De globaliserede danskere

Af

Seks ud ti danskere mener, at globaliseringen påvirker det danske samfund i en positiv retning. Kun hver tiende mener, at globaliseringen er negativ for Danmark. Samtidig er det en myte, at globaliseringen skaber nye politiske kløfter. Det viser en ny Gallupundersøgelse om danskernes forhold til globalisering.

På onsdag indledes det stort anlagte topmøde i organisationen for verdenshandel, WTO. Tusindvis af demonstranter fra hele verden vil strømme til den mexicanske badeby Cancun, der lægger hus til dette års møde. De globale medier vil være spækfyldte med beretninger om unge aktivister, fagforeningsfolk, oprindelige folkeslag og andre, der ønsker at påvirke de afgørende forhandlinger om fremtidens landbrugsstøtte, internationale arbejdstagerrettigheder, medicinpatenter og andre emner, der er viklet ind i det brogede fænomen, som går under navnet globalisering. Et fænomen, der af eksperter, politikere og aktivister er blevet udråbt til fremtidens største politiske kampplads.

Spørgsmålet er dog hvor dramatisk den kampplads er i Danmark.

For danskerne har taget globaliseringen til sig. Hele 56 procent af befolkningen mener, at globaliseringen påvirker deres liv i en positiv retning. Kun otte procent oplever globaliseringen som en negativ påvirkning i deres liv. 

Det er et af mange opsigtsvækkende resultater fra den første kortlægning af danskernes syn på globalisering, som Gallup har foretaget for Ugebrevet A4.

Lektor ved Syddansk Universitet, Roger Buch, der har været med til at analysere Ugebrevet A4’s undersøgelse, siger:

»Den offentlige diskussion om globalisering handler meget om problemerne, såsom flygtningestrømme, miljøkatastrofer, global ulighed og udflytning af arbejdspladser.

Derfor er det en gedigen overraskelse, at danskerne er så positivt indstillet over for globaliseringen, som den udfolder sig for deres øjne. Det er en banebrydende undersøgelse.«

Kortlægningen viser blandt andet:

  • At to ud af tre danskere mener, at deres eget liv og det danske samfund er blevet mere globaliseret de seneste år.
  • At der er få udsving i støtten til globalisering mellem forskellige samfundsgrupper. Den største forskel er mellem de unge og de ældre danskere. 
  • At 17 procent mener, at det ville være bedst, hvis globaliseringen kunne bremses eller standses helt.
  • At befolkningen mener, at globaliseringen først og fremmest er til glæde for de unge, de velstillede, de veluddannede og virksomhederne.
  • At 50 procent mener, at globaliseringen vil skabe mere tolerance og forståelse mellem folkeslag. Derimod er der ringe tilslutning til påstanden om, at globalisering skaber ustabilitet og usikkerhed.
  • At Dansk Folkepartis, SF’s og Enhedslistens vælgere er mest skeptiske over for globaliseringen.
Den bred globale palet

Der findes hyldemeter af litteratur om, hvad globalisering er – med definitioner, som spænder fra frihandel og »MacDonaldisering« i den ene ende, til en voksende, fælles global miljøbevidsthed i den anden ende. Den forvirring afspejler sig også i den danske debat.

Derfor har Ugebrevet A4 bedt danskerne om selv at sætte ord på begrebet globalisering. Og svarene er mange. Syv procent peger helt simpelt på, at det er det, som foregår i verden. Tre procent definerer globalisering som miljø og drivhuseffekt. Kun en procent forstår globalisering som kapitalisme. Hele 41 procent har givet så forskellige definitioner på, hvad globalisering er, at de blevet kategoriseret som »andet«.

»Begrebet er meget luftigt. Men det centrale i danskernes forståelse af globalisering er en opfattelse af, at verden er blevet mindre og mere sammenhængende. De fysiske og mentale grænser nedbrydes,« siger Roger Buch.

