EN LILLE OPSTRAMMER

Debat om østarbejdere presser EU til at se på strammere velfærdsregler

Af | @andreasbay

Børnecheck og dagpenge er i spil, når EU-Kommissionen i år vil opdatere reglerne for udbetaling af velfærdsydelser. Frygten for velfærdsturisme er blevet et politisk problem for EU-Kommissionen. Det kan betyde små indrømmelser til strammerlande som Danmark og Storbritannien. Folkebevægelsen mod EU advarer mod at åbne Pandoras æske.

To piger leger i en baggård i et fattigt kvarter i den polske by Katowice. Hvis pigernes far tager til Danmark for at arbejde, skal de ifølge de nuværende EU-regler have børnepenge på lige fod med danske børn. 

To piger leger i en baggård i et fattigt kvarter i den polske by Katowice. Hvis pigernes far tager til Danmark for at arbejde, skal de ifølge de nuværende EU-regler have børnepenge på lige fod med danske børn.  Foto: Mikkel Østergaard/Scanpix

Nye regler for velfærdsydelser til andre EU-borgere er på vej.

I Danmark og flere andre medlemslande har debatten raset om rimeligheden i, at arbejdende EU-borgere kan få ydelser som børnecheck og dagpenge fra første dag.

Nu vil EU-Kommissionen sidst i 2015 præsentere et udspil til en såkaldt mobilitetspakke, der skal ’fremme arbejdskraftens mobilitet og sætte ind over for misbrug’.

Med i pakken er en revision af de regler, der har skabt ballade om eksempelvis den danske børnecheck.

»Vi skal se på mange ting – især omkring velfærdsydelser,« siger EU’s beskæftigelseskommissær Marianne Thyssen til Ugebrevet A4.

Hun beskriver emnet som ’meget følsomt’, men fortæller, at blandt andet optjening er på bordet.

»Der er en diskussion om de perioder, du behøver, for at få ret til visse velfærdsydelser og muligheden for at medbringe visse velfærdsydelser over grænserne,« siger Marianne Thyssen til Ugebrevet A4.

»Medbringer du dine rettigheder fra din medlemsstat, når du tager et andet sted hen, eller er du øjeblikkeligt berettiget til velfærdsydelser i værtslandet? Den slags ting,« siger hun.

Der er ikke nogen tvivl om, at den nye kommission er meget mere åben over for at drøfte lige præcis den her problemstilling, og det ser jeg som et kæmpe skridt i den rigtige retning. Ulla Tørnæs (V), EU-Parlamentet

Ulla Tørnæs, der sidder i EU-Parlamentet for Venstre, understreger, at forhandlingerne er på et tidligt stadie, men glæder sig over Kommissionens initiativ.

»Der er ikke nogen tvivl om, at den nye kommission er meget mere åben over for at drøfte lige præcis den her problemstilling, og det ser jeg som et kæmpe skridt i den rigtige retning.«

Knapt så optimistisk er Rina Kari, der sidder i EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

»Vi skal være forberedt på, at det ikke bliver en diskussion om, hvordan vi kan imødekomme Danmark, men om hvordan vi kan få endnu flere velfærdsydelser ensrettet i et eller andet omfang,« siger hun.

Børnecheck og dagpenge

Sagens kerne er den i Danmark berygtede forordning 883/04 om ’koordination af sociale sikringsydelser’.

Den indeholder regler for, hvordan landenes velfærdssystemer dækker, når EU-borgere flytter sig på tværs af grænserne.

Det har skabt røre, at andre EU-borgere der arbejder i Danmark, har ret til børnecheck fra første dag. Også selvom barnet bor i hjemlandet. Det fastslog EU-Kommissionen i 2013.

Forordningen har også betydning for det danske dagpengesystem, hvor der normalt kræves et års arbejde, før man har ret til dagpenge.

