De skal jo ikke spise dem

Af

På Steff Houlbergs svineslagteri i Ringsted er 40 procent af de ansatte nydanskere.

»Det er ingen hemmelighed, at det er hårdt at arbejde på et slagteri. Det er en stor del af forklaringen på, at mange anden-generations indvandrere får job her,« siger Per Krog, som er en af tillidsmændene på Steff Houlbergs svineslagteri i Ringsted.

Slagteriet er det største af sin slags i Nordeuropa, og det suger arbejdskraft til sig. Godt 1.650 mænd og kvinder arbejder skiftevis dag og nat på at partere svinene, så de bliver til koteletter, kamstege, mørbrader, pølser, og hvad et svin ellers kan bruges til.

40 procent af de ansatte er nydanskere. De kommer fra hele verdenen, men der er flest fra Tyrkiet, Pakistan, Eks-Jugoslavien og en række afrikanske lande. Allerede i 1960´erne kom de første tyrkere til slagteriet, siden er der kommet flere gennem familiesammenføringer, og der er blevet plads til flygtninge.

»Der er meget få problemer mellem gæstearbejdere og danskerne her. Selvfølgelig bliver der talt, ligesom alle andre steder i samfundet. Men vi ved alle, at vi har brug for dem. Derfor er der heller ingen, som føler sig presset af dem,« siger Per Krog.

Ingen særskilte hensyn

En af forklaringerne på, at det går godt, er ifølge personalefuldmægtig Erik Førster, at man ikke gør så meget ud af kulturforskellene. I ansættelsessamtalerne gør han det klart, at der ikke må bæres slør eller anden hovedbeklædning, ud over den hygiejnehat alle har på. Der er heller ikke noget bederum, og der bliver ikke taget særskilt hensyn til enkelte gruppers helligdage. Og det har aldrig været et problem for de mange muslimer, at de hele dagen står og slagter svin, som ifølge Koranen et urent dyr. Som Erik Førster siger:

»De skal jo ikke spise dem.«

Erfaringen har fået slagteriet til at sætte en grænse for, hvor mange nydanskere der kan være på et produktionshold:

»Vi havde et hold med 99 procent gæstearbejdere. Og det var ikke holdbart. Normerne omkring arbejdstid og præcision blev for elastiske. Det kan ikke nytte noget, at folk ikke dukker op, hvis vi har et bånd kørende. Det er særligt et problem for vores afrikanske ansatte.«

Men det værste ved produktionsholdet uden danskere var, at integrationsprocessen tog skade, fordi nydanskerne ikke lærte dansk og danske værdier. Derfor må der i dag kun være 40 procent nydanskere på et produktionshold.

Mange af nydanskerne på slagteriet har høje uddannelser.

»Men helt ærligt kan jeg godt forstå, de bliver hængende her. Det er et ok job, der giver 150 kroner i timen. Og de ved alle sammen, hvordan det er at hedde Mustafa og søge et nyt job,« siger Erik Førster.