Debat

Af Lars Andersen, direktør Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)
Peter Amstrup, direktør EUC Vest

Ingen masseflugt fra de danske erhvervsskoler

Peter Amstrup, direktør EUC Vest

Danske Erhvervsskoler har svært ved at genkende de tal, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) og Ugebrevet A4 fremlagde i nr. 28 af Ugebrevet A4 under overskriften ’Masseflugt fra erhvervsskolerne’. Påstanden om at halvdelen af de unge, der starter på en erhvervsskole, falder fra igen, giver ikke et reelt billede af situationen. Dels er tallene to år gamle og dækker ikke en udvikling, hvor erhvervsskolerne med succes voldsomt har reduceret frafaldet. For det andet skal man skelne mellem frafald med og uden perspektiv. Den skelnen foretager AE og Ugebrevet A4 ikke, og dermed tæller et skifte, hvor en murerlærling finder ud af, at han hellere vil være tømrer, som et frafald. Ligesom et skift fra elektrikerlærling til htx-elev også registreres som et frafald.

I A4’s artikel gengives historien om en ung mand, der vil være lastbilchauffør, men må opgive. Han vejledes herefter over i en mureruddannelse, som han ikke kan færdiggøre, fordi der mangler praktikpladser. Han vælger nu bageruddannelsen, hvor der virkelig mangler faglærte. Altså en ung mand, der udviser fleksibilitet og sætter vilje bag sit ønske om at få en uddannelse og en billet til arbejdsmarkedet, men alligevel tæller to gange i statistikken som frafalden! Statis-tisk en katastrofe - i virkeligheden en succes! Og det er i virkeligheden også historien om erhvervsskolerne i Danmark, der mere end nogen anden del af uddannelsessystemet målrettet og med en utrolig fleksibilitet og kundenærhed sørger for, at de unge kommer igennem uddannelsessystemet.

Et af problemerne i diskussionen om frafald er jo, at den baserer sig på en opfattelse af, at de unge i dag er gået ind i et uddannelsessystem som dét, vi kendte i 1970’erne. Der var kun én vej at vælge, når man var gået i gang. Her har undervisningsministre som Ulla Tørnæs og Bertel Haarder sikret et betydeligt bredere uddannelsesudbud specielt på erhvervsskolerne, hvor der gives mulighed for at erfare sig frem gennem uddannelserne, hvilket mange unge med et lavt kendskab til et komplekst arbejdsmarked har behov for. Det er ikke frafald - det er en succes!

Svar

fra Lars Andersen, direktør Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)

Jeg kan kun være enig med Peter Amstrup i, at det er uheldigt, at det tager halvandet år, før der er tilgængelige tal til en fuld belysning af frafaldet på erhvervsuddannelserne - hvor de to år, som han nævner, kommer fra, forstår jeg ikke, 2009 er jo ikke gået endnu. Jeg er dog ikke enig i, at det ikke er et problem, at hver anden ung ikke afslutter den erhvervsuddannelse, vedkommende er startet på. Selv om en del af dem, der falder fra, starter på en anden uddannelse, svarer nettofrafaldet på erhvervsuddannelserne, når man kigger på de 26-årige, til 16,9 procent af en hel ungdomsårgang. Disse 16,9 procent er sammenlignelig med regeringens målsætning om, at andelen af en ungdomsårgang, der ikke får en ungdomsuddannelse i 2015 skal være faldet til fem procent. Da de fem procent også skal inkludere dem, der ikke starter på en uddannelse (nu fem procent af en ungdomsårgang), og dem som falder fra på gymnasieuddannelserne (nu 2,9 procent af en ungdomsårgang), bør det være klart for alle, at vi står overfor enorme udfordringer.

For en god ordens skyld, vil jeg gerne understrege, at vores kritik ikke er rettet mod erhvervsskolernes indsats, men mod de rammer, de må arbejde under. Rammer som regeringen – ved Ulla Tørnæs og Bertel Haarder – har haft ansvaret for. Hvordan det kan kaldes en succes, har jeg svært ved at se.