Debat

Kommission kommer kun med veldokumenterede forslag

Ugebrevet A4 skoser i forrige nummer i en leder statsministeren for, i amatøragtig hast, at fremskynde en del af Arbejdsmarkedskommissionens arbejde. Redaktøren anstrenger sig for at rette kanonerne mod statsministeren – man kan »ikke klandre kommissionens medlemmer«, lyder det.

Men samtidig mere end antyder lederen, at Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger på grund af hastværket nødvendigvis må være uigennemtænkte. Uden den fornødne tid til fordybelse vil de være utroværdige og useriøse, og man kan derfor på forhånd vælge at se bort fra dem, må man forstå.

Bekymringen er forståelig, men konklusionen forkert. Vi offentliggør naturligvis kun forslag, der er grundigt analyseret. Og vi begynder ikke på bar bund. Kommissionen er nået et godt stykke vej med sit arbejde, og der foreligger faktisk allerede et analytisk grundlag for nogle af de temaer, kommissionen arbejder med.

Det siger sig selv, at vi i kommissionen havde foretrukket at holde os til den oprindelige køreplan. Det vil sige offentliggørelse af en samlet rapport med alle forslag medio 2009. Men statsministeren har spurgt, om vi kan offentliggøre elementer af rapporten allerede nu.

Vores forudsætning for at barsle med dele af vores rapport nu har været, at vi selv vælger, hvad vi er klar til at fremlægge. Sådan har oplægget fra statsministeren også været – kommissionen vælger selv. Og det har vi gjort – valgt altså. Herunder valgt fra. Det fremgår meget klart af vores oplæg til trepartsmødet den 28. august.

Der er en række problemstillinger, som vi langt fra er færdige med at analysere. Dem venter vi med. Det drejer sig især om reformer i forhold til de langvarigt forsørgede for eksempel førtidspensionister. Hvad, vi derimod med sindsro kan fremlægge nu, er forslag til, hvordan man kan få flere umiddelbart arbejdsmarkedsparate mennesker i arbejde. En del af disse forslag behøver ikke så langt et tilløb, da de – i forhold til andre områder – er relativt enkle. Det er i øvrigt også de forslag, vi forventer, vil kunne virke hurtigst og have den største effekt.

- Jørgen Søndergaard, formand for Arbejdsmarkedskommissionen

Karen Jespersens kontrolmani redder ingen børn

Karen Jespersen er virkelighedsfjern og uansvarlig, når hun i et interview i sidste uges nummer af Ugebrevet A4 fortæller, hvordan hun vil udforme »Barnets reformreform«.

Nu er jeg en af dem, hun skal forhandle med om barnets reform, når hun vil realisere sine »vi-hjælper-dig-gratis-forslag«. Det bekymrer mig, at hendes svar på, hvordan vi hjælper socialt udsatte børn er: Systematik, stram målstyring, tjeklister, retningslinjer og kvalitetskontrakter. Ikke et ord om forebyggelse, bedre kommunal økonomi eller mere tid til sagsbehandlerne.

Vi har en minister, der tror, at mere bureaukrati, skal redde lille Anders, hvis mor drikker, eller hvis far misbruger ham seksuelt. Hun nævner ikke en eneste gang, at disse børn har brug for en socialrådgiver med tid til at snakke med dem og økonomi til at anbringe dem. Ministeren ved (forhåbentligt), at sandsynligheden for at Anders kan blive anbragt desværre er meget mindre, når man kommer hen på året, og kommunekassen er tom.

Virkeligheden er også, at jo mere bureaukrati socialrådgiverne bliver bombarderet med, jo mindre tid er der til rent faktisk at snakke med lille Anders. Kun otte minutter ud af en time, bruger socialrådgiverne på at snakke med borgeren. Alt andet går til registrering og afrapportering.

Jeg har fuld tillid til, at socialrådgiverne i langt de fleste tilfælde har ekspertisen til at vurdere, hvornår et barn skal anbringes. En tjekliste udarbejdet af Folketinget løser ikke problemerne. Det, børnene har brug for, er en minister, som reelt vil gøre en forskel for dem. Hun er nødt til at tage ansvaret på sig og forstå, at der er brug for flere hænder og ikke mere bureaukrati.

- Özlem Sara Cekic, socialordfører for SF

Hvorfor nedværdiger du almindelige lønmodtagere, Claus Hjort?

Endnu engang skal vi have en over snudeskaftet. Endnu engang skal vi mindes om, at vi kun er lønmodtagere, der nok kun vil arbejde, hvis vi er tvunget til det.

Understøttelsen må ikke være så høj, at vi ikke er motiverede til at tage et arbejde. For beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen kan det økonomiske pres på ledige tilsyneladende ikke blive hårdt nok. Der findes ellers masser af forhold, der gør det uattraktivt at være arbejdsløs. Økonomiske såvel som sociale. Derudover findes alle kontrolforanstaltningerne.

Hvorfor skal vi almindelige lønmodtagere nedværdiges den ene gang efter den anden med din påstand om, at vi kun vil arbejde, hvis vi bliver tvunget til det?

Vi er temmelig mange lønmodtagere med almindelige indkomster, der knokler røven ud af bukserne fra tidlig morgen til sen aften med at få familieliv og ­arbejdsliv til at hænge sammen. Vi gør det, fordi vi gerne vil være nogenlunde ligesom de andre, og fordi vi egentlig gerne vil tage vare på os selv. Vi går rundt med nogle opsigelsesvarsler på en eftermiddag og for nogle lidt mere. For en løn der ikke giver megen mulighed for at lægge et par månedslønninger til side. Vi skal tage stilling til lige så mange ting her i livet, som du skal. Hvor ville det være rart med den tanke i baghovedet, at man dog var sikret i en kort periode, hvis mester skulle komme med en fyreseddel.

- Søren Østergaard, elektriker, Rødovre