De unge mødre i risiko for ikke at få uddannelse

Af
| @MichaelBraemer

Seks procent af børnene i hver årgang vokser op i så belastede vilkår, at de er tæt på chanceløse i uddannelsessystemet. Værst ser det ud for de unge mødre, der halverer chancen for at få en ungdomsuddannelse. Det viser en omfattende analyse, der udpeger de største faktorer, der hindrer unge i at få en uddannelse.

Foto: Foto: Jens Panduro/Polfoto

HÆMSKO Mor i en ung alder, dårlige karakterer, ufaglærte forældre, der flytter meget, en presset økonomi, kriminalitet og børnesager hos kommunen. Det er de risikofaktorer, der har stor betydning for, at nogle unge har en sværere vej til uddannelse og et liv som selvforsørgende end andre.

Og hvis et enkelt menneske har mindst ti risikofaktorer på samme tid, er der i gennemsnit kun cirka 40 procents sandsynlighed for, at han eller hun får en uddannelse. Et menneske, der vokser op i trygge omgivelser, har til sammenligning 90 procents chance for at komme godt igennem uddannelsessystemet.

Det fremgår af et nyt notat fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der via statistiske registre på 51.000 personer født i 1987 kortlægger 27 negative og 15 positive faktorer, der potentielt påvirker unges chancer for at få en uddannelse, inden de fylder 25 år.

Især piger, der får barn, før de fylder 18, er udfordrede. En typisk pige har i gennemsnit 83 procent chance for at få en ungdomsuddannelse, men hvis hun er blevet mor før 18-års alderen, er hendes chancer reduceret med næsten 40 procentpoint til 45 procent, viser analysen.

Og en pige, der bliver mor som 18-23 årig, får forringet sine chancer for en ungdomsuddannelse med næsten 25 procentpoint.

Mødrehjælpen kender problemet alt for godt.

»Tallene er alarmerende, men desværre ikke overraskende. Især er der mange piger mellem 18 og 23 år, der har fået barn og har problemer i forhold til uddannelse,« siger direktør Mads Roke Clausen.

»Mange er enlige eller har ustabile parforhold, og de skal have en virkelig håndholdt indsats, hvor man både arbejder med deres uddannelsesindsats, men også støtter dem i deres forældrerolle og får styrket deres netværk. Mange af dem har ikke veninder og er meget ensomme. Det gør, at det er svært at komme igennem en uddannelse,« forklarer han.

3000 hårdt ramt

Samlet set opgør AE, at seks procent af de unge i årgangen, hvilket svarer til godt 3000 personer, har mindst ti risikofaktorer og højst tre styrkefaktorer. Groft sagt har de pågældende ingen plusser, men mange minusser, påpeger senioranalytiker Mie Dalskov Pihl, AE.

»Der er desværre nogle unge i Danmark, der vokser op med mange af de her risikofaktorer,« siger hun og fortsætter:

»Hvis du kører ud i et belastet boligområde, kan du finde unge med ufaglærte forældre, hvor deres søskende heller ingen uddannelse har, og hvor de ikke har deres eget værelse. Det her er et forsøg på at tegne et billede af dem. Hvis flere af disse risikofaktorer er opfyldt på en gang, kan det være svært at passe sin skole, og det gør det altså rigtigt, rigtigt svært for dig,« siger hun.

Kommuner gør for lidt

Alligevel er det relativt let for kommunerne at identificere og gøre en indsats for eksempelvis de unge mødre, mener Mads Roke Clausen fra Mødrehjælpen. Men han siger, at kommunerne gør for lidt for den særlige gruppe.

Det er ærgerligt, for det er til stor gavn for både piger og kommunerne, hvis man letter livet for pigerne, der ellers vil tage flugten i endnu en graviditet og yderligere forværre deres chancer for en uddannelse og en plads på arbejdsmarkedet, påpeger han.