Her er Danmark tvunget til at regne arbejde i udlandet med, men regeringen har indtil nu krævet 296 timers arbejde i Danmark inden for tre måneder.

Det er dog tvivlsomt, om det overhovedet er tilladt.

Spørgsmålet om dagpengene behandles i øjeblikket ved EU-domstolen, hvor EU-Kommissionen har udfordret det finske optjeningssystem.

Finnernes system minder meget om det danske, og afgørelsen ventes derfor med spænding herhjemme.

Politisk hovedpinepille

Det kan undre, at Kommissionen lægger op til at komme ’strammerlande’ i møde i en pakke, der har som hovedmål at øge den fri bevægelighed i EU.

Ikke mindst i lyset af, at Kommissionen på baggrund af undersøgelser har slået på, at såkaldt velfærdsturisme, hvor andre EU-borgere kun kommer til et land for at få sociale ydelser, nærmest ikke eksisterer.

Andre ’skæve’ konsekvenser af reglerne – f.eks. udbetaling af børnepenge til børn bosat uden for Danmark – er indtil videre et begrænset problem rent økonomisk.

Af en samlet udgift til børnecheck på 14.550 millioner i 2012, betalte Danmark for eksempel 95 millioner kroner til EU-borgeres børn uden for Danmark, svarende til under 0,7 procent.

Der er fakta – og så er der politiske sandheder. Nogle gange er de det samme – andre gange er de ikke. Men i politik er det normalt den politiske sandhed, der vinder. Miroslav Beblavy, research fellow, Centre for European Policy Studies

Når EU-Kommissionen nu alligevel med egne ord vil ’sætte ind over for misbrug’, skyldes det, at især velfærdsturisme er blevet et politisk problem for kommissionen.

Det vurderer Miroslav Beblavy, research fellow ved tænketanken Centre for European Policy Studies og medlem af Slovakiets parlament.

»Der er fakta – og så er der politiske sandheder. Nogle gange er de det samme – andre gange er de ikke. Men i politik er det normalt den politiske sandhed, der vinder,« siger han til A4.

»Hvis den danske politiske sandhed er, at der er et stort problem med EU-migranter, der misbruger det danske velfærdssystem, så kan det underminere det indre marked, fordi danske politikere og den danske regering presses til at handle derefter,« siger han.

For Ulla Tørnæs handler det da også om, hvad der er ret og rimeligt, når det gælder ting som børnecheck til børn i udlandet.

»Jeg frygter, at vi mister folkelig opbakning til Europa, hvis ikke vi formår at finde svar på den her udfordring. Fordi rigtig mange synes ligesom mig ikke, at det er rimeligt. Og det har ikke noget med omfanget at gøre. Det har noget med princippet at gøre,« siger Ulla Tørnæs.

Den erkendelse har indfundet sig i Kommissionen.

»EU-reglerne for koordination af social sikring er en forudsætning for, at arbejdskraftens frie bevægelighed kan fungere i praksis. Men det indre marked skal være fair og er nødt til at blive opfattet som fair. Det er ikke altid tilfældet,« siger en kilde i Kommissionen og fortsætter:

»Det skal være klart for enhver, at fri bevægelighed er en ret til at rejse frit – ikke en ret til fri adgang til medlemslandenes sociale hjælpesystemer.«

Den britiske joker

En begivenhed, der kan få betydning for forhandlingerne, er det britiske valg den 7. maj.

I Storbritannien har debatten om velfærdsturisme været langt mere kras end i Danmark, selvom problemet også her er stærkt begrænset.

»Reglerne virker ret effektivt. Folk flytter for at arbejde. Så velfærdsturisme er mere skabt af politikerne og medierne, i hvert fald i Storbritannien,« siger Simon Roberts, professor ved University of Nottingham og ekspert i britisk og europæisk velfærd.

Det har ikke afholdt EU- og immigrationsmodstanderne i UK Independence Party fra at storme frem EU-parlamentsvalget sidste år. De ligger nu lunt i meningsmålingerne ved det kommende valg til det britiske parlament.

