De midaldrende sidder på magten i LO-fagbevægelsen

Af

I øjeblikket er LO i gang med en storstilet kampagne for at få nye unge medlemmer. Men der er tilsyneladende lang vej for unge, der vil gøre karriere i fagbevægelsen. I hvert fald er de unge medlemmer klart underrepræsenteret i LO-forbundenes hovedbestyrelser, viser Ugebrevet A4’s undersøgelse.

For ganske nylig viste en undersøgelse fra hovedorganisationen FTF, at hver tredje unge under 30 år mener, at fagforeningen er for støvet til at være interessant. Og nu kan Ugebrevet A4 dokumentere, at det i hvert fald ikke er ungdommen, der præger den faglige top i de 20 LO-forbunds hovedbestyrelser. Det er de midaldrende, der sidder på magten:

  • I samtlige forbund er gennemsnitsalderen i hovedbestyrelsen højere, end den er blandt medlemmerne. Til sammenligning er gennemsnitsalderen i Folketinget lavere end i den stemmeberettigede del af befolkningen.
  • I ni forbund er gennemsnitsalderen blandt hovedbestyrelsesmedlemmerne mere end ti år højere end blandt medlemmerne.
  • I de fleste forbund er over halvdelen af hovedbestyrelsesmedlemmerne over 50 år.
  • Dansk Metal har den ældste hovedbestyrelse. Her er gennemsnitsalderen 55,2 år – eller over 15 år højere end gennemsnitsalderen hos medlemmerne. Det yngste af de 39 hovedbestyrelsesmedlemmer er 44 år og det ene af kun to medlemmer under 50 år, mens otte har rundet 60 år.
  • Over halvdelen af forbundene har ingen hovedbestyrelsesmedlemmer under 30 år.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet mener, det er et stort problem for fagbevægelsen, at toppen er så grånet.

»Aldersfordelingen i hovedbestyrelserne signalerer en fagforeningskultur, hvor man først får magt, når man kommer op i 50’erne, og hvor det er svært at få indflydelse som ung. Men hvis en organisation skal overleve, skal der noget fornyelse til, og der skal være nogle i toppen, som har blik for unge og friske synspunkter. Og forbundene er også nødt til at forebygge generationsskiftet ved at vælge nogle unge ind i ledelsen nu. Ellers får man et gevaldigt problem om nogle år,« siger Flemming Ibsen.

Han støttes af Agi Csonka, der tidligere har forsket på Socialforskningsinstituttet og nu er afdelingsleder hos PLS Rambøll Management. Hun kalder det et demokratisk problem, at hovedbestyrelsens sammensætning ikke afspejler dem, de repræsenterer og skal kæmpe for.

»Midaldrende har et andet fokus og koncentrerer sig om nogle andre ting end unge. En midaldrende mand kan selvfølgelig godt repræsentere en ung kvinde. Men det kræver, at den midaldrende mand er utrolig opmærksom på, at han ikke har det samme fokus som den unge,« siger Agi Csonka.

Medlemmer har respekt for erfaring

52-årige Poul Monggaard er formand for Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund, som har en af de yngste medlemsgrupper i LO-familien. Han mener ikke nødvendigvis, det er noget problem, at forbundsledelsen har væsentligt mere gulnede dåbsattester end medlemmerne. Men han giver Agi Csonka helt ret i, at det kræver, at de ældre i toppen er meget opmærksomme på, at de tænker på nogle andre ting end de unge medlemmer.

»For tyve år siden talte jeg om børnepasning og arbejdstider, og nu begynder jeg at tale om min pension. Men det handler om, at vi ældre skal bruge vores evner og erfaring til at gøre det godt for de unge på deres præmisser,« siger Poul Monggaard.

Han mener, at medlemmerne har stor respekt for erfaring, og at det samtidig er helt naturligt, at man ganske enkelt har bedre tid til organisationsarbejde, når man er kommet lidt op i alderen, og børnene har smidt bleen og måske oven i købet selv kan tage cyklen til fodbold. Men han er samtidig godt klar over, at de mange ældre i toppen kan blokere for udvikling af organisationen.

»Et eller andet sted har folk den opfattelse, at det er en støvet organisation, og at det er det grå guld, der sidder i toppen. Og det kan være en barriere for at rekruttere unge mennesker til topposterne. De bliver jo nærmest marginaliseret på grund af deres alder,« siger Monggaard.

Ældre mænd uden frisk tone

Agi Csonka mener også, at den alderstegne top er et problem i forhold til den storstilede kampagne for at få nye medlemmer, som LO-fagbevægelsen i øjeblikket gennemfører. Det sker blandt andet i biograferne, hvor reklamefilm målrettet mod det unge publikum ruller hen over lærredet.

