De overflødiges hyldest

Af

Den udbredte analyse af højrekræfternes fremmarch som et udtryk for »de overflødiges oprør« mod eliten er ved at miste sin kraft. Den europæiske højrebølge er i aftagende. Og den positive holdning til globalisering deles ifølge Gallup af alle danske samfundsgrupper.

I de seneste år har en bestemt politisk tænkning dannet skole – ikke mindst i visse socialdemokratiske og venstreorienterede kredse. Tænkningen har blandt andet givet sig udslag i en ny politisk strategi, der vægter hensynet til vælgernes bekymringer langt højere end selve omfanget af problemet.

Analysen er, at tidens stærkeste motor for udvikling – globaliseringen – i virkeligheden er elitens projekt, og at det først og fremmest er eliten, der nyder godt af globaliseringens frugter. Det er dem, der rejser, taler flere sprog og er længst fremme med at udnytte moderne teknologi. Ofrene – de, der sidder bagest i globaliseringsbussen – er derimod de mennesker, der ikke drager fordel af den nye internationaliserede verden.

De er dårligt uddannede eller beskæftiget i industrierhverv på vej ud og holder fast i en verden af i går. Disse grupper har svært ved at se det positive træk i de voldsomme forandringer. De oplever ifølge analysen at få en ny verden trukket ned over hovedet, som er designet til andre, og uden at de er blevet spurgt. De – i BT-redaktør Erik Meier Carlsens begrebsverden – »overflødige« gør nu oprør mod eliten og tilslutter sig højrepopulistiske ledere over hele Europa: Pim Fortuyn, Jørg Haider, Le Pen, Pia Kjærsgaard.

Pointen i analysen er, at eliterne og ikke mindst socialdemokrater og fagbevægelsens top i deres globaliseringsiver har svigtet disse »overflødige«, selv om de traditionelt set er sat til at værne om netop disse grupper. Og når de overflødige slutter op om højrepartiernes kritik af globaliseringen, så er det ifølge analysen en objektivt set retfærdig og logisk sag, de kæmper. Mod forandring, mod EU og mod en indvandring, som ikke er til deres fordel. Analysen har vundet bred tilslutning, har givet vind til ophidsede diskussioner, og vendt op og ned på politiske venne- og fjendebilleder.

Men den holder ikke.

Det mest åbenbare bevis på analysens svagheder er, at højrepopulismen er på retur i det meste af Europa, samtidig med at globaliseringen raser som aldrig før. Både i Holland og Østrig er højrepartierne faldet sammen som korthus, og også i Frankrig ser det ud til, at de har mistet deres magiske kraft. I Danmark reduceres regeringens støtteparti Dansk Folkeparti gradvist under indflydelsens tunge åg.

Det andet tegn på, at de overflødiges oprør langt fra er så entydigt, kan aflæses af dagens Gallup-undersøgelse her i A4. Den viser, at danskerne på tværs af sociale og politiske skel ikke ser synderligt forskelligt på globaliseringen. Kun 14 procent af de, der kun har folkeskolen som uddannelse, mener, at globaliseringen har en negativ påvirkning af deres eget liv. Der er tale om variationer over, hvor positiv man stiller sig til globaliseringen – især når det drejer sig om dens indflydelse på eget liv.

Problemet er ikke, at Meier Carlsens og andres analyse viser sig at være mindre holdbar, og at den europæiske højrebølge tilsyneladende har andre og langt mindre rationelle forklaringer. Det er til at leve med. Problemet er, at den skole, som analysen har dannet, har påvirket en hel generation af venstrefløjspolitikere, som af frygt for at blive kaldt elitære og af frygt for at undertrykke »de overflødige« har forsømt at stå fast på en positiv opfattelse af den stigende internationalisering.

citationstegnProblemet er, at den skole, som analysen har dannet, har påvirket en hel generation af venstrefløjspolitikere, som af frygt for at blive kaldt elitære og af frygt for at undertrykke "de overflødige" har forsømt at stå fast på et positivt syn på en positiv opfattelse af den stigende internationalisering.

De har forsømt rollen som forsvarere af globalisering og frihandel og af EU og andre internationale politiske institutioner som den naturlige overbygning.