De forgyldte pensionister

Af

Det er en myte, at alle pensionister må suge på lappen. Flere end 125.000 pensionister har en millionformue – og mange bruger løs af den. Alligevel får alle pensionister en række offentlige tilskud. Socialdemokrater og radikale vil fjerne flere af tilskuddene til de rigeste pensionister. Venstre erkender problemet. Socialministeren afviser, at der er behov for ændringer.

Hver femte danske pensionist lever en økonomisk tilværelse, som de fleste danskere kun kan drømme om. Det er et liv med solide private pensionsordninger og millionformuer, og som med nye billige låneordninger kan give et komfortabelt forbrug. I modsætning hertil har næsten en tredjedel af pensionisterne i dag stort set ingen formue og må klare sig gennem deres alderdom på den offentlige pension – uden ydelser fra private ordninger.

Og denne kløft mellem rige og fattige pensionister vil ikke blive mindre de kommende 15-20 år. Det viser en ny kortlægning af nuværende og fremtidige danske pensionisters økonomi, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har gennemført for Ugebrevet A4.

Undersøgelsens resultater rammer ned i hjertekulen af den politiske debat om prioritering af fremtidens velfærd.

»Jeg tror ikke, de rigeste folkepensionister får gratis hjemmehjælp i fremtiden,« forudser den radikale leder Marianne Jelved i en kommentar til undersøgelsen.

Venstres politiske ordfører Jens Rohde er mere afdæmpet, men også han mener, at tiden er kommet til at kigge på de ældres økonomi.

»Det er sund fornuft at se på, om de generelle ydelser til ældre på et eller andet tidspunkt skal indtægtsgradueres,« siger Rohde.

Den konservative socialminister Henriette Kjær er derimod kategorisk modstander af at pille ved de forskellige gratisydelser til de rigeste pensionister. Hun vil ikke skabe utryghed, siger hun til Ugebrevet A4.

Polarisering

I 2000 modtog knap 690.000 danskere folkepension. Men det var også noget af det eneste, disse mennesker havde til fælles, for i realiteten er dagens pensionister en lige så sammensat gruppe som den øvrige danske befolkning – ikke mindst når det handler om deres økonomiske situation. Navnlig to forhold er vigtige: Har pensionisterne i løbet af deres tid på arbejdsmarkedet lagt til side til deres alderdom i form af arbejdsmarkedspension eller private pensionsordninger? Har de investeret i aktier og fast ejendom?

Erhvervsrådets omfattende analyse viser, at 64 procent af de danske pensionister ikke har andet end folkepension og ATP at gøre godt med. Kun 36 procent af de nuværende pensionister har en privat pensionsopsparing. Kigger man på formueforholdene, ser man en tilsvarende opsplitning. 20 procent af pensionisterne har stort set ingen formue, og 60 procent har en formue på under 350.000 kroner. Derimod er en femtedel af pensionisterne millionærer og har i gennemsnit godt to millioner i aktier, obligationer og fast ejendom.

For at analysere samspillet mellem formue og private pensioner har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd inddelt pensionisterne i tre kategorier, alt efter deres formue og pensionsopsparing, som det fremgår af tabellerne. 

»Tallene viser et klart mønster, hvor en gruppe pensionister har store økonomiske ressourcer. Pensionister med store formuer har typisk også store pensionsopsparinger,« siger direktør i AE, Lars Andersen.

Og at forskellene mellem top og bund er markante, bliver tydeligt dokumenteret. De 19 procent millionærer er a-holdet med gode, private pensionsordninger. Men pensionisterne rummer også et c-hold på 28 procent, der kun har folkepensionen og en ubetydelig formue – og et bredt b-hold midt imellem.

Man spiser da mursten

Samtidig har en stor gruppe ældre fået ændret deres økonomiske situation inden for de seneste år, fordi de har fundet ud af, at mursten smager godt, nemlig af forbrug. De fleste ældre, der bor i ejerbolig, har betalt deres lån ud og råder derfor over en stor friværdi. En friværdi, som er vokset eksplosivt op gennem 1990’erne.

