De priviligeredes flugt skader folkeskolen

Af

Flere end nogensinde sender deres børn i privatskole. Ny analyse viser, at især de velstillede forældre fravælger folkeskolen. Ekspert frygter, at middelklassens »snobberi« skaber social deling af skolesystemet. Flere kommuner har dog knækket kurven og fået eleverne tilbage til folkeskolen.

06Når skolerne starter efter ferien, vil antallet af børn i privatskole for første gang nogensinde passere 85.000. Og det er frem for alt de velstillede forældre, der fravælger folkeskolen og sender deres små poder i friskoler og privatskoler.

Det viser nye tal fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF). 23 procent af børnene i folkeskolen kommer fra hjem, hvor en eller flere af forældrene har en lang eller mellemlang videregående uddannelse, men på privatskolerne udgør de højtuddannede forældre hele 34 procent.

Til gengæld kommer færre elever på privatskoler fra hjem, hvor forældrene gik ud af uddannelsessystemet efter grundskolen. Denne gruppe udgør ifølge AKF kun 13 procent i privatskolerne, men hele 19 procent i folkeskolen.

»I værste fald risikerer vi en selvforstærkende proces, hvor de bedste lærere, forældre og elever samles på bestemte skoler. Det vil være meget uheldigt, fordi miljøet i klassen har stor betydning for elevernes udbytte af undervisningen,« siger Jacob Nielsen Arendt, der er forsker ved AKF.

Han henviser til, at veluddannede forældre tit har de bedste muligheder for at støtte børnene i skolegangen, og at de ofte er mest engagerede i samarbejdet med lærerne. Klasser med mange ressourcestærke forældre har således generelt det bedste miljø – og flest elever, der får gode karakterer. Derfor vil en social deling af eleverne få stor betydning for den enkeltes muligheder i skolen, påpeger Jacob Nielsen Arendt.

Rektoren på Danmarks Pædagogiske Universitet, Lars-Henrik Schmidt, frygter, at vandringen til privatskolerne underminerer »vores vigtigste kulturbærende institution«, nemlig folkeskolen, der bringer unge sammen på tværs af sociale skel og forskellige kulturelle miljøer.

Han ser fremgangen for privatskolerne som tegn på, at »elitekulturerne« isolerer sig:
»Folk har svært ved at se sig selv som helt almindelige kommunale borgere, men vil være sammen med nogle der ligner dem selv. I folkeskolen risikerer de jo at møde nogle, der ligner resten af samfundet. Men det betyder også, at Danmark som nationalstat i stigende grad mangler det, der skaber en fælles identitet,« siger Lars-Henrik Schmidt.

Analysen fra AKF viser også på anden vis et socialt skel mellem folkeskole og privatskole. Som det ses i grafikken, har forældrene på privatskolerne højere indkomster og væsentlig større formuer end forældrene i folkeskolen. Der er også færre arbejdsløse blandt forældrene på privatskolerne.

Lilleskoler og karriereskoler

Privatskoler er en bred betegnelse, der dækker over 462 meget forskellige skoler – fra kristne friskoler til lilleskoler med alternativ pædagogik. I de seneste årtier er der især oprettet mange skoler med vægt på det faglige – for eksempel højprofileret undervisning i fremmedsprog eller edb.

Samtidig er der opstået en del muslimske friskoler. De fylder dog mere i den offentlige debat end i statistikken. Kun omkring en tiendedel af eleverne på privatskolerne er tosprogede.
I 1970’erne var privatskolerne et supplement til folkeskolen og mønstrede kun 6 procent af eleverne. Men andelen steg stejlt i 1980’erne og mere moderat i 1990’erne. I dag går over 12 procent af eleverne i privatskole, og i nogle kommuner er de med 20-35 procent af eleverne blevet en svær konkurrent til folkeskolen. Alt i alt går 84.000 børn i privatskoler i dag.

