De rige scorede renoveringspuljen

Af Illustration: Gitte Skov

Nordsjælland og Midtjylland trak det længste strå, mens storbyerne, Vestsjælland og Lolland-Falster blev de store tabere, da midlerne fra renoveringspuljen blev tildelt. Det viser tal fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Oppositionen anklager regeringen for at have overhørt alle advarsler.

SKÆVT Det var tildeling efter først til mølle-princippet, da boligejerne sidste år skulle søge de 1,5 milliarder kroner, de var stillet i udsigt til boligforbedringer fra renoveringspuljen. Og efter 1,1 milliarder kroner i udbetalinger fra renoveringspuljen står det nu klart, at håndværkere især har haft travlt med at forskønne landets rigeste boligområder. I byerne og fattige landdistrikter har mester til gengæld haft langt mellem opgaverne.

Mens store dele af Nordsjælland og Midtjylland har fået udbetalinger på op mod det dobbelte af landsgennemsnittet, er det i sær København, Ålborg, Odense og Århus der holder for i bunden. I Hovedstadsregionen er forskellene størst mellem Sydhavnens 46 kroner per husstand og Vedbæks 1.127 kroner. Rekorden finder man i Sørvad i Midtjylland, hvor hver husstand fik i gennemsnit 1.143 kroner i tilskud – eller 20 gange mere end Sydhavnen.

Det viser tal fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, som Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i.

Ugebrevet A4´s beregninger viser en klar sammenhæng mellem husstandsindkomsten og udbetalingerne til boligforbedringer fra puljen. Boligområderne med de højeste indkomster har ganske enkelt modtaget mest fra puljen. Det er således lykkedes fem af landets rigeste postnumre fra Nordsjælland at finde vej til top 10 blandt puljemodtagerne.

Den geografiske og sociale fordeling af puljens godt 84.000 udbetalinger viser en urimelig og ulige fordeling af midlerne, mener boligordfører for Socialdemokraterne, Thomas Jensen, der langt fra er imponeret:

»Når Københavns Nordvestkvarter og store dele af Vestsjælland er blevet spist af med 5 til 10 gange mindre end Nordsjælland, er der jo noget helt galt. Sagen er en ren tilståelsessag for regeringen og Dansk Folkeparti. De kan ikke løbe fra puljens massive ulighed. Renoveringspuljen har simpelthen været med til at skævvride Danmark endnu mere,« siger han.

Formanden for Boligudvalget, Nanna Westerby (SF), mener, at undersøgelsen sætter fingeren på et sted, regeringen ikke vil tale om:

»Det har været virkelig svært at få fordelingen af midlerne på dagsordenen. Regeringen og Dansk Folkeparti vil ikke tale om det. Men nu har vi endelig fået dokumentation for skævheden.«

Næstformand for Folketingets boligudvalg Troels Kristensen (V) erkender, at støttekronerne er blevet ulige fordelt:

»Det har ikke været en fordelingspolitisk succes. Men det har jo heller ikke været formålet. Derfor er det irrelevant, når oppositionen bagefter kommer med den slags anklager,« siger han og fastholder, at puljens berettigelse var beskæftigelsen:

»Formålet med puljen var udelukkende at skabe beskæftigelse. Det har derfor aldrig et selvstændigt formål at sikre en ligelig fordeling af puljen og der var ingen kriterier, der sagde, at pengene skulle deles ud over hele landet. Skulle man tage højde for det, ville ordningen været blevet endnu mere administrativ gumpetung, end den var i forvejen.«

Selvforskyldt?

De store forskelle i udbetalinger gælder også i provinsen, hvor boligejerne på både Fyn og Bornholm har været ved tasterne og trukket store beløb hjem. I Vestjylland ligger bare nogle få postnumre under landsgennemsnittet.

Omvendt står det sløjt til for toppen af Nordjylland og Sønderjylland, hvor færre har fundet vej til renoveringsmidlerne. Provinsens største taber finder man imidlertid øst for Storebælt i bæltet fra Halsnæs i Vestsjælland til Gedser på Lolland-Falster, hvor nærmest ingen områder når landsgennemsnittet på 431 kroner per husstand.

Troels Kristensen (V) medgiver, at den lokale fordeling kan være problematisk, men fastholder, at det er tilfældet for alle slags puljer:

»Nogle er mere idérige og har lettere ved at finde ud af tingene. Som politikere kan vi jo ikke lave om på det forhold, at dem, der søger, kommer fra områder, hvor der er mest gang i folk. De, der er bedre uddannede, er bedre til at søge og det er så dem, der får. Men sådan er det jo med alle slags støtteordninger. Det ville være endnu mere kompliceret, hvis vi skulle følge oppositionen og tage højde for fordelingen med endnu flere regler. Der har jo allerede været rigeligt bureaukrati.«

Også Dansk Folkepartis boligordfører Anita Knakkergaard melder hus forbi:

»Man skal jo søge for at kunne få. Hvis folk ikke søger, så for de jo heller ingenting,« konstaterer hun.

Men det var ikke kun et spørgsmål om at ansøge puljen, men også et spørgsmål om at have økonomisk overskud. For at opnå støtte fra puljen fulgte en række krav, blandt andet om selvfinansiering på 60 procent for arbejdslønninger og 80 procent for energirenoveringer. Kigger man nærmere på størrelsen de enkelte udbetalinger fra puljen, fremstår en sammenhæng mellem størrelserne på udbetalingerne og husstandsindkomsten.