Indtil for få år siden vægrede de ældre sig ved at bruge af deres friværdi, men i dag er der sket et holdningsskifte blandt de danske pensionister. Det viser sig tydeligt i den voldsomme stigning af såkaldte nedsparingslån, hvor ældre belåner friværdien i deres ejendom for at få et større forbrug her og nu.

»Hvor det tidligere var en livsambition at kunne leve en alderdom som gældfri og overlade en arv til børnene, er de ældre i dag indstillet på at stifte gæld. Vores kunder kan overskue at stifte gæld, der skal indfries om 10 år. Mange er indstillet på at sælge deres ejendomme og flytte til mindre,« siger økonom i Nordea, Henrik Bonde.

Inden for de seneste to år har Nordeas udlån til ældre nået et omfang på mere end 2,3 milliarder kroner fordelt på 9.000 kunder.

Også i BRF-Kredit, Realkredit Danmark og i de andre pengeinstitutioner er der gang i salget af nedsparingslånene, der typisk ligger på mellem 300.000 og 500.000 kroner. Ifølge Henrik Bonde er der tale om en vare, »der går som varmt brød«. 

Men igen er det den økonomisk stærkeste del af pensionisterne, der får de største forbrugsmuligheder. Blandt den rigeste femtedel af pensionisterne er den gennemsnitlige ejendomsformue på knap 1,2 millioner kroner. I bunden vil de 28 procent med de laveste formuer være afskåret fra nedsparingslånene, da de ingen ejendomsformue har. For den store mellemgruppe af pensionister, der har en nettoformue mellem 50.000 kroner og en million, vil de fleste formentlig tænke sig om en ekstra gang, inden de sætter tænderne i murstenene, for i snit har de en ejendomsformue på lidt over 260.000 kroner. Et pænt beløb, men for de fleste langt fra nok til for alvor at ændre deres forbrugsmuligheder i alderdommen.

65 år, værsgo

Til trods for de store forskelle i den økonomiske situation er der en række offentlige tilskud, som alle ældre får. I dag er ydelser og tilbud som praktisk hjemmehjælp, nedslag i priserne på offentlig transport og lån til betaling af ejendomsskatter uafhængige af pensionisternes økonomiske ressourcer. Det eneste kriterium for tildeling er alderen.

»Sådan som systemet er skruet sammen i dag, betaler de fælles kasser reelt til at øge arven for efterkommerne til de rigeste pensionister,« siger Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Han peger på, at skellet mellem de rige og fattige ældre ikke bliver mindre i fremtiden. AE har foretaget en analyse af befolkningsgruppen mellem 45 og 50 år, der går på pension om 15-20 år. Den viser, at 32 procent indbetaler mindre end 12.000 kroner om året på en pensionsopsparing – inklusiv ATP og den Særlige Pension. Det skal ses i modsætning til den fjerdedel med de højeste pensionsindbetalinger, der i gennemsnit årligt får sat næsten 67.000 kroner ind på opsparinger til deres alderdom. Det er også i den gruppe, den største koncentration af formuer findes.

De brede skuldre

Fra store dele af Christiansborg lyder der meldinger om, at det er en uholdbar situation for fremtidens velfærdssamfund, hvis der ikke bliver prioriteret stærkere i ydelserne til de ældre.

»Det er et problem for debatten, at pensionisterne ses som én samlet gruppe – at vi ikke har øje for de store forskelle i de ældres ressourcer. Ældre Sagen har en stor del af ansvaret for den skævvridning, men også vi i det politiske system har ikke været skrappe nok til at prioritere. Der er en tendens til, at vi klientgør mennesker, bare fordi de fylder 65 år,« siger Venstres Jens Rohde.  