Den siddende konservative premierminister, David Cameron, forsøgte allerede i 2013 at imødekomme en stærkt EU-skeptisk befolkning ved at love en folkeafstemning om Storbritanniens EU-medlemskab, hvis han bliver genvalgt.

I den henseende kan briterne være Danmarks allierede, idet vores velfærdssystemer og politiske landskaber har mange fællestræk.

Hvis Cameron genvælges, har han lovet at få en ’bedre aftale’ med EU, som briterne så kan sige ja til, eller forlade EU. Her har han netop talt om optjeningsperioder på helt op til fem år, hvilket ikke vil komme tale.

Men, vurderer Simon Roberts, det kan blive nødvendigt for Kommissionen og de andre EU-lande at smide ham en godbid, som Danmark måske også kan drage nytte af.

»Cameron vil nok gerne komme hjem og sige, at han har fået rykket noget, og så håber han på, at det ikke bliver undersøgt for nøje,« siger Simon Roberts. Han påpeger dog, at den diskussion først bliver relevant, hvis Cameron bliver genvalgt:

»Der er stor usikkerhed på grund af valget. Hele positionen kunne ændre sig.«

Bismarcks spøgelse

De fælles danske og britiske problemer bunder i principper for velfærd, der stammer fra dengang, grundstenene til det nuværende EU blev lagt i 50’erne.

Når det gælder f.eks. børnepenge, tager EU udgangspunkt i den tyske Bismarck-velfærdsmodel – opkaldt efter hjernen bag Danmarks nederlag i 1864 og den senere grundlægger af det moderne Tyskland, Otto Von Bismarck.

Her ’flyder’ velfærdsydelser til familien gennem en forsørger – typisk faderen – der er aktiv på arbejdsmarkedet, mens mor passer børn.

Når farmand tager til Danmark for at arbejde, så skal Danmark derfor ifølge EU-reglerne betale børnepenge, selvom junior bor i et andet land.

Den slags principper er det ikke lige sådan at få gjort op med.

Ifølge et svar til Folketingets Europaudvalg forventer regeringen ’langvarige og vanskelige forhandlinger’ om forordning 883/04.

Regeringens ønske er at få lov til at tilpasse børnecheckens størrelse til de leveomkostninger, der er i barnets hjemland, selvom de helst så et opgør med de i regeringens øjne forældede principper.

En kommissionskilde afviser, at der bliver tale om ændringer af grundlæggende principper, men udelukker ikke, at mindre ting kan komme på tale.

»Vi vil rejse spørgsmålet, om visse regler skal tilpasses for at sikre, at koordineringen af de social sikringssystemer svarer til de sociale og økonomiske realiteter i medlemslandene og til den seneste retspraksis fra EU-domstolen,« fortæller kilden til A4.

Den kan skyldes, at tingene også har ændret sig i lande som Tyskland, vurderer Dorte Sindbjerg Martinsen fra Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.

»Der er mange af de forsikringsbaserede velfærdsstater, der overvejende hviler på Bismarck-principper, som også med tiden har indført ydelser, som egentlig ikke er afhængige af, om du har bidraget til dem eller ej,« siger hun til A4.

»Derfor er det her også et problem, som Tyskland kender til. De har også nogle meget høje familieydelser, som er problematiske for dem,« siger hun.

Noget for noget

Europachef i DA Nils Trampe har længe fulgt processen. Han ser små tegn på en opblødning af Bismarck-modellen.

»I den rapport, de diskuterer ud fra, er der nogle overvejelser om at ændre familiebegrebet fra, at ens rettigheder flyder via den, der arbejder – mest faren – til mere at se på, hvad barnets tilknytning er,« siger han.