»Det er jo svært at forestille sig, at de ældre mænd i hovedbestyrelserne kan holde den friske tone, der er i de film,« siger Agi Csonka.

Daniel Faber Threms er ungdomskonsulent i det forbund, der har den ældste formand og den ældste hovedbestyrelse, nemlig Dansk Metal. Men ungdomskonsulenten mener nu ikke, at det giver skår i hvervekampagnen.

»Det er min opfattelse, at det ikke er noget problem i forhold til at rekruttere unge medlemmer. Men det er klart, at det kunne være det, hvis hovedbestyrelsen var forbundets eneste ansigt udadtil. Men det er jo i høj grad også ansatte i forbundet og for eksempel mig, som ungdomskonsulent,« siger Daniel Faber Threms.

De gamle er gode lyttere

Han ærgrer sig lidt over, at der ikke er flere yngre mennesker i hovedbestyrelsen, men ifølge den 27-årige ungdomskonsulent opvejes det af, at hovedbestyrelsesmedlemmerne er gode til at lytte til de unges synspunkter.

»Det er sikkert rigtigt, at de ældre tænker på nogle andre ting end de unge. Og hvis de ikke havde sådan en ungdomskonsulent som mig, ville det være et problem. Men så længe de lytter til mig, synes jeg ikke nødvendigvis, det er noget problem.«

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen mener, at der er to sider af, hvorfor hovedbestyrelserne er så domineret af folk over 50 år. Dels er kun få unge interesserede i at gøre karriere i fagbevægelsen, og dels kæmper de ældre hårdt for at bevare magten og privilegierne ved magten.

»Mange af de ældre ville give deres højre arm for at få flere unge ind i toppen, og det er da helt klart hovedproblemet, at de unge ikke er interesserede. Men dernæst er det klart, at den generation, der har magten, har mange privilegier, en god løn og mange goder. Og derfor er de ekstremt orienterede mod at beholde jobbet. Det har man også set ved forbundsfusioner, hvor hovedbestyrelserne bare er blevet udvidet,« siger Flemming Ibsen.

Karriereudvikling i fagbevægelsen

Flemming Ibsen mener, at meget kunne løses med en strategi, hvor det blev et karriereskridt at være lønnet politisk valgt i et fagforbund. Vel at mærke et karriereskridt, som ikke blot kan føre længere op i fagbevægelseshierarkiet, men også ud i det private erhvervsliv. Det kunne nås ved at give de valgte en uddannelse ved siden af. På den måde kan man ifølge Ibsen slå to fluer med et smæk: Dels vil en faglig karriere blive mere attraktiv for de unge, og dels vil de, der sidder på posterne, ikke være tvunget til at kæmpe så hårdt for at beholde posten, hvis de havde større mulighed for at gå andre karriereveje.

»I dag er det utrolig vanskeligt at komme ud i erhvervslivet igen, når man har været ansat i fagbevægelsen. I hvert fald hvis det skal være på bare nogenlunde lige så gode vilkår,« siger Flemming Ibsen.

Han mener også, at de unge ville være mere interesserede i at blive fagligt aktive, hvis strukturerne i fagbevægelsen var fladere. Og her bakkes han op af Metal-ungdomskonsulenten Daniel Faber Threms, som konkret foreslår en ændring af systemet op til overenskomstforhandlingerne. I dag er det sådan, at overenskomstkravene fra medarbejderne på de enkelte virksomheder går igennem en masse led, inden de havner hos industrikartellet CO-industri – hvis de da ikke er blevet fejet af banen inden da. I stedet foreslår Threms, at man for eksempel lavede en konference for alle lærlinge, hvor de kunne blive enige om deres krav og overbringe dem direkte til en embedsmand fra forbundet.

Hos frisørerne og kosmetikerne er Poul Monggaard meget positiv over for Flemming Ibsens tanker om at tilbyde de aktive medlemmer karriereudvikling, selv om det måske i sidste ende kan betyde, at de finder nye græsgange og bliver medlemmer hos helt andre forbund. Poul Monggaard er også umiddelbart positiv over for Agi Csonkas idé, som leder tankerne hen på VM i fodbold, når spillerne kommer travende ind på banen med hver deres lille sydkoreanske dreng ved hånden:

»Jeg kunne forestille mig en omvendt mentor-ordning. Normalt er en mentor en ældre, erfaren person, men her kunne hvert hovedbestyrelsesmedlem have et ungt medlem som mentor. Dermed kan man sikre sig, at hovedbestyrelsesmedlemmerne er i trit med de unges ønsker og behov,« siger Agi Csonka.