De »rigtige holdninger« fik et knæk

Af

Vold er blevet hverdag for Lene Jespersens 10-årige søn og hans kammerater, efter at deres skole i Brønshøj/Husum i København er blevet såkaldt magnetskole, hvor målet er flere tosprogede børn. Det fik i sidste uge Lene Jespersen til at sige fra i Politiken. Mine børn skal ikke udstødes fra folkeskolen af en lille gruppe socialt belastede indvandrerbørn, skrev hun. Men hov! Skal ressourcestærke familier og skoler ikke være med til at løfte integrationsopgaven? A4 har spurgt hende.

Du mener, at dine og andre veltilpassede danske børn udstødes fra skolen af nogle få utilpassede indvandrerbørn. Kan det virkelig passe?

»Det passer desværre. Vores børn var opdraget til det regelsæt, som gælder for en skole i et lille fredeligt forstadskvarter, og ikke de regler, der gælder på gaderne i Somalias hovedstad Mogadishu. Nogle af de her børn er meget rå, fordi deres forældre kommer fra områder, hvor de har set og oplevet vold. Det er synd for dem, men det er også synd for vores børn, for hvem vold og trusler er blevet dagens orden. Og de kvindelige lærere er også meget påvirket, fordi nogle af børnene har et meget provokerende kvindesyn.«

Er integration ikke en fælles opgave, som I ressourcestærke familier også skal bidrage til?

»Jeg og mange andre forældre har alle de rigtige holdninger til integration, men er kommet i et dilemma. Naturligvis mener vi alle, at man skal acceptere forskelligheder. At nogle ikke spiser svinekød, at det er helt ok at hedde et fremmedklingende navn og at have en anden hudfarve. Denne del af integrationen er på plads. Men politikerne har et idylliseret billede af, at alt løser sig, hvis blot meget socialt belastede indvandrerbørn kommer til at gå i klasse med en masse velfungerende danske børn«.

Men integrationen skal vel ikke kun overlades til de svage, har jeres skole med ressourcestærke børn ikke et særligt ansvar?

»Folkeskolen er hverken økonomisk, pædagogisk eller ledelsesmæssigt klædt ordentlig på til pludselig at rumme disse børn. Der er stadig kun en gårdvagt og én indvandrerkonsulent til over 500 børn. Nogle af disse børn er så socialt belastede, at de slet ikke kan indgå i sociale relationer med andre børn. Det er synd for dem, og de slår sikkert i afmagt, men de slår. Det er vigtigt for mig at understrege, at det ikke kun er vores børn, der bliver tabere. Det bliver de socialt belastede indvandrerbørn også.«

Alle indvandrerbørn er jo ikke voldelige. Risikerer du ikke at sætte alle i én bås?

»Jeg er bestemt ikke interesseret i at sætte nogen i bås, men vil gerne påpege, at nogle indvandrerbørn er meget svære at integrere uden en professionel helhedsorienteret indsats og naturligvis de fornødne økonomiske ressourcer. Det er vigtigt at sige højt, selv om jeg som mange andre forældre er bange for at blive misforstået som værende indvandrerfjendtlig«.

Synes du selv, du tager et medansvar for integrationen?

»Jeg er aktiv i Kvinfos indvandrerkvinde-netværk, og jeg har rejst og arbejdet i mange år i Afrika, så racist er jeg i hvert fald ikke, og jeg føler, at jeg tager mit medansvar for integrationen. Det skal mine børn også gøre, og det gør de også. Men det er ikke rimeligt at kræve af min søn og hans klassekammerater på 9-10 år, at de skal løse tunge sociale problemer, som politikerne ikke har formået at løse på 20 år.«

Overvejer du ligefrem at skippe folkeskolen?

»Jeg har faktisk skrevet mine to yngste sønner op til en privatskole, selv om det slet ikke huer mig. De får længere vej til skole, og jeg har altid troet på folkeskolen og vil faktisk rigtig gerne, at mine børn får lov til at opleve mangfoldigheden frem for at flytte dem til en privatskole. Og hvorfor er det mig, der skal flytte mit barn?«