De rigeste danskere vinder hver gang

Af

Afstanden mellem de rigeste og de fattigste danskerne vokser og vokser, og det uanset om økonomien kører i højeste eller laveste gear. Det viser ny undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4. Går økonomien ned i tempo i de kommende år, vil det også først og fremmest være de svageste danskere, der vil blive ramt, vurderer økonomiske overvismand Peter Birch Sørensen.

FORDELING De seneste mange år har været gode ved danskerne. Arbejdsløsheden er blevet mindre måned for måned, huspriserne er – indtil for nylig – bare vokset og vokset, og lønningerne er gået den samme vej. Nu tyder meget imidlertid på, at udviklingen vender.

En global finansiel uro forårsaget af risikable amerikanske boliglån, en voldsom mangel på arbejdskraft samt faldende boligpriser i hovedstadsområdet og i de største jyske byer er blot nogle af de mange risikomomenter, der kan gøre de næste år langt mindre sjove for danskerne.

Imidlertid er det langt fra alle dele af det danske samfund, der vil blive ramt lige hårdt af en økonomisk nedtur – hvis den vel at mærke former sig som den seneste periode med lav økonomisk vækst. Det fremgår af en undersøgelse, som Ugebrevet A4 har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Undersøgelsen viser, at det gik væsentligt bedre for de højest lønnede danskere end for de lavest lønnede i perioden fra 2001 til 2003, hvor den økonomiske vækst i Danmark kredsede lige omkring nulpunktet. Mens de 20 procent højest lønnede således oplevede en vækst i familieindkomsten efter skat på 55.879 kroner, voksede de lavest lønnedes familieindkomst med blot 5.611 kroner. Omsat til procent svarer det til et stigning på 14 procent til de højst lønnede og 9 procent til de lavest lønnede.

Dermed synes udviklingen mod større ulighed at have været mere markant under den seneste periode med lav vækst, end da økonomien drønede derud af fra 1994 til 2000. Da voksede de 20 procent lavest lønnedes disponible indkomst med 33 procent og de 20 højest lønnedes med 34 procent. Overordnet er konklusion dog, at uanset, om den økonomiske vækst de seneste mange år er gået op eller ned, så er det kun gået en vej med uligheden: Op.

Lavkonjunktur rammer de svageste

Ifølge tidligere økonomisk overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen skyldes de højst lønnedes succes under den seneste lavkonjunktur, at de oven i deres lønindkomst nød godt af stigende indtægter fra deres ejerbolig:

»En af de bemærkelsesværdige ting ved den seneste periode med lav vækst i bruttonationalproduktet var nemlig, at boligpriserne fortsatte op, selv om økonomien satte farten ned.«

Nu er en øget værdi af ens ejerbolig selvfølgelig ikke en indtægt på lige fod med god gammeldags løn. Men som enhver, der har nydt godt af boligprisernes himmelflugt kan bevidne, så er en øget friværdi i det store og hele lige så godt som kolde kontanter. Og derfor indregnes den øgede værdi af folks boliger også i Danmarks Statistisks opgørelse.

De voldsomme stigninger i boligpriserne behøver dog ikke at være den eneste forklaring på, at de højest lønnede klarede sig så markant bedre end de lavest lønnede under den seneste periode med lav vækst. En anden forklaring kan være, at mange af de højest lønnede er forholdsvist sikre i deres stillinger og derfor mindre udsatte, når en økonomisk krise kradser.

Blandt andet dette forhold undersøgte den amerikanske økonom John Kenneth Galbraith i et essay i det amerikanske magasin Washington Monthly i sommeren 1994. Her konkluderede han, at:

»Meget er skrevet og sagt om de arbejdere, der bliver fyret i dårlige tider, men der er ikke mange, der bemærker den komfortable position, som de, der står for fyringerne, befinder sig i.«

Ud over virksomhedslederne retter John Kenneth Galbraith også skytset mod det store, offentlige bureaukrati, hvis fuldmægtige sidder sikkert i stolen uanset konjunkturen. Dertil kommer lægerne, advokaterne og akademikerne, for hvem en periode med lav økonomisk vækst eller ligefrem tilbagegang kan være velkommen, da det almindeligvis fører til, at prisen på biler, huse, madvarer, tøj med videre holdes i ro.

Torben M. Andersen bemærker da også, at det almindeligvis er de svageste, der står for skud, når de økonomiske hjul ruller langsommere:

»Dem med dårlig uddannelse er mest udsatte under en lavkonjunktur. Ofte sidder de meget usikkert i deres job og derfor er der stor risiko for, at de vil blive fyret, hvis deres virksomhed tvinges til at spare.«

Lavkonjunktur kan føre til mere lighed

En lavkonjunktur behøver dog ikke nødvendigvis at føre til mere ulighed. Retter man blikket udenlands, findes der flere eksempler på, at alvorlige økonomiske nedture især har givet de rigeste problemer.

Mest kendt er det amerikanske aktiekrak i 1929, hvor en lang række ellers hovedrige amerikanske aktionærer mistede hele deres formue. En lignende udvikling kunne ifølge det verdensomspændende konsulenthus Deloitte konstateres, da it-boblen brast.

Undersøgelser foretaget i Sverige og Finland peger i samme retning. Sidste gang man oplevede markante lavkonjunkturer i de to skandinaviske lande, bremsede udviklingen mod stadig større ulighed op. Igen først og fremmest, fordi væksten i de rigeste aktiver ikke fortsatte med vanlig styrke.

Ifølge Torben M. Andersen kan vi også komme til at se en lignende effekt i Danmark.

»Man kan komme i den paradoksale situation, at en lavkonjunktur, som giver nogle økonomiske tæsk, faktisk kan få ligheden til at stige. Hvis boligmarkedet tager en ordentlig tur nedad, så vil vi komme i en situation, hvor uligheden vil blive mindsket,« siger han.

Nuværende økonomisk overvismand Peter Birch Sørensen påpeger her, at den seneste nedgang på boligmarkedet i perioden 1988 til 1993 også viste sig at gå hårdest ud over de rigeste – af den simple grund, at høj indkomst og ejerboliger ofte går hånd i hånd.

»Hvis en lavkonjunktur er forbundet med store kapitaltab, så kunne man godt forestille sig en tendens til, at uligheden bliver mindsket,« siger Peter Birch Sørensen.

Peter Birch Sørensen forudser dog ikke, at der vil blive vendt grundlæggende op og ned på uligheden, hvis Det Økonomiske Råds nye prognose om en nedgang i den økonomiske vækst bliver en realitet. Faktisk mener han, at det mest sandsynlige scenario er, at en nedgang i væksten vanen tro først og fremmest vil gå ud over de grupper, der har den svageste tilknytning til arbejdsmarkedet.

»Den lave vækst, som vi forudser i de kommende år, afspejler ikke, at vi kommer i en egentlig lavkonjunktur. Det er derimod et udtryk for, at vi støder ind i kapacitetsgrænsen for økonomien, hvilket vil føre til en vis, men ikke dramatisk stigning i ledigheden,« siger Peter Birch Sørensen.