De ulideligt lette

Af Forbundsformand Lillian Knudsen, KAD

FAGLIGT TALT Begreber som solidaritet, næstekærlighed og omsorg er ikke-eksisterende for »de ulideligt lette« – den slags politikere, som stadig ville sove godt om natten, om så verden forblødte.

2402Hvor må tilværelsen være dejligt nem og ukompliceret, når nuancerne er væk, og kun det sort/hvide står tilbage. Så slipper man for at skulle fortolke motiver og at have besvær med at sætte sig ind i andre menneskers baggrunde og forudsætninger. Begreber som solidaritet, næstekærlighed og omsorgsfuldhed er ikke-eksisterende i gruppen af »de ulideligt lette«. Om så verden forblødte, ville de sove godt om natten.

Sådan nogle politikere har et flertal af danskere valgt til at varetage landets interesser i stort og småt. En broget flok borgere fra alle samfundslag, som har det til fælles, at deres selvforståelse og magtbegær er større end deres politiske talent.

Hårde ord i november, men ikke desto mindre proportionale med den foragt og forargelse, der er vokset frem i mig under de seneste ugers forhandlinger om en ny finanslov. Først var der hele showet omkring størrelsen af dagpenge til de højest lønnede, og sidst beslutningen om at nedlægge fagbevægelsens Ulandssekretariat. En beslutning som partierne bag Finansloven har svoret spejderære på at fastholde.

citationstegnDet er udtryk for et kynisk menneskesyn – og det er også beskæmmende for Danmark – når folkevalgte politikere med et pennestrøg vil fjerne vores ansvar over for resten af verden.

For et år siden var jeg inviteret med som gæst ved landsorganisationen OTM’s kongres i Mozambiques hovedstad Maputo. I flere år har Kvindeligt Arbejderforbund blandt andet i samarbejde med Ulandssekretariatet støttet et projekt for ufaglærte kvinder i Mozambique.

Projektets formål er blandt andet at styrke kvindernes position på arbejdsmarkedet og at give dem mod og selvtillid til at bekæmpe både sult og undertrykkelse og skaffe sig selv og deres børn et værdigt liv. I Mozambique, som er et af verdens fattigste lande, er 80 procent af kvinderne analfabeter, og selv om økonomien er i fremgang, truer HIV/AIDS med at sætte hele udviklingen tilbage. Malaria er en anden alvorlig trussel mod folkesundheden, og desuden kæmper kvinderne dagligt mod sexchikane og vold i hjemmet. Alligevel har jeg aldrig mødt så stolte og varme kvinder som kvinderne i Mozambique. Under mit sidste besøg, mens de sang de smukkeste sange for os, gik det op for mig, at vi er de forbilleder, som skal skaffe dem en fremtid. Og det er derfor, vores projekter er så vigtige. Hvis man fjerner dem, så fjerner man også disse kvinders håb. Det er disse kvinder og deres fremtid, VK-regeringen og Dansk Folkeparti ikke mener, det danske samfund har råd til at hjælpe. Hvis Pia Kjærsgaard og Anders Fogh Rasmussen kom forbi Maputo en dag, så er jeg sikker på, at de ville blive inviteret indenfor til den sidste rest af stegt kylling og et glas kold vand.

Dumhed fritager ikke for ansvar. Og jeg mener vi i Danmark – som i alle andre vestlige lande – har et stort ansvar for at lære fra os og dermed sikre befolkningerne i de fattigste lande mod sult og sygdom. Det er udtryk for et kynisk menneskesyn – og det er også beskæmmende for Danmark – når folkevalgte politikere med et pennestrøg vil fjerne vores ansvar over for resten af verden.