De fleste har god grund til at frygte fyring

Af | @IHoumark

Færre og færre kan være sikre på, at de har deres job fremover. Ifølge en ny analyse rammer ­ledigheden nu stort set alle faggrupper i det private erhvervsliv lige fra chauffører til ingeniører.

FOLKESYGDOM Da finanskrisen for alvor satte ind i 2008 var det især håndværkere og ufaglærte, som mistede jobbet. Men nu er det stort set alle typer af ansatte i det private erhvervsliv, der risikerer at få en fyreseddel. En nogenlunde sikkerhed for jobbet er blevet et gode, som man skal over i den offentlige sektor for at finde.

At ledigheden er blevet en folkesygdom, fremgår af en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I analysen har AE set på, hvilke fag nye ledige især søger arbejde inden for. Opgjort på den måde er antallet af nye ledige inden for det seneste år vokset markant inden for næsten alle grupper af privatansatte. Eksempelvis søger 60 procent flere nyledige job inden for området ’kontorarbejde med kundebetjening’ - det vil sige stillinger som for eksempel receptionister eller bankrådgivere. Og ikke færre end 245 procent flere nyledige søger chaufførjob inden for området ’transport- og anlægsarbejde’.

»Ledigheden rammer nu stort set alle grupper i det private. Kun medicinalindustrien og helt specielle områder som dem, der har med konkurser at gøre, går fri af afskedigelser,« siger direktøren for AE, Lars Andersen.

Ifølge AE har blandt andre elektrikere, maskinarbejdere og chauffører oplevet en markant vækst i ledigheden lige siden, finanskrisen begyndte i september 2008. Andre faggrupper er først de seneste måneder for alvor begyndt at mærke ledigheden. Det gælder for eksempel ingeniører. Ledigheden blandt dem er steget hurtigt fra 1,6 procent i januar til 2,5 procent i maj. Selv om deres arbejdsløshed stadig ligger under landsgennemsnittet på 3,5 procent, så er stigningen bekymrende, mener formanden for Ingeniørernes A-kasse, Jørn Guldberg.

»Når virksomhederne fyrer ingeniører, siger det mig, at den her krise er virkelig dyb. For virksomhederne ved godt, at når de afskediger ingeniører, så mister de know how og får sværere ved at udvikle de produkter, som virksomheden skal leve af fremover. De sælger så at sige ud af arvesølvet,« siger Jørn Guldberg.

Ledigheden rammer heller ikke forbi lederne. For bare et år siden kunne rigtig mange med lederjob uden det store besvær gå fra det ene job til andet. Sådan er det ikke længere, oplyser chefen for den politiske afdeling i Ledernes Hovedorganisation, Kim Møller Laursen. Organisationen beder nu medlemmerne om at have fokus på, at de en dag kan få en fyreseddel.

»I betragtning af den stigende job­usikkerhed råder vi vores medlemmer til at være opmærksomme på rygter om yderligere nedskæringer i deres virksomheder og til hele tiden at lægge mærke til alternative jobmuligheder,« siger Kim Møller Laursen.

Metalarbejdere ramt hårdt

Selv om ledigheden spreder sig, så er nogle faggrupper hårdere ramt end andre, viser AE-analysen. Målt på stigningen i nyledige, så er den hårdest ramte gruppe at finde blandt dem, der har job inden for metal- og maskinarbejde. Det er blandt andre klejnsmede, svejsere og automekanikere.

Dansk Metals A-kasse oplyser, at antallet af ledige i a-kassen er mere end femdoblet inden for det seneste år, og ledigheden blandt metalarbejderne er nu på seks procent.

»Ledigheden for vores medlemmer var indtil finanskrisen begyndte meget lav, og derfor er det da også kommet som et chok for nogle på de store industriarbejdspladser, at de pludselig står uden job,« oplyser hovedkasserer og daglig leder af Dansk Metals A-kasse, Torben Poulsen.

Mange af hans medlemmer får halveret deres indtægt, når de går på dagpenge.

»Det kommer bag på en del af vores nyledige medlemmer, at de pludselig står med en meget stram økonomi. I modsætning til tidligere må de pludselig til at spinke og spare, for at børnene fortsat kan gå til sport, og der kan blive råd til at fejre ungernes fødselsdage,« siger Torben Poulsen.

Et af de områder, hvor der ikke er ret mange nyledige, er inden for kategorien ’rengøring og renovation med videre’. Det er der en god forklaring på, mener Lars Andersen fra AE og siger:

»En ret stor del af rengøringsassistenterne arbejder i den offentlige sektor på for eksempel skoler og sygehuse, hvor der ikke er blevet skåret ned. Og i det private kræver det næsten, at firmaet lukker helt ned, før man holder op med at få gjort rent.«

De ansatte i den offentlige sektor er ifølge AE’s analyse næsten de eneste, som har ret stor sikkerhed i jobbet. Det gælder eksempelvis social- og sundhedsassistenter, lærere, politibetjente og sygeplejersker.