Selv om danskerne har svært ved at sætte præcise ord på globaliseringen, mener langt de fleste, at deres eget liv og det danske samfund er blevet mere globaliseret. 61 procent af danskerne mener, at deres eget liv er blevet mere globaliseret de seneste 10-15 år. Det er særligt de unge, som mener, at de har registreret de største forandringer, hvorimod kun 40 procent af de ældre har en oplevelse af, at de selv er påvirket af globaliseringen. Til gengæld mener 57 procent af de ældre, at det danske samfund er blevet mere globaliseret de seneste år.

»Der er ingen tvivl om, at globalisering først og fremmest bliver forbundet med forandringer for yngre mennesker. Ældre danskere har set opbruddet, men har svært ved at forholde det til deres eget liv,« siger Roger Buch.

Internet og indvandrere

Danskerne er også blevet bedt om at give eksempler på, hvordan globaliseringen viser sig i deres eget dagligliv og i det danske samfund. Her viser undersøgelsen, at befolkningen sondrer klart mellem de nære påvirkninger og samfundsmæssige forandringer. Danskerne peger på internettet, rejser og ændrede informationsstrømme som eksempler på, at deres eget liv er blevet mere globaliseret. På det nationale plan peger befolkningen på indvandringen, EU og Danmarks aktive udenrigspolitik.

Der er ikke den store variation i de forskellige befolkningsgruppers oplevelse af, hvordan globaliseringen påvirker deres eget liv og det danske samfund. Kun fem procent af danskere med folkeskolen som højeste uddannelsestrin peger på indvandringen som et resultat af globaliseringen. Det samme tal for folk med en videregående uddannelse er 12 procent.

»Folk med en videregående uddannelse har nok nemmere ved at sætte ord på forandringerne end personer med en kort uddannelse. Men i substansen er der ikke den store forskel,« siger Roger Buch.

»Det interessante er, at befolkningen oplever globaliseringen som et positivt fænomen i deres egen dagligdag. Globaliseringen giver muligheder for danskerne. Kun en meget, meget lille gruppe bruger ord som angst, overvågning og krig, når de skal forklare, hvilke forandringer der gør indtryk i deres dagligliv. I det omfang folk forbinder globalisering med noget problematisk, så er det på det nationale niveau,« siger Roger Buch.

Globaliseringen sætter i særlig grad folk med korte uddannelser og en løs tilknytning til arbejdsmarkedet under pres. De befinder sig nemlig i brancher, hvor risikoen for, at virksomhederne flytter til andre lande, er størst. Og samtidig er de på arbejdsmarkedet i konkurrence med indvandrere i Danmark. Spørgsmålet er dog, om den situation viser sig i deres syn på globaliseringen. Eksempelvis har B.T.’s politiske chefredaktør, Erik Meier Carlsen, gjort sig til talsmand for, at de mest pressede er drivkraften i »de overflødiges oprør« mod eliten og globaliseringen. Men intet tyder på, at danskerne er særligt forskellige i deres syn på globaliseringen. Eksempelvis mener kun 14 procent af de danskere, der har folkeskolen som højeste uddannelse, at globaliseringen har en negativ påvirkning i deres eget liv. Det tilsvarende tal for mennesker med en videregående uddannelse er otte procent. Større forskel er der i spørgsmålet om, hvorvidt det ville være bedst, hvis globaliseringen kunne bremses eller standses helt. Hertil svarer 25 procent af danskere med en folkeskoleeksamen som den tungeste uddannelsesmæssige bagage ja, mens kun 11 procent med en videregående uddannelse er enig. I hele befolkningen er det 17 procent, der har et ønske om at rulle globaliseringen tilbage.

»Der er forskelle i synet på globalisering, men der er tale om variationer i, hvor positiv man er. Der findes ikke enkelte befolkningsgrupper, som er tilnærmelsesvis modstandere af globaliseringen. Der findes grupper, som er en smule mindre begejstrede,« siger Roger Buch.