De fleste ledige får for lidt ud af praktik

Af | @IHoumark

Hovedparten af de arbejdsløse får ingenting eller meget lidt ud af at komme i praktik i en virksomhed, viser unik undersøgelse. Socialdemokraterne og SF vil begrænse brugen af praktik, mens beskæftigelsesministeren er begejstret for fænomenet.

PRAKTIK I år bliver titusindvis af ledige sendt i praktik i en virksomhed, hvor de arbejder med alt lige fra at sætte varer på hylderne i et supermarked til at køre med rendegraver. Desværre vil praktikken for flertallets vedkommende være spild af tid og samfundets penge.

Det fremgår af en unik undersøgelse udført af Dansk Metal for Ugebrevet A4. Her har 770 metalarbejdere fortalt om deres erfaringer med som arbejdsløse at være i virksomhedspraktik. 6 ud af 10 vender tommelfingrene nedad og mener, at praktikken har været til ingen eller kun ringe nytte i jagten på arbejde.

På den positive side viser undersøgelsen, at hver femte metalarbejder kommer i job lige efter virksomhedspraktikken. De fleste af dem, der får job, er relativt unge og har gået arbejdsløse i kortere tid. Statistikken imponerer ikke afdelingsleder i Dansk Metal Allan Lyngsø Madsen.

»Mange af de nyledige, yngre metalarbejdere ville formodentlig have fået arbejde, selv om de ikke havde været i virksomhedspraktik. De anses jo i forvejen af arbejdsgiverne for at være blandt de mest attraktive ledige,« siger Allan Lyngsø Madsen.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) derimod er glad for resultaterne i den nye undersøgelse,

»Hvis hver femte kommer i job umiddelbart efter virksomhedspraktikken, er det meget positivt. Det tyder i allerhøjeste grad på, at praktikken virker. Man skal heller ikke glemme den effekt, der kan være af, at ledige i praktik hører om andre jobmuligheder eller ligefrem bliver anbefalet som arbejdskraft til andre firmaer,« siger Inger Støjberg.

Ifølge undersøgelsen får 10 procent af de ledige metalarbejdere arbejde i den virksomhed, hvor de lige har været i praktik. Ni procent får arbejde et andet sted. 72 procent fortsætter med at være ledige.

Om det er et stort eller lille udbytte af aktiveringen i virksomhederne, ved eksperterne ikke. For der er ingen nyere, videnskabelig undersøgelse af virksomhedspraktik. Det forklarer professor og arbejdsmarkedsforsker Michael Svarer fra Aarhus Universitet.

»Så vidt jeg ved, er der ingen, som har lavet en videnskabelig undersøgelse af, hvad de præcise effekter er af virksomhedspraktik. Måske er der en positiv effekt i forhold til at få ledige i job, men det kan lige så godt være, at der ingen effekt er, eller at den er direkte negativ,« siger Michael Svarer.

Vil det sige, at når Inger Støjberg hævder, at virksomhedspraktik er en af de mest effektive former for aktivering, så er hun ude på tynd is?

»Lad mig sige det på den her måde: Vi kender ikke tykkelsen af den is, hun står på,« siger Michael Svarer.

S vil begrænse praktik

Inger Støjberg har givet kommunerne en stor økonomisk gulerod til at poste flere ledige ud i virksomhedspraktik. Det betyder, at over 100.000 ledige i år ventes at blive sendt i praktik. Til sammenligning kom 27.500 i virksomhedspraktik i 2008. Den store udbredelse af praktik møder modstand hos arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokraterne Torben Hansen.

»En mand, der har passet sit arbejde som smed eller mekaniker i flere år og lige er blevet ledig, har ikke nødvendigvis brug for at komme ud i virksomhedspraktik for at få nyt arbejde. Vi skal have vurderet brugen af virksomhedspraktik. Jeg hælder til, at vi begrænser den meget for arbejdsmarkedsparate ledige,« siger Torben Hansen.

Hvis virksomhedspraktik bliver begrænset til kun at gælde langtidsledige og arbejdsløse med forskellige problemer, vil det betyde en markant nedgang i brugen af ordningen.

»Der er brug for en langt mere individuel indsats over for de ledige. Nogle kan have glæde af virksomhedspraktik, mens den for andre er spild af tid. For mange ledige vil tiden være bedst brugt på uddannelse og opkvalificering,« siger Torben Hansen.

I Dansk Metal er indtrykket, at de ledige medlemmer ofte er bedre tjent med uddannelse end praktik.

»Man bør afskaffe virksomhedspraktik for arbejdsmarkedsparate ledige. De har ikke behov for at komme ud og lære, hvad det vil sige at være en del af en arbejdsplads. De har mere brug for opkvalificering,« siger Allan Lyngsø Madsen fra Dansk Metal.

