De borgerlige har fortsat bred appel

Af

ANALYSE: Halvandet år efter jordskredssejren har de borgerlige stadig solidt flertal i alle samfundsgrupper – undtagen unge under uddannelse. Venstre taber stemmer blandt vælgere under 50 år, men vinder frem blandt de ældre. Hos Socialdemokraterne er det nærmest omvendt. Begge de store partier er i en strategisk klemme mellem forskellige vælgergrupper.

06Når statsminister Anders Fogh Rasmussen i næste uge sætter punktum for endnu en folketingssamling, sker det i en usædvanlig styrkeposition. Efter to års politisk arbejde er den brede borgerlige koalition fra valget i november 2001 fuldt ud intakt.

Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti har solidt flertal i stort set alle samfundsgrupper – både blandt arbejdere, funktionærer og pensionister. Det fremgår af en analyse, som Gallup har foretaget for Ugebrevet A4.

Som det ses i tabellen, kan oppositionen kun mønstre flertal blandt de unge under uddannelse. Knap 55 procent af »lærlinge, elever og studerende« vil i dag stemme på radikale, socialdemokrater og venstrefløjen. I alle de øvrige erhvervsgrupper har V, K og Dansk Folkeparti et klart forspring – om end en anelse mindre end ved valget.

»Det mest påfaldende ved analysen er stabiliteten. Fogh-regeringen har gennemført markante skridt som stramninger af udlændingepolitikken og fyringer af offentligt ansatte. Men der er ikke sket noget, der virkelig rykker stemningen blandt vælgerne. Folk er stadig tilfredse.

Socialdemokraterne har et voksende problem – det virker stadig mere urealistisk, at de kan generobre regeringsmagten,« siger valgforskeren Hans-Jørgen Nielsen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Borgerligt arbejderflertal

De borgerlige kan således også mønstre et flertal blandt faglærte og ufaglærte arbejdere, der indtil for få år siden stemte massivt på de socialistiske partier. Næsten 51 procent af arbejderne foretrækker Venstre, konservative eller Dansk Folkeparti, mens 46 procent vil stemme på centrum-venstre-oppositionen.

Socialdemokraterne er godt nok Danmarks største arbejderparti med næsten 35 procent af stemmerne. Men Venstre ligger kun en anelse under, og Dansk Folkeparti har siden valget fortsat fremgangen blandt de faglærte og ufaglærte arbejdere.

Sidste forår var en del arbejdere tilsyneladende i skred tilbage mod Socialdemokraterne (se grafikken på næste side). Men derefter fulgte den opslidende fløjkrig og skiftet fra Nyrup til Lykketoft. Nu er kurven blandt arbejderne igen på vej ned, og mange svarer »ved ikke«, når Gallup spørger om deres foretrukne parti. 21 procent af arbejderne er i tvivl, mens det kun er knap 15 procent blandt funktionærerne:

»For få år siden var arbejderne socialdemokratiske kernevælgere, i dag er de helt anderledes ustabile. Den høje tvivlerprocent kan give Socialdemokraterne et lille håb, fordi de usikre formentlig lettere svinger tilbage igen. Det hører imidlertid med, at mange arbejdere også var i tvivl op til sidste valg, uden at det for alvor blev en fordel for Socialdemokraterne,« siger Hans-Jørgen Nielsen.

S satser på velfærd

Socialdemokraterne stiller selv skarpt på de tidligere kernevælgere blandt arbejdere og såkaldte »lavere funktionærer«. Uden et markant bedre valg blandt de brede lønmodtagergrupper bliver der intet regeringsskifte. Socialdemokraterne skal »back to basics« og have genskabt forbindelsen til almindelige lønmodtagerfamilier, lyder vurderingen.

Konkret skal det ske i to hug. Det første blev taget i foråret, hvor partiet »lukkede huller« over for de borgerlige – som det udtrykkes af en fremtrædende socialdemokrat. S har med et nyt udlændingeudspil bygget bro over den interne splid og stort set accepteret VK-regeringens stramninger. S-toppen kalkulerer med, at de ved at nedtone konflikten i forhold til Fogh kan få udlændingedebatten længere ned på dagsordenen og skaffe ørenlyd til andre emner.