»Tallet vil efter ferien vokse med yderligere et par tusinde. Når det ikke stiger endnu mere, skyldes det, at mange af skolerne ikke har flere pladser, men må skrive børn på venteliste,« siger Per Christensen, der er formand for paraply-organisationen Frie Grundskolers Fællesråd.
»Vores stærkeste kort er en klarere identitet end folkeskolen. Forældre spørger ikke længere, hvad børnene skal være, når de bliver store, men hvem de skal blive. De ved, at skolekulturen er vigtig for børnenes personlighed og er dermed mere opmærksomme på skolens værdier. Mange forældre er usikre på, hvad folkeskolen står for,« fastslår Per Christensen.

Prestige i privatskoler

Han undrer sig ikke over, at især de veluddannede sender børnene i privatskole. Det samme er tilfældet ved for eksempel det frie sygehusvalg. De veluddannede har lettest ved at overskue valgmulighederne, vurderer Per Christensen.

Lars-Henrik Schmidt fra Danmarks Pædagogiske Universitet ser to årsager til privatskolernes fremgang. Nogle forældre er – af forskellige grunde – utilfredse med den lokale folkeskole og vælger en anden løsning. Samtidig er der mere »snobberi« blandt forældrene:

»Søgningen til privatskolerne bygger på forestillingen om, at jeg har råd, og at jeg er optaget af mit barn og dets skolegang – det er blevet et led i forældrenes selvpromovering. Ligesom de kan fremvise deres nye BMW, kan de også henvise til, at deres barn går i privatskole,« siger rektoren på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Han peger på, at fri- og privatskolerne har ændret sig. Tidligere byggede de fleste på en overbevisning – hvad enten det var kristne friskoler eller socialistiske lilleskoler. Nu er det i højere grad »udmærkelsesskoler«, som profilerer sig på at have de bedste lærere og et højt fagligt niveau. Skoler med appel til den velstillede middelklasse, der orienterer sig globalt og vender ryggen til det nationale fællesskab, mener Lars-Henrik Schmidt.

Mange årsager til boom

Andelen i fri- og privatskoler er vidt forskellig fra kommune til kommune. Topscorerne er vestsjællandske kommuner som Tølløse og Hvidebæk, hvor omkring hver tredje elev går i privatskole. Også en del kommuner på Fyn ligger højt. Fyn og Vestsjælland er typisk områder med en gammel friskole-tradition, hvor friskolen er et lige så naturligt valg som den lokale folkeskole.

Samtidig er der over hele landet mindre grupper, der efterspørger særlige tilbud - for eksempel religiøse skoler eller alternativ pædagogik. De seneste årtiers boom i visse kommuner hænger imidlertid sammen med mindst tre andre faktorer:

  • Skolelukninger. Når landkommuner af økonomiske grunde lukker små skoler i landsbyerne, bliver de ofte ført videre af forældrene som friskoler – med 85 procent offentligt tilskud. 8 af de 15 nye skoler, der åbner efter sommerferien, er opstået som en protest mod skolelukninger. Dansk Friskoleforening skønner, at mellem en fjerdedel og halvdelen af alle kommunale skolelukninger efterfølges af en nyoprettet friskole.
  • Dårlig integration. 24 procent af børnene i København går i privatskole – andelen er også stigende i Århus og Odense. Storbyerne er kendetegnet ved, at der på visse folkeskoler er massiv overvægt af tosprogede børn – og at de danske forældre derfor vælger et af byens mange andre skoletilbud.
  • Nye normer. Privatskolerne har også en høj andel af eleverne i de velstående forstæder nord for København – for eksempel 23 procent i Gentofte og 22 procent i Hørsholm. Her er forklaringen ikke integrationsproblemer, men snarere det, som Lars-Henrik Schmidt kalder »snobberi«. Middelklassen fravælger de fælles institutioner, fordi det ses som bedst for deres barns udvikling og videre karriere.
For mange tosprogede

I de store byer går succesrige privatskoler hånd i hånd med dårlig integration. I dele af København, Århus og flere større provinsbyer er de tosprogede børn i høj grad samlet på nogle få folkeskoler, og det får danske familier til at søge andre græsgange. På Ydre Nørrebro går 33 procent af børnene i privatskole, mens det på Indre Nørrebro er 41 procent. Samtidig har mange forældre valgt folkeskoler i andre kvarterer, hvor der er færre tosprogede børn:

»Skolerne på Nørrebro kan ikke længere kaldes folkeskoler, når under halvdelen af de lokale børn går i dem. Den oprindelige idé i folkeskolen er at samle bredt på tværs af samfundslag – at være et mødested for alle. Sådan er det ikke længere,« siger forfatteren Kåre Bluitgen, der i mange år var skolebestyrelsesformand på Blågårdskolen på Nørrebro og sidste år udsendte debatbogen »Til gavn for de sorte«.