Beskæftigelsesministeren har ingen planer om at begrænse brugen af praktik.

»Det er en meget dårlig idé at indføre yderligere restriktioner på brugen af virksomhedspraktik. Socialdemokraterne og Dansk Metal skylder svar på, hvordan man så vil hjælpe ledige tilbage til arbejdsmarkedet. Al erfaring og statistik viser, at virksomhedspraktik er en af de former for aktivering, som virker allerbedst,« siger Inger Støjberg.

Både Socialdemokraterne og SF ønsker en videnskabelig undersøgelse af brugen af virksomhedspraktik.

»Jeg er bange for, at vi om et år kan stå og konstatere, at alt for mange er blevet sendt unødigt i praktik og ikke har fået gavn af den. Kommunerne vil søge derhen, hvor de kan få størst refusion fra staten og gør dermed ikke nødvendigvis det, som er bedst for den ledige,« siger Torben Hansen.

Det fremgår af undersøgelsen, at mange ledige kommer i praktik flere gange. Hver tredje har således været i praktik to gange, og det har for hovedpartens vedkommende været i 2009 og/eller 2010. En af årsagerne er, at så snart kommunen har fået en virksomhed med på at have ledige i praktik, så er det en billig ordning for kommunen at administrere, og den giver høj refusion fra staten.

»Det er økonomisk en stor fordel for kommunerne at sende ledige i praktik. Dermed er den enkelte sagsbehandler i jobcentret under pres for at sende så mange ledige som muligt i praktik og ikke være optaget af hverken effekt eller kontrol,« mener Allan Lyngsø Madsen.

SF’s arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen spår, at virksomhedspraktik vil blive mere og mere udskældt efterhånden, som flere og flere ledige skal gennem ’møllen’. Han frygter, at det kommer til at gå på samme måde, som det i fjor gik med de korte kurser for ledige:

Tusindvis af ledige blev sendt på kurser, der opleves som meningsløse. Eksempelvis blev nogle sat til at finde deres indre fugl og andre blev sat til at bygge med pastarør. Først da kritikken ikke længere kunne ignoreres, hev beskæftigelsesminister Inger Støjberg håndbremsen.

»Der er nu etableret et nyt aktiveringscirkus med regeringens satsning på at få mange flere ledige i virksomhedspraktik. Det er skrækkeligt,« siger Eigil Andersen.

Sludder siger Inger Støjberg og anklager oppositionen for at have skiftet syn på virksomhedspraktik.

 »Jeg er ikke bange for, at vi får et aktiveringscirkus, selv om oppositionen nu tvivler på virksomhedspraktik, som den ikke tvivlede på for et halvt år siden. Men ok – det er jo efter sigende en stor gave at tvivle,« siger Inger Støjberg med slet skjult ironi. 

Hvem er målgruppen?

Ifølge ’Lov om aktiv beskæftigelsesindsats’ er virksomhedspraktik tiltænkt to grupper af ledige:

• Ledige med behov for ’afklaring af beskæftigelsesmål’ – altså om de skal skifte jobfunktion eller branche.

• Ledige med sociale, faglige eller sproglige problemer. Kort sagt svage ledige.

Tusindvis af ledige i praktik falder imidlertid helt uden for eller er kun i udkanten af målgruppen i lovens forstand, kan man læse ud af den nye undersøgelse. Metalarbejdere med ret til dagpenge vil meget sjældent falde ind under gruppen af svage ledige. Og de færreste af dem har behov for et brancheskift. Mange får da heller ikke afprøvet, om de skal gå fra at være eksempelvis klejnsmed til at være pedel.

Ifølge undersøgelsen har hver anden oplevet at være i praktik i et job, som de fagligt og personligt var klædt på til i forvejen. Blandt dem har hver tredje sågar været i praktik flere gange i job, som de allerede var klædt på til.

SF’s arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen har indtryk af, at virksomhedspraktik alt for ofte bruges i modstrid med lovens intentioner: 

»Den nye undersøgelse bekræfter desværre mine bange anelser om, at virksomhedspraktik alt for ofte bruges forkert. Reglerne for virksomhedspraktik siger, at virksomhedspraktik skal bruges til to – og kun to – formål.«

Set fra beskæftigelsesministerens bord er der ikke modstrid mellem lovgivning og praksis.

»Hovedformålet med virksomhedspraktik er at få ledige tilbage i job igen hurtigst muligt. Den mest effektive måde at gøre det på er, at de kommer ud i en privat virksomhed i praktik eller løntilskud,« siger Inger Støjberg.

Men ifølge loven er virksomhedspraktik tiltænkt svage ledige eller ledige, som gerne vil snuse til et andet job …

»Jo, men hovedformålet er at få folk i job igen,« siger Inger Støjberg.