»I samarbejde med kommunerne gør vi forskellige indsatser for de unge mødre i Odense, Aarhus, Esbjerg og Høje Tåstrup. Og der kan vi se mærkbare resultater af at gå ind og støtte dem med socialrådgivere, uddannelsesvejledere og mentorer, der kan styrke deres netværk,« fortæller Mads Roke Clausen.

Graviditet er flugtvej

Ungdomsforsker fra Center For Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, København, Noemi Katznelson mener, det er vigtigt ikke kun at se tidlig graviditet som en hæmsko for uddannelse. Den udtrykker også unge pigers magtesløshed i forhold til de krav, de stilles over for i uddannelsessystemet, understreger hun.  

»Tidlig graviditet skaber sociale problemer, men kan også være resultatet af, at det går dårligt uddannelsesmæssigt,« siger Noemi Katznelson.  

»Nogle af dem, som bliver tidligt gravide, har klaret sig rigtig skidt i skolen. I de sociale projekter, er man typisk bange for, at de bliver gravide, hvis man slipper dem i bare fem minutter. For hvis man bliver gravid, har man med et trylleslag løst sine uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige udfordringer. For så skal man være derhjemme,« forklarer hun.     

Udfordringen for uddannelsessystemet er ifølge Noemi Katznelson derfor at anvise en fremtid, som er mere meningsfuld for de sårbare unge, end eksempelvis tidlig graviditet er for pigernes vedkommende, og kriminalitet er for drengene. Men her kan overdreven særbehandling modvirke hensigten, mener hun.

»De unges problemer er ikke kun noget, de tager med ind i skolen, men noget, skolen er med til at skabe. Man skal være opmærksom på, om der er brug for en hjælpende hånd i forhold til de grupper, undersøgelsen her peger ud. Men det er også vigtigt, at vi ikke lader alle advarselslamper blinke og aktiverer alle fordomme, når vi møder unge med den baggrund,« siger hun.

Noemi Katznelson understreger samtidig, at skolen kan gøre en kolossal forskel i forhold til social arv, hvis den formår at få de unge til at opleve succes og mening, så drengene pludselig kan se, hvorfor de skal holde sig uden for kriminalitet, og pigerne ikke forfalder til at blive gravide i en meget tidlig alder.

Forvent noget af alle

Den holdning deler forskningsleder Torben Pilegaard Jensen, Kora – Det nationale institut for kommuners og regioners forskning.

Han påpeger ligesom Noemi Katznelson, at risikofaktorerne ikke må styre for meget hos skole- og fagfolk. Et barn af en kriminel har godt nok en oversandsynlighed på 200 procent for selv at blive kriminel. Men…:

»Sagen er, at det kun er fire procent af de, der har en kriminel far, som bliver kriminelle selv. Så husk, at mange klarer sig godt, selv om de kommer fra et hjem, der er belastet,« siger han og fortsætter:

»Derfor er det vigtigt, at man ikke bruger de her faktorer til at stigmatisere. Hvis en pædagog siger: ’Peters far er kriminel, og hans mor drikker, så jeg har ingen forventninger til Peter, for forskerne har jo fortalt, at han har mange risikofaktorer, så hvorfor investere ressourcer i ham?’ Så bliver det en selvopfyldende profeti for professionelle. Det er meget afgørende, at man ser potentialer i alle unge, også i dem, som kommer fra hjem med de mange risikofaktorer. For hvis man holder op med det, så går det rigtigt galt,« lyder det.

Torben Pilegaard Jensen kritiserer, at skolesystemet i dag er indrettet på en måde, så de med mange risikofaktorer let bliver slået ud og går i stå efter folkeskolen, hvilket er fatalt for den unges chancer for at få en uddannelse.

»Mange unge lider nederlag og mister troen på egne evner, fordi de får for få sejre. Det er afgørende at få skabt nogle faglige miljøer i folkeskolen med en praktisk tilgang til læring, hvor de, der kommer fra et risikohjem, får oplevelser af succes. Så kan de fastholde deres motivation for læring,« vurderer Torben Pilegaard Jensen.