Beskæftigelsesudvalget i Parlamentet fik lavet et studie af, hvordan vi kunne få mere ensrettede dagpengesystemer. Det gjorde de ikke bare for sjov. Rina Kari, Folkebevægelsen mod EU, EU-Parlamentet

Når det gælder dagpenge, arbejder den danske regering for, at få lov til at kræve to-tre måneders arbejde i landet som optjening til dagpenge.

Men hvad angår optjeningsperioder, vurderer Rina Kari fra Folkebevægelsen mod EU, at der trods Thyssens opmærksomhed på diskussionen og trods en eventuel alliance med briterne højst vil være tale om symbolske perioder.

Det gælder såvel børnepenge som dagpenge og andre ydelser.

»Vi kommer sandsynligvis til at forhandle os frem til noget, der giver en lille åbning, men ikke giver plads til, at landene kan gøre, som de har lyst til. Vi er ikke i nærheden af to års optjening for børnepenge. Vi er ikke i nærheden af, at du skal arbejde i Danmark et år, før du har dagpengeret,« siger Rina Kari.

I stedet advarer hun om, at et sultent EU-Parlament står klar med en masse ønsker, hvis først reglerne bliver åbnet. For så skal de også involveres.

»Beskæftigelsesudvalget i Parlamentet fik lavet et studie af, hvordan vi kunne få mere ensrettede dagpengesystemer. Det gjorde de ikke bare for sjov. Der er en ambition i parlamentet om mere ensrettede velfærdsydelser og for eksempel dagpengesystemer,« siger Rina Kari og understreger sin modstand mod den tænkning.

EU-Kommission har da også tidligere udtrykt ønske om at løsne op for dagpengereglerne.

»Hvis vi tror, at nu skal vi bare lige ind og pille lidt, så risikerer vi at blive overvældet uden at nå at opdage, hvor vi er på hen,« siger Rina Kari.

Mere end velfærd

Grundlæggende handler det for Kommissionen om at få folk til at benytte sig mere af muligheden for at arbejde uden for hjemlandet.

»I Europa er det kun 3,3 procent af borgerne, der bevæger sig rundt. I USA er det 8 procent,« siger beskæftigelseskommisær Marianne Thyssen.

DA’s Niels Trampe understreger, at der fortsat er reelle forhindringer for EU-borgernes mobilitet, som det er vigtigt at se på.

»Det er jo altså ikke en uvæsentlig dagsorden. Også i lyset af, at den demografiske udfordring i Danmark og Europa kræver, at man er mobil på arbejdsmarkedet,« siger han.

Han mener, at noget så grundlægende som at skulle skifte mellem landenes skattesystemer skaber et besvær, som lægger en dæmper på, hvor mobile europæerne samlet set kan være.

I forbindelse med mobilitetspakken vil Kommissionen også se nærmere på udstationeringsdirektivet, og i hvilket omfang landene håndhæver det korrekt.

Her er det dog mere usikkert, hvad der eventuelt skal ske.

»Vi vil lave en målrettet gennemgang af udstationeringsdirektivet. Det betyder ikke at det åbnes,« fortæller Marianne Thyssen.

Niels Trampe fortæller, at der nu foreligger et større arbejde med at identificere problemer for mobiliteten, herunder misbrug og manglende håndhævelse af reglerne.

»Man er stadig i gang med det tekniske arbejde mellem medlemslandene og Kommissionen. Og der er også nedsat undergrupper for at se på specifikke spørgsmål. Det vil man arbejde på størstedelen af resten af året,« siger han.

Kommissionen forventes at komme med et udspil i 2015. Det kan dog blive i form af en såkaldt grønbog, hvor EU-Kommissionen præsenterer sin egen analyse og lægger op til diskussion af emnet.

I så fald vil mobilitetspakken – i form af konkrete forslag – først komme på bordet i starten af 2016.

Denne artikel er produceret til Ugebrevet A4's EU-portal 'Nyt om EU', der er støttet af Europa-Nævnet.