De svenske unge er Øresundsregionens guld

Af Kristina Olsson

Arbejdsløsheden blandt unge var tidligere tårnhøj i Skåne og især i Malmø. I dag ligger den under det svenske gennemsnit. Det skyldes blandt andet, at byen ligger så tæt på Danmark, et land hvor man desperat mangler arbejdskraft.

OVER SUNDET Hvis man kan tale om en typisk svensker i København, er 25-årige Clara Fredin fra Malmø et godt eksempel.

Hun fik først job på et callcenter i Ørestad. Derefter på en café tæt på Strøget. Og til sidst i en netbutik ved Langelinie. Men tre deltidsjob blev for meget, og i dag har hun et job som såkaldt key account manager i virksomheden KP Jungs på Frederiksberg. Og mens hendes jævnaldrende hjemme i Malmø kæmper for at få et job, så er hun allerede på sit fjerde.

Og hun er ikke den eneste. Svenske unge har for alvor fundet vejen over sundet det seneste par år, siden Øresundsbroen åbnede og gjorde Danmark mere tilgængeligt fra »hinsidan«.

Ifølge Øresundsinstituttet fandt knap 1.400 svenskere i 2005 nyt job i Danmark. I 2006 var tallet knap 3.500, og i 2007 har 5.085 indtil videre fundet nyt job på denne side af Øresundsbroen. Og de unge udgør en stor andel af pendlerne.

Højere løn og flere ledige stillinger lokker, og i den danske hovedstad bliver de modtaget med åbne arme, når de kommer forbi og afleverer deres CV på en café, i en tøjbutik eller på en telemarketingvirksomhed.

Den skæbne deler de med den svenske arbejdskraft i Danmark generelt. Men netop for gruppen af unge har det en helt særlig betydning.

Den svenske ungdomsarbejdsløshed har nemlig været et trauma siden begyndelsen af 1990’erne. Stærkt faldende konjunkturer gik ud over mange grupper i det svenske samfund, men de fleste har fundet vejen tilbage ind på arbejdsmarkedet. Undtagen de unge.

»Når det er dårlige tider, havner de unge altid længst bag i køen. Men selv i gode tider er det sværere for unge uden arbejdserfaring,« siger Lena Ingvarsson, chef for Arbejdsformidlingen for Handel og Restaurang i Malmø.

Samme krise har man ikke set i Danmark. Og det skyldes måske den tætte forbindelse mellem uddannelse og arbejdsliv, som blandt andet tager afsæt i lærlingesystemet og muligheden for studiejob, mener Anders Olshov fra Øresundsinstituttet.

»På den måde får danske unge tidligere en arbejdserfaring, som svenske unge mangler,« siger han.

Afgørende for hovedstadsområdet

Mange, herunder den borgerlige, svenske regering, skyder en stor del af skylden for ungdomsarbejdsløsheden på Sveriges arbejdsmarkedsmodel, hvor stramme regler gør det svært at afskedige arbejdskraft. Ikke mindst i Skåne, hvor andelen af unge indbyggere er stor, og arbejdsløsheden de seneste mange år været langt højere end gennemsnittet for hele landet. Her – ligesom i resten af Sverige – har virksomhederne tøvet med at nyansætte medarbejdere, blandt andet på grund af de regler, der gør det svært at komme af med folk igen.

Sådan er det ikke mere. Ungdomsarbejdsløsheden i Skåne er nemlig faldet støt det seneste par år.

»Samtidig har vi skåret i indsatsen over for de unge, og derfor er det samlet set en gennemgribende forbedring af tallet, vi ser,« siger arbejdsformidlingschefen Lena Ingvarsson.

En del af faldet i ungdomsarbejdsløsheden skyldes den svenske højkonjunktur. Men Danmarks behov for arbejdskraft og den særlige danske flexicurity-model med fleksible ansættelsesregler er helt sikkert medvirkende til fremgangen.

Svenskerne, ikke mindst de unge, har nemlig vist sig at være guld værd for de mange danske arbejdsgivere, der skriger efter arbejdskraft.