Ikke godt nok

Socialordfører for SF og formand for Folketingets socialudvalg Anne Baastrup mener, at AE’s tal vidner om, at vi i Danmark er for dårlige til at bryde den sociale arv.

»Det er bare ikke i orden. Og som samfund har vi heller ikke råd til, at 5-10.000 ud af en ungdomsårgang på rundt regnet 55.000 er på overførselsindkomst og nogle i kriminalitet,« siger hun.

Anna Baastrup lover imidlertid, at der er bedring på vej.

»Vi har fået vedtaget en folkeskolereform, der har som endemål, at alle børn skal kunne samles op. Forstået på den måde, at der både er tilbud om lektiehjælp og alternativ pædagogik, hvor børnene får mulighed for at bruge musklerne samtidig med, at de lærer ABC. Det betyder, hvis det går godt, at vi får en anden folkeskole, der sikrer, at de gode bliver gode, og de andre kommer med,« siger hun.

Dernæst forventer hun meget af den kommende erhvervsskolereform, der skal gøre op med erhvervsskolerne som ’dem, man kan komme hen på, hvis man ikke kan finde ud af andet’, som hun formulerer det.

»Den holdning har betydet, at rigtig mange unge er startet i grundforløb, løbet sur i det, er startet i et nyt grundforløb, løbet sur i det og så videre. De har simpelthen været flere år i systemet uden at finde hverken linje eller arbejdsgiver og uden, at skolerne har haft ressourcer eller blik for, hvad de kan gøre for gruppen,« siger hun.

Miljøskift efterlyses

Den gruppe af unge skal man have fat i allerede, når man i 9. klasse kan se, at der vil være problemer i forhold til de traditionelle ungdomsuddannelser, så der i samarbejde med de enkelte unge kan laves en alternativ uddannelsesplan, mener Anne Baastrup.

»Produktionsskoler gør et fantastisk arbejde for nogle med de risikofaktorer, der kommer frem i undersøgelsen. Jeg håber også, at kommunerne begynder at betragte de toårige, individuelt tilrettelagte EGU-uddannelser som et naturligt element i uddannelsesplanlægningen og vil tilbyde dem i tilstrækkeligt omfang,« siger hun.   

Næstformand i Folketingets socialudvalg Anne-Mette Winther Christiansen (V) mener, at det først og fremmest er faglighed, der er afgørende for, om unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

Hun underkender dog ikke, at de sociale risikofaktorer har en betydning og foreslår, at skolerne inddrager for eksempel socialpædagoger, hvor de ellers ville bruge to lærere i undervisningen. Og så mener hun, at kommunerne i højere grad kunne hjælpe de, der har en belastet baggrund, med et tiltrængt og uddannelsesfremmende miljøskifte.

»Et ophold på efterskole vil være gavnligt for mange. Her taler vi typisk om unge fra familier, der hverken har råd eller tager initiativ til et sådant ophold. Men pengene ville være givet godt ud, hvis kommunen trådte til,« mener hun.  

Reform kan gøre forskel

Mie Dalskov Pihl, AE, påpeger, at skoler, lærere og pædagoger bør gøre det bedre end i dag, hvis flere fremover skal have en uddannelse. Hun sætter især sin lid til, at folkeskolereformen, som officielt indfases næste sommer, kan hjælpe de seks procent af en årgang, som er mest udfordret på risikofaktorer.

»Man kan ærgre sig over, at vi trods verdens dyreste folkeskole stadig ser ud til ikke at kunne løfte de her børn. Det er ikke svært at sende akademikernes børn i folkeskolen, men hvis man har set udsendelserne om 9Z i tv, kan man se, at det kan være svært, hvis man er udfordret,« siger hun og fortsætter:

»Folkeskolereformen taler for, at det flytter sig i den rigtige retning. Vi kan diskutere adgangskrav til erhvervsskolerne og alt muligt andet, men hvis ikke du kan skrive og regne, kan det være lige meget. Og hvis du ikke derhjemmefra kan få hjælp, må skolen træde til. Det er skræmmende, at den sociale arv stadig betyder så meget i folkeskolen,« siger hun.