til at udvikle det fremtidige arbejdsmarked i samarbejde med den internationale fagbevægelse. 

Bruges ikke som levebrød

Få mennesker benytter digitale platforme som hovedindtægt, men derimod som supplement til egen økonomi, viser den nye undersøgelse.

»Indtil nu kan vi se, at platformene primært bruges til at tjene en supplerende indtægt, og der er derfor ikke noget i tallene, der tyder på, at mange danskere kommer til at hente deres hovedindkomst fra platformene i nær fremtid,« siger Anna Ilsøe.

61 procent af de personer, der har arbejdet gennem en platform, tjener mindre end 25.000 kroner årligt før skat. Blot 12 procent har svaret, at de tjener mere end 25.000 kroner, og de resterende 28 procent kender ikke til beløbet. 

Samme mønster udspiller sig hos udlejere på platforme. 71 procent tjener mindre end 25.000 kroner før skat årligt. Kun 19 procent har tjent mere. 

Hos arbejdsgiverne i Dansk Erhverv peger man på, at platforme med formidling af arbejde hidtil i Danmark har haft fokus på ufaglært arbejde. For eksempel rengøring, havearbejde eller servering.

Det forklarer Malthe Munkøe, som er chefkonsulent i Dansk Erhverv og har beskæftiget sig med deleøkonomi gennem de seneste år.

»De platforme, der tilbyder arbejdsopgaver i Danmark, er typisk jobtyper, som kræver fysisk fremmøde og henvender sig til ufaglært arbejdskraft, hvor man hjælper med en relativt simpel opgave. Internationalt findes der også platforme, som i højere grad formidler opgavetyper, der er mere specialiserede inden for eksempel it og softwareudvikling,« siger Malthe Munkøe. 

Han understreger, at de specialiserede typer platforme endnu ikke har gjort sit store indtog blandt danskerne. 

Huller i systemet

Arbejderne i deleøkonomien er typisk deres egen arbejdsgiver uden  vilkår som pensionsopsparing, ferie, barsel og ret til efteruddannelse. 

»Der er mange vilkår, man ikke får, som rigtig mange unge ellers tager for givet. Vilkårene er der ikke, fordi mange af platformene ikke har overenskomst og heller ikke ønsker det. Det er Uber et eksempel på,« siger formand Christian Grønnemark fra HK Hovedstaden. 

Det dur ikke med sorte huller i deleøkonomien. Og det er der nu. Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea

Desuden skal arbejderen selv sørge for at indberette sin løn til Skat. 

Netop det kritiserer Ann Lehmann Erichsen, der samtidig mener, at ejerne af platformene bør have mere ansvar. 

»Vi lever i en tid hvor der er meget fokus på sorte penge og hvidvask, og at pengestrømme er uigennemskuelige, så det dur ikke med sorte huller. Og det er der nu,« siger hun. 

Ifølge Dansk Erhverv er de danske systemer rustet til at varetage deleøkonomiske tjenester. 

»Platformene er formidlere og har derfor en anden rolle med mindre ansvar, end man ser i et egentligt arbejdsgiver/arbejdstager forhold,« siger Malthe Munkøe fra Dansk Erhverv. 

Eksempel på en arbejdsplatform
  • En person har oprettet sig som arbejdende på online platformen Meploy.
  • Personen matches med en privat kunde til at udføre havearbejde i tre timer på søndag.
  • Kunden betaler 150 kroner i timen for arbejdet.
  • En mindre andel går til Meploy for at formidle kontakt mellem kunde og arbejderen.
  • Arbejderen skal selv indberette de tre timers arbejde til Skat. 
  • Arbejderen får løn for de timer, man er på arbejde, men ingen løn under sygdom eller ferie.
  • Til gengæld kan arbejderen selv bestemme, hvor meget og hvornår han vil arbejde.
  • Meploy er ikke arbejderens arbejdsgiver, men kun en formidler af arbejde.