De store løber med opmærksomheden

Af Research: Peter G. H. Madsen
Søren Kudahl

Politikerne taler mest med de store organisationer på arbejdsmarkedet, og Dansk Industri topper listen. Det er den organisation, flest politikere har kontakt med, og som høster de bedste bedømmelser.

Det er tilsyneladende en stor hjælp at være en stor organisation, hvis man gerne vil have hyppig kontakt til politikerne. A4’s spørgeskema-undersøgelse blandt medlemmerne af Folketingets erhvervs- arbejds-, og uddannelsesudvalg viser nemlig helt klart, at det er de største organisationer på arbejdsmarkedet, som politikerne oftest har kontakt med.

»De store organisationer er selvfølgelig interessante, fordi de repræsenterer mange medlemmer. Og derudover har de også de penge og ressourcer, som det kræver, når man skal have en opsøgende kontakt til politikerne,« siger lektor i statskundskab på Århus Universitet Asbjørn Sonne Nørgaard.

Dansk Industri (DI) er den store vinder, hvad angår kontakten til politikerne i de tre udvalg. Samlet set har 59,1 procent af dem kontakt til DI månedligt eller oftere. Blandt udvalgenes højrefløjspolitikere har 80 procent kontakt med DI mindst én gang om måneden, og det betyder, at alle borgerlige, der overhovedet har kontakt med nogen organisation så ofte, har kontakt til DI. Og på venstrefløjen har 41,7 procent månedlig kontakt til DI. Dermed er DI den arbejdsgiverorganisation, som har klart bedst tag i venstrefløjen. Ved sammenligning med andre arbejdsgiverorganisationer skal der dog tages det forbehold, at DI både er en arbejdsgiver- og en erhvervsorganisation, mens for eksempel Dansk Arbejdsgiverforening og flere andre kun varetager arbejdsgiverinteresser.

Dansk Industri kommer imidlertid også ind som den organisation blandt både arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, der kvalitativt får den bedste bedømmelse af politikerne. På en skala, hvor 1 står for mindre kvalificeret, 2 for kvalificeret, 3 for meget kvalificeret og 4 for yderst kvalificeret, bliver DI gennemsnitligt bedømt til 2,9. Og både højrefløjen og venstrefløjen er enige om, at DI er den arbejdsgiverorganisation, der giver den mest kvalificerede sparring.

Det glæder selvfølgelig DI-direktør Poul Scheuer, som ikke lægger skjul på, at det har været en bevidst strategi for organisationen også at have gode kontakter på venstrefløjen.

»Vi var selvfølgelig godt klar over, at vi har et bredt kontaktnet, men det allervigtigste er, at politikerne sætter pris på vores viden og input. Vores opgave er jo i høj grad at varetage medlemmernes interesser over for det politiske system,« siger Poul Scheuer.

Ingen store cigarer

Den nuværende socialdemokratiske erhvervs-ordfører og tidligere minister Jan Trøjborg er en af de politikere, der må lette på hatten over DI’s arbejde:

»DI er en stærk politisk faktor. De har den styrke, som det kræver, og så har de først og fremmest stor vilje til at søge politisk indflydelse. Jeg må anerkende deres professionalisme. De advokerer godt og professionelt for deres sager.«

Udover at fremlægge DI’s holdninger og være i tæt kontakt med mange enkelte folketingsmedlemmer om verserende sager, tilbyder DI også alle partigrupper møder, hvor partierne kan få information, høre DI’s meninger og komme i dialog om et bestemt tema. DI holder som regel sådanne møder med alle Folketingets partier en eller to gange årligt. Og Poul Scheuer mener, at DI og andre organisationer udfylder en vigtig rolle i det danske system.

»Meget få politikere har jo i dag selv erfaring fra private virksomheder. Derfor er det af stigende betydning, at vi kan informere politikerne om virksomhedernes vilkår, og hvad regelændringer vil betyde for dem. Og jeg tror også, politikerne er glade for, at vi udfylder den rolle,« siger Poul Scheuer.

Han mener også, at åbenheden om kontakten mellem politikere og organisationer er større end nogensinde. Og han vil godt aflive myten om, at organisationerne diverterer politikerne med store middage, hvor de ud på aftenen over en stor cigar aftaler, hvordan en lovændring skal skrues sammen:

»Det foregår meget professionelt. Det sker da, at man spiser en frokost sammen, men det er sjældent. Vi holder som regel bare møder over en vand og en kop kaffe og måske en basse en enkelt gang. Og så udveksler vi en masse dokumenter. Men det er langt fra nogen klub eller loge.«