I sidste års Øresundsbarometer udtalte hver fjerde arbejdsgiver, at de overvejede at søge svensk arbejdskraft inden for de kommende seks måneder. Det var dobbelt så mange som året før. Og i år ventes tallet at være endnu højere.

»Den svenske arbejdskraft er afgørende for arbejdsmarkedet i hovedstadsområdet. Hvis vi ikke havde haft svenskerne, ville vi have haft langt større problemer,« siger Benny Damsgaard, der er konsulent i Regionalforeningen DI Hovedstaden.

Den svenske arbejdskraft er efterspurgt, og mange af de danske arbejdsgivere, som hver uge henvender sig til Lena Ingvarsson på Arbejdsformidlingen Handel og Restaurang, er tilfredse med de unge arbejdssøgende.

»Det, vi hører, er, at svenske unge generelt er til at stole på. De kommer til tiden, og de passer deres arbejde. De er også mere fleksible end danske unge og kan også nemmere bevæge sig mellem afdelingerne – for eksempel i en sportsbutik. Det kan meget vel afspejle, at man som ung og svensk passer bedre på sit job. Man ved, at det er sværere at få et job i Sverige, og at arbejdsforholdene på mange måder er bedre i Danmark. Der er næsten alle butiksjob på fuld tid, i Sverige er de oftest på deltid,« siger Lena Ingvarsson.

Og selv om man tit gør sig lystig over forskellene på danskere og svenskere, så ligner vi langt hen ad vejen alligevel hinanden. De kulturelle forskelle og barrierer eksisterer, men de er langt mindre end mellem for eksempel danskere og tyskere eller polakker.

»Svenskerne falder hurtigt til på vores arbejdspladser, og de lærer hurtigt sproget. Det samme gælder den uddannelsesmæssige baggrund, som nemmere kan oversættes til dansk end for eksempel en tysk uddannelse,« siger Benny Damsgaard fra Dansk Industri.

Og det er de unge svenskere, der tør mest. De er vant til at rejse, har endnu ikke alt for mange faste udgifter, eller børn de skal hente i institutionen. Den gruppe har ifølge Lena Ingvarsson lidt mere mod på at kaste sig ud i at søge arbejde på den anden side af sundet. For mens de ældre arbejdssøgende starter med at spørge Arbejdsformidlingen om pension og sygesikring, er de unge slet ikke lige så systemorienterede.

»De ser ikke forhindringerne, men mulighederne. Ældre skal have mere information for at tage skridtet. Samtidig smitter de unges initiativer, og på sigt tror jeg også, at de ældre får forbilleder og tør være mere med,« siger Lena Ingvarsson.

Kigger man 10 år ud i fremtiden, kan Skåne selvfølgelig ikke tilfredsstille hele Danmarks arbejdskraftmangel, især ikke når højkonjunkturen buldrer derudad i Sverige og endnu ikke har kulmineret. Samtidig satser den svenske regering nu på blandt andet skattelettelser til de virksomheder, der ansætter unge. Men en fremtidig øget konkurrence om arbejdskraften kan gavne Skåne og ikke mindst skåningerne, mener Britt Andresen, analytiker ved Øresundsbro Konsortiet.

»Det giver Skåne en mulighed for at markedsføre sig over for resten af Sverige og sige »kom ned og vær med i vores succeshistorie«. Med både et dansk og et svensk arbejdsmarked kan der skabes en lønspiral i Malmø, når arbejdsgiverne begynder at konkurrere, og det giver ekstra købekraft,« siger Britt Andresen.

Fra Øresundsbroens side vurderer man, at der i 2020 vil være 50.000 personer, der pendler over broen til et arbejde på den anden side af sundet.

Den udvikling ligger også på linje med Benny Damsgaards prognoser. For selv om størstedelen af den unge arbejdskraft i dag søger fra Sverige til Danmark, så er der ingen, der siger, at den ikke kan gå den anden vej, når konjunkturerne ændrer sig.

»Forudsat at vores to økonomier fortsætter at udvikle sig på samme pendulagtige måde, så kan vi få en udveksling på tværs, hvor der er fordele ved at bo eller arbejde på den ene eller anden side. Så kan man udnytte det bedste af begge verdener,« siger Benny Damgaard.