De gule forbund har ingen magt

Af | @GitteRedder
Malene Eskildsen

De gule fagforbund indtager bundplaceringen som de mindst indflydelsesrige fagforbund blandt de tyve største af slagsen i Danmark. Det vurderer et enigt ekspertpanel, nedsat af Ugebrevet A4. På trods af, at medlemmerne er strømmet til, har de gule absolut ingen politisk indflydelse eller magt.

MAGT De to gule fagforbund Kristelig Fagbevægelse og Det Faglige Hus har i flere år glædet sig over massiv medlemsfremgang. Men medlemmer er ikke lig med magt. De to forbund har nemlig ingen magt overhovedet, og de er så godt som usynlige i den politiske debat.

Det er den konklusion, A4’s ekspertpanel, bestående af otte samfunds- og arbejdsmarkedsforskere, er nået frem til. Kristelig Fagbevægelse og Det Faglige Hus ligger henholdsvis nummer 18 og 19 af de 20 forbund, som eksperterne har bedømt.

»De har en fin privat forretning kørende, men har ingen magt i forhold til noget som helst. De har ingen ideologi og er et opsamlingsheat for dem, der vil spare,« fastslår arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen.

Kritikken preller af på formanden for Det Faglige Hus, Johnny Nim. Forbundet arbejder bevidst bag lukkede døre og ikke i offentligheden, og det tjener efter hans mening medlemmerne bedst. De skal derfor ikke regne med at se deres formand tone frem på tv-skærmen og blande sig i alskens politiske diskussioner.

»Vi får 3.000 nye medlemmer hver måned, og de kommer helt af sig selv. Vi behøver ikke blande os i alt det pladder, som de andre fagforbund gør. Vi snakker med dem, der har magten i dette kongerige: Regeringen og Dansk Folkeparti. Og sådan varetager vi vores medlemmers interesser bedst,« siger Johnny Nim.

Broget medlemsskare

Forklaringen på de gule forbunds fravær i den offentlige debat skal ifølge flere af eksperterne findes i forbundenes brogede medlemsskare. De organiserer alt fra frisører til skraldemænd.

»De har en blandet medlemsskare med vidt forskellige interesser. Det gør det svært for dem at melde ud med entydige budskaber,« siger Lisbeth Pedersen, afdelingsleder ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Formand Johnny Nim afviser eksperternes spekulationer om en splittet medlemsskare og fremhæver i stedet forbundets stigende styrke.

»Alle er jo bange, når de hører vores navn. Og hvis LO-forbundene er så magtfulde, hvorfor mister de så deres medlemmer til os,« spørger han.

Eksperternes bundkarakterer slår altså ingen skår i glæden hos formanden i Det Faglige Hus, mens næstformand hos Kristelig Fagbevægelse Jens Thorsen er mindre tilfreds med karakterbogen.

»Det lyder ikke særligt godt, og derfor arbejder vi hele tiden på at få mere indflydelse. Men vi udtaler os helst ikke på vore medlemmers vegne og går derfor mere direkte efter partierne på Christiansborg,« siger Jens Thorsen.

Også på overenskomstområdet får Det Faglige Hus og Kristelig Fagbevægelse en hård medfart. De gule forbund lukrerer på de resultater, den etablerede fagbevægelse hiver hjem uden at løfte en finger selv, lyder vurderingen fra flere i panelet. Indgåelse af overenskomster er nemlig så godt som lukket land for de gule forbund. Det er LO-fagbevægelsens domæne, og her gives ikke ved dørene.

»LO-forbundene sidder trygt og godt på de kollektive overenskomster og bevogter den danske model,« siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen.

Det er formanden for Det Faglige Hus helt enig i. Han vil gerne være med i overenskomst-legen, men LO vil hellere lege alene.

»Vi har nogle overenskomster og er heldigvis forsynet med EU-regler, som beskytter alle. Lovgivning og individuelle aftaler er vejen frem,« mener han, og tillægger dermed ikke overenskomsterne så stor betydning.

Næstformand for Kristelig Fagbevægelse Jens Thorsen oplever også konkurrencen om at tegne overenskomster. Trods dumpekarakterer fra eksperterne mener han, at medlemmerne sagtens kan være tilfredse med indsatsen:

»Vi er en lille spiller, men vi kæmper en hård kamp.«