De kristelige ruster sig til en gylden fremtid

Af Illustration: Io Helweg

Til efteråret begynder byggeriet af Kristelig Fagbevægelses nye hovedkontor ved Århus. Pris: 147 millioner kroner. Byggeriet er endnu et skridt væk fra ’forening’ og mod ’forretning’, siger eksperter. Kristelig Fagbevægelse nedtoner signalværdien i det nye hovedkontor. Det er da ikke prangende, lyder det fra landsformanden, der kalder den trecifrede millioninvestering en besparelse.

BYGGESTEN Når to års byggeproces er afsluttet i marts 2012, kan medarbejderne i Kristelig Fagbevægelse (Krifa) træde ind i ’en ny verden af hængende haver, organiske former, svingende lokaler – og her opleve fremtidens innovative arbejdsmiljø’.

Sådan lyder beskrivelsen af Krifa’s kommende 12.590 kvadratmeter store hovedkontor. Det nye hovedsæde skal ligge i Lisbjerg Erhvervspark i udkanten af Århus og kommer til at koste 147 millioner kroner.

Det er Krifas medlemmer, der kommer til at betale for det topmoderne og nydesignede hovedsæde, hvor flere end 300 medarbejderne i ’fremtidens innovative arbejdsmiljø’ blandt andet får mulighed for at ’sidde i bløde stole og finde ro til at fordybe sig i en rapport’, som det hedder i byggefirmaet Gråkjærs beskrivelse af Krifas nye ’optimale kontordomicil’.

Landsformanden for Krifa Søren Fibiger Olesen forklarer:

»Det er rigtigt, at medlemmerne kommer til at betale – vi har jo kun den indtægt, der kommer fra medlemmerne. Men vi har også omkostninger i dag, og vi har i dag spredt vores kontorer ud over flere lokaliteter i Randers-området og i Århus. Nu samler vi, og derfor er der tale om en rationaliseringsgevinst – altså en besparelse. Det er helt i tråd med vores medlemsfokus, og vi ville jo ikke unødigt bruge medlemmernes penge på et eller andet stort, flot domicil. Det er ren rationel tankegang, der ligger bag.«

Fokuserer på forretning

Byggeriet af det nye kontordomicil er ifølge landsformand Søren Fibiger Olesen nødvendigt af flere grunde. Dels fordi det nuværende hovedkontor i Randers efterhånden har »mange år på bagen« og derfor alligevel står over for en renovering, og dels fordi opførelsen af det nye hovedkontor kommer til at rumme en række rationaliseringer i form af en sammenlægning af flere små afdelinger.

Underviser og kommunikationsrådgiver med speciale i organisering og medlemshvervning Knud Lindholm Lau har fulgt Krifa nøje gennem flere år, hvilket har udmøntet sig i bogen – og på hjemmesiden af samme navn – Organisering.dk. Han mener, at det nye hovedkontor er endnu et tegn på, at Krifa bevæger sig fra en være en forening til en forretning.

»Hovedkontoret er endnu et element i en samlet strategi, der handler om at nedtone det folkelige fællesskab og foreningselementet og i stedet satse på forretningselementet. De laver markedsundersøgelser og er en af de foreninger, der tilretter sig markedet. De har eksempelvis lavet undersøgelser for at se, i hvilket omfang de skulle anse religiøs tilknytning for en hindring i forhold til, om folk meldte sig ind i Krifa. I takt med de undersøgelser har de ændret hele måden at kommunikere på – man nedtoner det kristelige aspekt og optoner kundeforholdet, og i det billede passer det nye hovedkontor perfekt ind,« lyder analysen.

Ifølge Krifa ønsker man at »udfordre den gængse måde at drive a-kasse og fagforening på«. Derfor kalder de deres medlemmer for kunder, fordi »kunder er noget, man skal gøre sig fortjent til«. I øjeblikket kan Krifa i sin a-kasse og fagforening notere sig for 180.000 kunder.

Regner med yderligere fremgang

Krifa er i dag Danmarks tredje største a-kasse og den femte største fagforening. De fik for alvor vind i sejlene, da de i 2006 vandt en sag ved Menneskerettighedsdomstolen. Den betød, at arbejdsretslige eksklusivaftaler, der påbød medarbejdere på en arbejdsplads medlemskab af en bestemt fagforening, blev ulovlige.

