De borgerlige partier har flest penge

Af | @JanBirkemose

Den økonomiske magt er ved at skifte vægtskål i dansk politik. I modsætning til tidligere er det nu de borgerlige partier, der giver venstrefløjen økonomisk baghjul. Det kan svække oppositionens muligheder for comeback, men også give lavere valgdeltagelse.

Penge er magt, og magt er lig med penge. Sådan er betingelserne i dansk politik. Efter valget sidste år har den økonomiske dominans blandt de politiske partier skiftet side. Magtændringen skyldes først og fremmest den borgerlige valgsejr, der giver en forhøjet statslig støtte til vinderpartierne, men med udsigt til, at LO nu også overvejer at indstille støtten til Socialdemokraterne, cementeres det ændrede økonomiske styrkeforhold.

På baggrund af partiernes seneste offentliggjorte regnskaber fra 2000 har Ugebrevet A4 analyseret partiernes økonomiske fremtid. Gennemgangen af regnskaberne viser, at det primært er Socialdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti, der oplever store økonomiske ændringer. Det betyder, at Socialdemokraterne må overlade sin tidligere meget fastnaglede økonomiske førerposition til Venstre, og at den borgerlige fløj nu har det største checkhæfte.

I 2000 havde partierne til venstre for midten tilsammen syv millioner kroner mere at gøre godt med end den borgerlige modpart. Næste år vil situationen være omvendt. Her vil de borgerlige have næsten 14 millioner kroner mere end venstrefløjen.

Et demokratisk problem

Selv om der er bred enighed om, at man ikke kan købe sig til en valgsejr, er det også en kendsgerning, at det er umuligt at vinde et valg uden penge. Med en fortid som medlem af Folketinget, tidligere generalsekretær i Konservativt Folkeparti og karriere i Jernets Arbejdsgiverforening og i Dansk Industri, er Peter Sterup en af dem, der har haft den politisk-økonomiske virkelighed helt inde på kroppen.

»Det er dyrt at drive et politisk parti, derfor kan den skæve økonomiske balance sagtens få stor betydning for den politiske magt og for demokratiet. Helt banalt betyder det, at partierne til venstre for midten får råd til færre helsidesannoncer i dagbladene, og det kan tvinge dem til at forsøge at få deres politik ud på en alternativ måde. Men der er også et demokratisk problem i det, for de mange annoncer, plakater og pjecer er med til at skabe en valgstemning, der sikrer en høj valgdeltagelse,« siger Peter Sterup, der i dag er kommunikationsrådgiver i firmaet Primetime.

Han bakkes op af kommunikationsrådgiver Henrik Byager, der tidligere har hjulpet de radikale i valgkampe. Han peger på, at de politiske partier i forvejen kører med meget små budgetter, og selv små forrykninger derfor kan slå meget hårdt.

»Jeg tror, at skævheden vil få stor betydning. Vi snakker ikke om flæskefede budgetter, hvor der kan spares 10 procent i margenen. Vi snakker om selve kernen i det politiske arbejde. Hvis regeringens opposition har færre penge, vil det blive meget synligt i en valgkamp. Hvis man kobler det sammen med, at Socialdemokraterne i forvejen er fantastisk dårlige til at formulere en dagsorden og få deres budskaber ud, så vil det betyde meget, at også deres midler reduceres. Uden evne og budget bliver det svært,« siger Henrik Byager og fortsætter:

»Pengene har ikke kun betydning i en valgkamp. I årene imellem skal der også bruges penge til imagepleje. Man skal hele tiden minde vælgerne om, hvad man vil og har opnået. Hvis man ikke har råd til det, er det helt sikkert, at ens muligheder for en valgsejr er forringet.«

Hvis LO gør alvor af planen om at afvikle støtten til Socialdemokraterne, og resten af fagbevægelsen følger trop, vil det ud over lavvande i pengekassen også betyde, at Socialdemokraterne får vanskeligt ved at spare op til for eksempel valgkampe. I en sådan situation er det nemlig den offentlige partistøtte, som vil dominere partiets økonomi. Men da det ikke er tilladt at spare op af de offentlige støttekroner, kan partiet kun spare op ved at gemme medlemmernes kontingenter.

Ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet, Karina Pedersen, der i øjeblikket er ved at gennemføre et forskningsprojekt om partierne og deres medlemmer for Institut for Statskundskab, mener, at det er her, Socialdemokraternes reelle udfordring ligger. Ikke mindst hvis erhvervslivet fortsætter deres støtte til de borgerlige partier.

»Det vil sige, at hvis næste valg først kommer i 2005, så har Socialdemokraterne stort set intet sparet op, mens de borgerlige har haft fire år til at lægge til side. På den måde kan den økonomiske forskel risikere at blive endnu større,« siger Karina Pedersen.

Dyr opsparing

Problemet bliver ikke mindre af, at udgifterne til at servicere medlemmerne i mange partier er større end kontingenterne. Men da man er nødt til at have kontingentkronerne for at sikre volumen i opsparingen, må partierne altså finde sig i, at det koster penge at lægge til side. Sagt med andre ord giver valgmidlerne en »negativ rente«.

Hvis det ender med en stor forskel i partiernes valgbudgetter, tror Karina Pedersen dog, at de »rige« partier vil have en tendens til at holde lidt igen med den synlige kampagne, fordi et bombardement af annoncer og tv-spots fra kun den ene fløj kan virke provokerende på vælgerne. Men det betyder ikke, at det økonomiske overskud ikke kan have en effekt.

»Et stort budget kan meget vel rykke stemmer, for der er en klar tendens til, at valgkampene bliver mere og mere kapitalintensive. Ud over selve markedsføringen af politikken bruges der også penge på fokusgrupper og opinionsanalyser. Der er ingen tvivl om, at økonomi er vigtig, men man skal heller ikke underkende betydningen af medlemmernes aktiviteter.«

Billige alternativer

Ved hjælp af internet og e-mail kan partierne hurtigt og billigt komme langt i en valgkamp. Som eksempel nævner Karina Pedersen SF, der ved sidste valg fik mobiliseret medlemmerne ud på gaden, så de allerede en time efter, Nyrup havde udskrevet valg, kunne fortælle vælgerne, at der var valg, og hvad SF’s holdninger var.

»Internet kan også bruges til hurtige reaktioner på udspil fra modparterne. Partierne kan ved hjælp af e-mail sørge for, at deres medlemmer hele tiden er klædt bedst muligt på til den seneste udvikling i valgkampen,« lyder det fra Karina Pedersen.