Samtidig er S blevet mere håndfaste i retspolitikken – senest med en hård linje over for rockerkriminalitet. Og i et nyt skatteudspil foreslås markant lavere beskatning af arbejdsindkomster. Et forslag, der er rettet imod de lønmodtagergrupper, som fristes af regeringens planlagte skattelettelser.

Næste hug bliver mere offensivt. Socialdemokraterne satser på, at stigende ledighed og nedskæringer i kommunerne giver Fogh & Co. gevaldige ridser i lakken. Især arbejdsløsheden ses som en »joker«, der – måske – kan bringe regeringen i defensiven. Samtidig skal S i de næste måneder udvikle egne velfærds-mærkesager – uddannelse, sundhed og omsorg for børn og ældre. Især børnepasning og folkeskole står centralt i overvejelserne om de udspil, der skal vende stemningen op til næste valg.

For Socialdemokraterne er udviklingen blandt de yngre vælgere et af de få lyspunkter. Unge under 30 år udgør ifølge Gallup 24 procent af de vælgere, der siden 2001 er gået fra et andet parti til liste A, men udgør kun 15 procent af de frafaldne S-vælgere. Bagsiden af medaljen er imidlertid, at partiet taber yderligere terræn blandt de 40-69-årige – mange af dem er netop de lønmodtagere, som partiet satser så hårdt på. Alt i alt foretrækker 81 procent af S-vælgerne fra sidste valg dog fortsat liste A.

V på retur blandt yngre

For Venstre vidner den nye Gallup-måling især om en bred og overraskende stabil folkelig koalition. 86 procent af vælgerne fra 2001 vil fortsat stemme V. Der er dog også et par små blinkende advarselslamper, og de handler netop om lidt yngre vælgere.

Som det ses i grafikken, er der et tydeligt mønster i vælgervandringerne. Venstre har især et vist frafald blandt vælgere under 50, men det opvejes af tilgang blandt de ældre. Det er unge under uddannelse, højere funktionærer og faglærte arbejdere, der søger andre græsgange. Derimod er der mange pensionister og lavere funktionærer blandt de nye V-vælgere.

»Regeringens politik har stærkere appel til de ældre end til de yngre. Mange af de lidt ældre er glade for signaler om lov og orden og styr på udlændingepolitikken. Regeringen har også haft meget synlige initiativer omkring bedre sygehuse, hjemmehjælp og ældrecheck. Lignende tiltag har der ikke været i forhold til de yngre vælgere,« siger Hans-Jørgen Nielsen.

De nye Gallup-tal bekræfter en bange anelse blandt ledende Venstre-folk. Hér er bekymringen, at det tætte parløb med Dansk Folkeparti skubber regeringen for meget i retning af de ældre. Derfor satsede regeringen i dette folketingsår på »ungdommens finanslov«. Men mandatfordelingen i Folketinget har sin egen logik. Med Dansk Folkeparti endte »ungdommens finanslov« med – en ældrecheck.

Anders Fogh Rasmussen vandt valget i 2001 på garantier imod store forandringer af velfærdssamfundet. Venstres ledelse ville for alt i verden undgå en gentagelse af valgkampen i 1998, hvor Socialdemokraterne kørte hårdt på borgerlige planer om at fjerne efterlønnen og give huslejen fri. Den forsigtige kurs udløser imidlertid ikke udelt begejstring blandt mere reformivrige Venstre-folk.

Mange af partiets yngre kræfter vil – ligesom det kommunale bagland – en hårdere prioritering, når der fremover bliver flere ældre. Socialordfører Eva Kjer Hansen gik i sidste uge frem på banen. Hun lagde op til et opgør med de mange ydelser, som borgere over 65 år modtager alene på grund af deres alder. For eksempel indefrossen ejendomsskat, særlig favorabel boligydelse og gratis vaccine mod influenza. Kun folkepensionen skal fortsat være en ydelse for alle uanset indkomst, lød Venstres nye budskab.

De nye toner blev modtaget imødekommende af de radikale og SF, men mødte ikke kun modstand fra Dansk Folkeparti. Også Socialdemokraterne udtrykte skepsis, selv om de tidligere har talt for en skarpere prioritering i forhold til de ældre. Socialdemokraterne ved, at ændringer af pensionisternes vilkår let udløser bekymring og koster stemmer. Derfor overlades det beskidte arbejde til regeringen.

Begge de store partier er i en klemme mellem brede vælgergrupper blandt de ældre – og yngre kræfter i deres eget bagland.