At Krifa investerer 147 millioner kroner i et nyt hovedsæde, overrasker ikke arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen.

»Man kan sige, at mens LO-bevægelsen kører den anden vej og lukker ned, flytter sammen og gennemfører besparelser, så har Krifa tilsyneladende et andet perspektiv. Man må sige, at der er gang i den,« lyder det fra arbejdsmarkedsforskeren.

Hos Krifa regner de da også med at vokse sig endnu større i de kommende år.

»Vi tror på, at vi har en god fremtid i sigte, hvor vi fortsat vil opleve, at vi får mange nye medlemmer, og vi tror på, at vi vokser til at blive en af de helt store organisationer i Danmark,« lyder det fra den optimistiske landsformand Søren Fibiger Olesen.

Underviser og kommunikationsrådgiver Knud Lindholm Lau mener, at man kan forvente sig endnu større armbevægelser fra Krifa i fremtiden. Han er dog spændt på at se, hvordan byggeriet vil blive finansieret, især med tanke på, hvordan Krifa for få år siden brændte 94 millioner kroner af på dårlige forretninger og kom ud af regnskabsåret 2007 med et minus på 51 millioner kroner.

»Jeg vil ikke sige, at det er modigt. Jeg vil nærmere sige, at det er dristigt. I det hele taget beskrives Jesper Wengel (administrerende direktør i Krifa, red.) som en person med stor ekspansionstrang. Man ønsker at ekspandere langt ud over, hvad man har gjort indtil nu – og der passer det nye hovedkontor også ind som en brik i et større puslespil,« lyder Knud Lindholm Laus analyse.

Vi bliver i Jylland

Selv om Krifa har forventninger om at blive endnu større, så betyder det ikke, at de hiver teltpælene op og flytter mod magtens centrum, København.

»Vi har overvejet, hvor langt vi kunne flytte væk. Men i Århus har vi mulighed for at bevare en meget stor del af vores medarbejdere og dermed en meget stor del af de kompetencer, vi har i vores organisation. Samtidig kommer vi jo også tættere på en universitetsby, og vi har derfor en forventning om, at vi får nemmere ved at tiltrække nye kompetencer,« lyder forklaringen fra landsformanden.

Ifølge Knud Lindholm Lau er sammenlægningen af afdelinger til ét stort hovedkontor også et udslag af den markedstænkning, der har bredt sig i Krifas selvopfattelse.

»Hvis man ikke behøver noget folkeligt engagement i sin forening, men i stedet tænker på sig selv som en forretning, så er det ikke længere nødvendigt at være placeret mange forskellige steder i landet – ligesom et forsikringsselskab jo heller ikke behøver at ligge på hvert gadehjørne. Der er jo sket det i Krifa, at antallet af lokalafdelinger er blevet halveret på ganske få år.«

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen mener heller ikke, at Krifa ville få meget ud af at flytte tættere på de politiske beslutninger og beslutningstagerne i København.

»De har jo ingen magt i den forstand. De føler, at de har et firma, så egentlig kan deres hovedkvarter ligge hvor som helst. Der er ingen grund til at være tæt på hovedaktørerne i den anden ende af landet, for dem har de jo ikke noget med at gøre. De har ingen gennemslagskraft på nogen som helst lovgivning – måske a-kasse lovgivning, men det behøver man ikke at bo i København for at have,« siger Flemming Ibsen.

Ingen signalværdi

Krifa mener ikke, at det nye topmoderne og innovative domicil er udtryk for andet end helt almindelig, rationel tankegang.

»Det hovedsæde, vi har nu, blev bygget i 1970’erne og var også på det tidspunkt bygget af rigtig, rigtig gedig­ne materialer. Det samme gør vi så nu – 40 år senere. Et rigtig godt byggeri, som ikke er prangende, men som selvfølgelig er et godt og solidt byggeri, der skal være vores hoveddomicil i mange år frem,« siger landsformand Søren Fibiger Olesen.

Selv om der kan tolkes i mange retninger på en investering i et kontor til 147 millioner kroner, så mener Krifas landsformand altså ikke, at der er nogen som helst signalværdi i det nye hovedsæde.

»Nej, det synes jeg ikke. Det er jo ikke et prangende kæmpe palads på en eller anden dyr havnefront – det er jo bare på en mark uden for Århus.«