Han nævner ordningen, hvor pensionister kan låne penge af kommunen til at betale deres ejendomsskatter til en rente på under to procent, som et eksempel på en ordning, der har udviklet sig uhensigtsmæssigt, fordi mange pensionister reelt bare bruger muligheden for at få et billigt lån. Venstre vil ikke på nuværende tidspunkt pille ved hjemmehjælpen eller andre konkrete ordninger, fordi enhver øget brugerbetaling på grund af skattestoppet skal modsvares af en skattelettelse.

»Men vi skal kunne diskutere det med åbent sind,« tilføjer Jens Rohde.

Hvor signalerne fra Venstres politiske ordfører udgår fra sendemasten med politiske langbølger, sender de radikale og Socialdemokraterne på kortbølger.  

»Der er en stor gruppe pensionister, der får for lidt. Dem skal vi have hjulpet bedre på vej,« siger Marianne Jelved.

Det, mener hun, skal blandt andet ske ved at afskaffe den gratis hjemmehjælp til de rigeste pensionister, så midlerne kan bruges i bunden. Hun vil også afskaffe rabatterne på pensionisternes ejendomsskatter og fjerne andre ordninger, der ikke gives ud fra sociale kriterier, men på grund af alder.

Socialdemokraterne går knap så langt, men er også parate til at ændre på flere af ydelserne til de rigeste pensionister.

»Jeg kan ikke se nogen begrundelse for, at kommunen til sin tid skal betale for min rengøring gennem hjemmehjælpen, når jeg har en god økonomi og selv har betalt for det indtil nu,« siger politisk ordfører Mogens Lykketoft og forsætter:

»Vi skal afveje to forskellige hensyn. Det skal kunne betale sig at spare op. Omvendt skal folk med flere millioner i formue hverken have pensionstillæg, boligydelse eller offentlig hjælp til nye briller.«

K siger stop

I denne diskussion er formuebegrebet helt centralt. Det gælder ikke mindst spørgsmålet om, hvorvidt ejendomsformuerne skal tælle med, når det offentlige vurderer, om pensionister skal have hjælp.

Ifølge Marianne Jelved er de radikale parate til at indregne ejendomsformuen i fremtidens formueopgørelser. Og her bakker Socialdemokraterne op:

»I 1980’erne havde vi en socialindkomst, som tog højde for større formuer. Der må ske noget lignende i en ny skattereform. Men der skal sættes en relativt høj mindstegrænse for formuerne, så et hvilket-som-helst lille hus ikke regnes med,« siger Mogens Lykketoft.

Socialminister Henriette Kjær er derimod helt kategorisk i sin afvisning af at ændre på reglerne for offentlige ydelser til velhavende pensionister. Hun advarer mod at skrue et system sammen, der straffer folk, som har sparet op i deres aktive arbejdsliv.

»De har betalt en høj skat engang, og det er ikke rimeligt, at de skal betale igen. Derfor vil jeg også slå fast, at det ikke er de konservatives – eller regeringens – politik at pille ved hjemmehjælpen og andre ydelser,« siger socialministeren.

I 1998 sagde du ellers selv, at det var på tide at kigge på de mange tilskud til de mest velhavende pensionister, fordi der manglede penge til plejehjemmene, daginstitutionerne og skolerne. Blandt andet ville du fjerne nogle af de mange særregler for ældre. Hvad mener du i dag?

»Der er netop blevet lavet en EU-rapport, der viser, at indkomstudjævningen mellem rige og fattige pensionister bliver bedre frem til 2045. Derfor er der økonomisk råderum til at forsætte de nuværende ordninger. Men vi skal selvfølgelig kigge på særordninger, og jo mere regelforenkling vi får, jo bedre. Det gælder også for reglerne for pensionisterne.«

Er den økonomiske situation blevet bedre?

»Den er i hvert fald god nok. Det er også min opgave at skabe tryghed for nuværende og kommende pensionister.«