De borgerlige scorer på globaliseringen

Af

Venstrefløjen taler mest om globaliseringens problemer. De borgerlige partier fokuserer på samhørighed og nye muligheder. Dermed er højrefløjen på bølgelængde med befolkningen.

Enhedslisten var dybt involveret i anti-globaliseringsbevægelsen Attac. SF diskuterer globaliseringen på livet løs i forbindelse med nyt principprogram, og den tidligere socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen er udnævnt til globaliseringsordfører for de europæiske socialdemokrater. Den borgerlige regering har skåret på u-landsbistanden, og globalisering er ikke et ord, der indgår som en selvfølgelighed i statsminister Anders Fogh Rasmussens taler.

Kort sagt er venstrefløjen mest optaget af globaliseringens udfordringer. Og i befolkningen er der klangbund for flere af venstrefløjens bekymringer.

Ifølge en ny Gallupundersøgelse for Ugebrevet A4 mener 51 procent af befolkningen generelt, at globaliseringen først og fremmest er en fordel for de udviklede lande og ikke for ulandene. Et klassisk venstrefløjssynspunkt, der også bakkes op af 46 procent af de konservative vælgere. Ligeledes er 46 procent af Venstres vælgere enige i, at globaliseringen først og fremmest er en fordel for de veluddannede og de velstillede. Et synspunkt, som ellers ikke just er Venstres officielle verdensbillede.

Forståelse og tolerance er vigtigt

Alligevel står de borgerlige partier som dem, der er på bølgelængde med befolkningen i diskussionen om globalisering. Det konkluderer lektor Roger Buch fra Syddansk Universitet på baggrund af Gallupundersøgelsen af danskernes syn på globaliseringen.

»Danskerne har en fundamentalt positiv indstilling til globalisering. Venstrefløjen betoner hele tiden problemerne, og på den måde kommer de til at virke som modstandere af globaliseringen,« siger Roger Buch.

Han analyse af undersøgelsen viser nemlig, at det, som har betydning for danskernes grundlæggende syn på globaliseringen, er, at den åbner gode muligheder for unge, at den skaber forståelse og tolerance, og at danske virksomheder får kontante fordele. Synspunkter som især de borgerlige partier har dyrket.

Omvendt dæmper det globaliseringslysten, hvis man mener, at den skaber utryghed, at den truer dansk kultur, eller at globaliseringen blot er et andet ord for amerikansk kulturel dominans. Den kulturelle kritik af globaliseringen er først og fremmest udtalt hos Dansk Folkepartis vælgere, og den har Dansk Folkepartis ledelse været dygtig til at slå på. Således mener 60 procent af partiets vælgere, at globaliseringen truer den danske kultur og egenart, og det er også det parti, hvor flest vælgere mener, at globaliseringen skaber ustabilitet og utryghed i verden. Det synspunkt er 43 procent af partiets vælgere enig i.

Tallene dokumenterer, at Dansk Folkeparti og venstrefløjen i form af SF og Enhedslisten repræsenterer de grupper i samfundet, der er mest skeptiske over for globaliseringen. Hvor Dansk Folkepartis vælgere frygter for dansk kultur, ser hele 62 procent af SF’s og Enhedslistens vælgere globaliseringen som en ulige udbredelse af amerikansk kultur og livsform. Ellers er de to partiers vælgere stærkt bekymrede for de fordelingsmæssige konsekvenser af udviklingen.

Hele 79 procent af deres vælgere ser globaliseringen som en fordel først og fremmest for de udviklede lande. Bekymringen over udviklingen blandt de tre partiers vælgere viser sig ved, at det i størst grad er dem, der mener, at globaliseringen skaber ustabilitet, usikkerhed og utryghed i verden. Et synspunkt 37 procent af SF’s og Enhedslistens vælgere og hele 43 procent af Dansk Folkepartis vælgere er enige i.

Ulighed eller brobygning

Pointen er ifølge Roger Buch, at de områder, som venstrefløjen har satset på, ikke har den store betydning for befolkningen, når den skal vurdere fordele og ulemper ved globaliseringen.

»Hvis venstrefløjen skal i offensiven i globaliseringsdebatten skal den betone muligheder og løsninger,« siger han.

»Danskerne opfatter dybest set globaliseringen som en kæmpegevinst for dem selv. Venstre har altid slået på, at mere internationalt samarbejde og åbenhed var vejen frem. Derfor tror jeg også, at vi bliver opfattet som en troværdig garant for mere globalisering,« siger Jens Rohde, Venstres politiske ordfører.

Jens Rohde tager det helt roligt, at der selv blandt hans egne vælgere er en ringe tilslutning til ideen om frihandlens gensidige lyksaligheder:

»Netop den dagsorden har vi ikke været så stærke på, men heldigvis har den ikke den store betydning for tilslutningen til globaliseringen.«

Medlem af Folketinget for Enhedslisten, Pernille Rosenkrantz-Theil, mener, at venstrefløjen ikke har været god nok til skabe en klar sammenhæng i diskussionen om globalisering.

»Vi er grundlæggende tilhængere af globaliseringen, ingen tvivl om det. Men vi er meget skeptiske over for den nyliberale måde, tingene er skruet sammen på. Det er vigtigt for os, at folk forstår, at når kommunerne udliciterer rengøringen i børnehaven, så hænger det sammen med, at der bliver lagt et globalt, nyliberalt pres på det danske samfund,« siger hun.

Rosenkrantz-Theil understreger, at hendes kritik af globaliseringen ikke handler om amerikansk kultur, men om den amerikanske politik. Alligevel opfatter 62 procent af venstrefløjens vælgere globaliseringen som en ulige udbredelse af amerikansk kultur og livsform.

Socialdemokraternes politiske ordfører, Frank Jensen, lægger først og fremmest vægt på, at undersøgelsen tegner et billede af en befolkning, som ikke lider af forandringsangst.

»Det er en skrøne, at danskerne er bange for globaliseringen. Det hænger blandt andet sammen med, at de fleste danskere rent uddannelsesmæssigt er rustet til omstilling. Udfordringen for os som parti bliver at gøre det mere konkret, hvad vi forstår med globalisering. Vores opgave er at bygge bro mellem dem, der er mest begunstiget af udviklingen, og så dem, globaliseringen presser. Men det er klart, at vi skal blive bedre til at slå på globaliseringens mange fordele,« siger Frank Jensen.