Mange danske forældre frygter for det faglige niveau i klasser med massiv overvægt af tosprogede børn:

»Problemet er ikke kun, om de tosprogede børn kan ordentligt dansk – det handler også om kulturforståelse. Hvis læreren spørger, hvad en fisk er, så ved alle det. Men hvis han beder børnene om at nævne en konkret fisk, så står mange af de tosprogede af – de taler kun dansk i institutionerne, ikke derhjemme. Og de mangler nogle af de erfaringer, der præger samværet mellem børn – de ser ikke dansk børne-TV og går sjældent med far og mor på museum,« forklarer Kåre Bluitgen.

Blågårdskolen er den eneste på Indre Nørrebro, hvor der stadig er »dansk« flertal. På de tre øvrige folkeskoler er der massiv overvægt af tosprogede børn. Og når børnene kommer i de større klasser, flytter endnu flere af de danske børn til privatskoler:

»Når børnene bliver større, bliver der større skel i faglig kompetence og flere kulturkonflikter. De muslimske piger må ikke leve det samme liv som deres danske jævnaldrende. Mens det blandt mange danske drenge er taberagtigt at løse konflikter med vold, er de tosprogede drenge tit meget machoagtige – ligesom i Danmark i gamle dage,« siger Kåre Bluitgen.

Han har selv draget rundt i kvarterets børnehaver for at lokke forældrene til Blågårdskolen. Og fra tid til anden med held. Men i det lange løb har folkeskolen tabt terræn:

»Befolkningssammensætningen på Nørrebro har ændret sig med en hast, hvor ingen integration kan følge med. Vi kan kun løse problemerne ved at sprede indvandrerne – enten ved hjælp af skolepolitikken eller gennem boligpolitikken,« mener Kåre Bluitgen.

Gentofte knækker kurven

Der er også stor søgning til privatskolerne i de velstående kommuner nord for København, hvor forholdene er helt anderledes. Her er det dog flere steder lykkedes for kommunen at vende udviklingen. Det er blandt andet tilfældet i Søllerød, på Frederiksberg samt i Gentofte, hvor andelen af elever i privatskole er faldet fra 31 procent i 1994 til 23 procent i 2002.

»Børnetallet i Gentofte er steget meget kraftigt. Der ligger adskillige privatskoler i kommunen, men de har ikke kunnet følge med, fordi de ikke har pladser nok. Samtidig har kommunen haft stærk fokus på skoleområdet, og det har trukket nogle af forældrene over i folkeskolen,« siger Steen Mogensen (K), der er formand for Børne- og Skoleudvalget i Gentofte.

Således vedtog kommunen i 1999 det ambitiøse SKUB-projekt, der over en årrække afsatte 700 millioner kroner til udbygning af de ti folkeskoler.

»Vi gav ikke bare den enkelte skole et antal millioner til at bygge ud, men bad skolelederen, lærerne og forældrene om at tage stilling til, hvordan deres skole skulle fungere fremover. Oprindelig stod SKUB for skoleudbygning, men er blevet katalysator for en meget omfattende skoleudvikling, hvor vi for eksempel også har satset meget på efteruddannelse af lærerne,« siger Steen Mogensen.

Resultatet har været nogle meget omtalte pædagogiske eksperimenter. For eksempel den nye Hellerup Skole, hvor der ikke er nogen klasselokaler, men små hjemområder, og hvor lærerne kører rundt med katederet og underviser hold af meget forskellig størrelse. Skolefolk på jagt efter moderne pædagogik kigger i dag til det konservativt styrede Gentofte.

»Det oprindelige motiv til SKUB var ikke privatskolerne, men det stigende børnetal. Men projektet gav en kick-start til udviklingen af skolen, tiltrak en masse opmærksomhed – og påvirkede forældre til igen at vælge folkeskolen,« siger Steen Mogensen.