Centerleder, professor og arbejdsmarkedsforsker Per Kongshøj Madsen fra Aalborg Universitet forklarer:

»Når det gælder fyringsrunder, så er den offentlige sektor generelt en sikker havn. Intet tyder på, at sektoren skal på skrump, og samtidig står man med en ’alderspukkel’ på den måde, at rigtig mange offentligt ansatte går på pension i de kommende år, og deres stillinger skal genbesættes. Eksempelvis er omkring 40 procent af folkeskolelærerne over 50 år.«

De gunstige udsigter for beskæftigelse i det offentlige spiller ind på den rådgivning, som ledere i det private erhvervsliv får.

»Hvis man som leder er meget optaget af jobsikkerhed, anbefaler vi, at man undersøger mulighederne for lederjob i det offentlige. Her er der efterspørgsel på de kompetencer, som mange af vores medlemmer har tilegnet sig i det private,« fortæller Kim Møller Laursen fra Ledernes Hovedorganisation.

Surt at være nyuddannet

Spredningen af ledigheden ud i de fleste hjørner af det private erhvervsliv giver de unge, nyuddannede store problemer med at finde job. Eksempelvis vurderer Akademikernes Centralorganisation, at op mod hver femte nyuddannede akademiker kommer til at gå ledig i efteråret. Tendensen giver panderynker hos Jørn Guldberg, formand i Ingeniørernes A-kasse.

»Sporene fra 1980’erne, hvor mange unge veluddannede ikke kunne få job inden for deres fag og endte med at køre taxa, skræmmer. Det gav en masse mennesker et knæk, og det var et frygteligt spild af deres uddannelser og samfundets penge,« siger Jørn Guldberg.

Han efterlyser en ordning, hvor ledige, nyuddannede ingeniører ret hurtigt kan blive ansat med løntilskud, så de kan høste nogle erfaringer og holde deres viden ajour.

»Det vil være meget ærgerligt, hvis de unge på grund af længere tids ledighed glider over i andre fag, for alle prognoser siger, at om bare få år bliver der stor mangel på ingeniører,« siger Jørn Guldberg.

Nye arkitekter er blandt dem, som lige nu må kæmpe for at få fodfæste på arbejdsmarkedet, fortæller formanden for Dansk Arkitektforbund, Mette Carstad.

»De unge arkitekter uden det store netværk har det svært for tiden, hvor arkitektjob bliver besat, før de overhovedet når at blive slået op. Vi opfordrer kraftigt de nyuddannede til at tage imod selv meget tidsbegrænsede job,« siger Mette Carstad.

Blind beskæftigelsesminister?

Når flere og flere mennesker efterhånden kender nogle, som er arbejdsløse, kan det mindske forbruget og øge arbejdsløsheden yderligere.

»Selv om ledigheden stadigvæk er et godt stykke fra de 170.000, den var på i 2004, så chokerer det nok mange, hvor hurtigt den stiger. Psykologisk kan det have den effekt, at færre får mod på eksempelvis at købe hus eller kaste sig ud i større forbrug,« forklarer Per Kongshøj Madsen.

I AE mener direktør Lars Andersen, at regeringens initiativer til at bremse ledigheden halter. Hverken udbetalingen af SP-pengene, puljen til boligrenovering eller de kommende skattelettelser er nok. Han mener, at der skal sættes ind på især tre områder:

  • Væksten skal stimuleres med øgede, offentlige investeringer i for eksempel renoveringer og nybyggeri.
  • Der skal sættes langt mere ind for at undgå, at folk havner i langtidsledighed.
  • Langt flere unge skal have en ungdomsuddannelse, for så vil der være mere bud efter dem på arbejdsmarkedet. Samtidig er der den sidegevinst, at mens de unge uddanner sig, kæmper de ikke med alle andre om jobbene.

En række a-kasser ser også gerne regeringen komme mere på banen i forhold til at bremse ledigheden. Det gælder blandt andre Dansk Metals A-kasse.

»Da det gik godt med beskæftigelsen, havde regeringen en masse ideer til, hvordan man kunne jagte de få ledige, der var tilbage. Nu, hvor der kommer flere og flere arbejdsløse, så virker regeringen blottet for ideer,« siger Torben Poulsen fra Dansk Metal og fortsætter:

»Beskæftigelsesminister Inger Støjberg siger hele tiden, at hun vil ’se på situationen’, eller ’jeg vil gøre alt, hvad jeg kan.’ Hvis man skal tro på de udtalelser, må hun enten være stæreblind eller handlingslammet.«

Torben Poulsen efterlyser blandt andet, at ledige medlemmer får langt friere adgang til uddannelse.

»Det er helt fjollet, at arbejdsløse kun må tage seks ugers uddannelse på dagpenge i begyndelsen af deres ledighed. De burde kunne tage meget mere uddannelse, for det vil gøre det nemmere for dem at få og beholde job,« siger Torben Poulsen.

LÆS MERE AE’s analyse ’Alle faggrupper rammes af krisen på arbejdsmarkedet’ kan læses på http://www.ae.dk/analyse/alle-faggrupper-rammes-krisen