Zoomer man ind på de husstande, der rent faktisk har modtaget tilskud fra puljen, er der også enorme forskelle. I top ligger nordsjællandske Tikøb, hvor tilskudsmodtagerne i gennemsnit har modtaget knap 20.000 kroner hver, mens Dalby på Nordfyn er at finde i bunden med 8.900 kroner i gennemsnit. Mere end 6.000 husstande scorede den maksimale udbetaling fra puljen på 25.000 kroner. En herninggenser har med bare 350 kroner trodset de administrative strabadser for puljens laveste udbetaling.

I en tidligere undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4 oplyste mere end halvdelen af tilskudsmodtagerne da også, at de under alle omstændigheder ville have gennemført deres byggeprojekt, uanset om de fik støtte eller ej.

Dansk Folkepartis Anita Knakkergaard mener da heller ikke, at man kan komme uden om, at ejere med friværdi har haft de bedste kort på hånden:

»Problemet er jo nok, at der er mange, eksempelvis lejere, der ikke har de resterende penge, der skal til for at komme i gang. I stedet er der mange parcelhusejerne, der har fået. De har haft mulighed for at låne de resterende beløb i deres bolig, fordi man går ud fra, at de har haft en del friværdi, som de kunne bruge på renoveringer. Det har selvfølgelig været en fordel for dem.«

Ifølge Thomas Jensen er skævheden udtryk for, at flere af puljens krav har gjort den endnu mere skæv:

»Fordelingen mellem rig og fattig er pilhamrende skæv og uretfærdig. Folk fra Vestsjælland og Nordjylland uden penge på lommen har haft svært ved at komme til.«

Men det afviser erhvervs- og økonomiminister Brian Mikkelsen (K):

»Opgørelsen viser, at fordelingen mellem regionerne svarer til befolkningens geografiske fordeling. Der vil naturligvis være lokale udsving, men den overordnede tendens er, at alle dele af Danmark har fået glæde af renoveringspuljens midler,« skriver han i en mail.

»Alle har i øvrigt haft lige mulighed for at ansøge om tilskud fra puljen, uanset hvor i Danmark man bor. Jeg mener derfor ikke, at renoveringspuljens udformning i sig selv er årsag til lokale udsving i den geografiske fordeling af midlerne.«

Lejerne blev væk

Da puljen blev vedtaget i marts 2009, advarede daværende økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) i skarpe vendinger mod at give almene lejere i almene boligselskaber adgang til puljen:

»Jeg synes ikke, det ville være fair, hvis der var fem store selskaber, der tømte puljen på en time. Jeg synes faktisk, at det skal komme flest mulige danskere til gode, og det er et politisk valg: Skal det komme få til gode eller mange til gode? Og der har regeringen valgt at sige: Det skal komme flest mulige danskere til gode.«

Oppositionens forslag om at sikre lejerne en andel af puljen blev dermed afvist.

Ugebrevet A4´s beregninger viser at Lene Espersen til fulde undgik det frygtede stormløb på puljen. For med bare to millioner kroner til de almene lejere, har hver af landets godt 540.000 almene boliger gennemsnitligt fået forbedringer for bare fire kroner. Det er 100 gange mindre end landets gennemsnit og 250 gange mindre end topscorerne i Nordsjælland.

Nanna Westerby (SF) er langt fra tilfreds:

»Regeringen og Dansk Folkepartis trus­­-ler om, at lejerne ville tømme puljen, fremstår i dag helt absurde. Med de nye tal står det endegyldigt klart, at ­regeringen og Dansk Folkeparti har snydt ­lejerne, så det driver. Man har simpelthen udelukket den gruppe, der i forvejen er sakket bagud i de sidste ti års boligfest.«

Men at der kunne være gjort noget anderledes for at sikre lejerne afviser Dansk Folkeparti:

»Det er altid nemt at være bagklog. Jeg synes, det ville være svært at gøre det anderledes. Lejerne har i hvert fald haft god tid til at søge, men det er ikke sket. Det er jeg jo selvfølgelig ked af,« siger boligordfører Anita Knakkergaard.

Thomas Jensen (S) mener, at regeringen og Dansk Folkeparti står tilbage med et voldsomt forklaringsproblem over for lejerne:

»Ikke nok med at lejerne har fået nul og niks – de har oven i købet fået lov til at betale for Overdanmarks nye udestuer via skattebilletten. At Dansk Folkeparti efterfølgende vælger at lægge skylden på den enkelte lejer for ikke at have søgt midler fra puljen, er både hyklerisk og arrogant overfor de lejere, der eksempelvis gerne ville have nedbragt deres varmeregning med en energirenovering, men som skulle igennem en bureaukratisk ansøgningsprocedure. Fakta er, at Dansk Folkeparti aktivt var med til at sætte en effektiv stopper for lejernes adgang til puljen,« siger Thomas Jensen.

Erhvervs- og økonomiminister Brian Mikkelsen mener imidlertid ikke, at lejernes adgang til tilskud har været væsentlig anderledes end andre:

»Lejere i almene boliger, ligesom lejere i private boliger, andelshavere og ejere af ejerlejligheder, kunne ansøge om støtte til deres bolig indenfor deres råderet,« siger han.