FAST ARBEJDE?

Efter to år på jobmarkedet går det bedst for nyuddannede akademikere

Af

Det kan være svært for nyuddannede akademikere at få foden inden for på arbejdsmarkedet, men to år efter uddannelsen er overstået, står de faktisk stærkere end kortuddannede, viser ny opgørelse fra Akademikernes fagforbund AC.

Mange nyuddannede må kigge langt efter et job. Nogle faggrupper er sat på venteposition i længere tid end andre.

Mange nyuddannede må kigge langt efter et job. Nogle faggrupper er sat på venteposition i længere tid end andre.

Foto: Linda Kastrup/Scanpix

Pop champagnen til kandidatfesten - og slæb så din tømmermandsramte krop ned på jobcentret sammen med de andre nyslåede kandidater dagen efter. 

Sådan ser virkeligheden desværre ud for mange højtuddannede, men når tusindvis af unge i dag sender deres ansøgninger til de videregående uddannelser, behøver de ikke smyge sig uden om de lange videregående uddannelser. 

For jobchancerne er faktisk ret fine, viser en ny opgørelse fra Akademikernes fagforbund AC.

Se opgørelsen her

To år efter uddannelsen er afsluttet, er de højtuddannede dem, der har den laveste ledighed. Dermed bliver en myte manet til jorden, mener Lars Qvistgaard, der er formand for AC.

»Vi oplever en meget unuanceret debat om de ledighedsmønstre, der er på det danske arbejdsmarked, og vi oplever i særdeleshed, at der har været rigtig rigtig meget fokus på, hvorvidt de højtuddannede har en høj arbejdsløshed eller ej,« siger han.

Hurtig overhaling

Palle Rasmussen, der er professor i uddannelsesforskning på Aalborg Universitet, har læst opgørelsen og finder den meget troværdig.

Resultaterne kommer ikke vildt meget bag på professoren, der har set samme tendens i tidligere undersøgelser. Men han spærrer dog øjnene op, når han ser, hvor hurtigt akademikerne overhaler personer med kortere uddannelsesniveau. 

»Det der overrasker mig er, at niveauforskellen er mindre, end man har set tidligere; nemlig at dem med lang videregående uddannelse når ned på en lavere arbejdsløshed end de andre allerede efter to år,« forklarer han.

AE-rådet lavede tidligere i år en undersøgelse, der viser et andet forhold mellem arbejdsløse nyuddannede. Alligevel undrer tallene ikke chefanalytiker i AE-rådet Mie Dalskov Pihl. Arbejdsløsheden for nyuddannede kan måles på flere måder, og et væsentligt parameter er, hvornår man måler. 

AE-rådet måler ledigheden et halvt år efter afsluttet uddannelse, mens AC måler efter henholdsvis ét og to år. Derfor lægger AC’s analyse i fin forlængelse af AE-rådets, mener Mie Dalskov Pihl.

Samlet set bidrager de to tal til et billede, der står ganske klart. 

»Akademikerne har svært ved at træde hurtigt ind på arbejdsmarkedet, men efter nogle år, så ligger de relativt pænt, de er bare lidt lang tid om det,« siger Mie Dalskov Pihl.

Hun peger også på, at beskæftigelsesmønsteret for faglærte ofte er anderledes. Nogle faglærte er for eksempel oftere ledige i kortere perioder, så når man laver en opgørelse efter to år, vil der formentlig være flere faglærte arbejdsløse, der allerede har været i job i kort tid, end på de andre uddannelsesniveauer.

Akademikere på det private arbejdsmarked

Tal fra AC viser, at der siden 2009 er kommet 60.000 flere højtuddannede på det private arbejdsmarked. Højtuddannede er blevet bedre til at gøre sig lækre over for det private erhvervsliv og i det hele taget fortælle, hvad de kan bidrage med, og det er en af årsagerne til, at det går fremad med beskæftigelsen for højtuddannede, mener Lars Qvistgaard. 

 

Akademikernes formand peger samtidig på, at det er den proces, der kan tage lidt tid og derfor er medvirkende til, at akademikere kan være lidt længere tid om at lande på deres rette hylde.

Fagformænd har advaret

Et er nutid - noget andet fremtid. Fagforbundene Dansk Metal og HK har tidligere advaret mod at uddanne for mange akademikere, fordi der i fremtiden vil være mangel på faglært arbejdskraft. De har talt om "massiv overuddannelse," og Dansk Metals formand Claus Jensen sagde sidste år til finans.dk:

»Vi kalder bare på lidt realisme. Vi siger ikke, der ikke skal uddannes akademikere – der skal bare uddannes det rigtige antal. Og akademikernes tal fortæller om fortiden, vi kigger på fremtiden.« 

På grund af ferie har det ikke været muligt at få de to forbunds kommentar til AC’s tal.

Store forskelle fra fag til fag

Bag uddannelsestallene ligger der store forskelle fra fag til fag både blandt højt- og kortuddannede. Det viser en analyse, Uddannelses- og Forskningsministeriet kom med for nylig.

Ser man på akademikerne, er det kun cirka to procent af de nyuddannede revisorer, der står uden arbejde, mens det næsten er 29 procent af de nyuddannede antropologer.

For at få en bedre fordeling har man fra politisk hånd lavet den såkaldte dimensioneringsordning, som kort fortalt skal regulere optaget på universiteterne, professionshøjskolerne og erhvervsakademierne efter arbejdsløshedstallene. Professor i uddannelsesforskning Palle Rasmussen er spændt på, hvordan den ordning vil virke:

»Den er så ny, at det er svært at se endnu, hvordan virkningen vil være på arbejdsmarkedet. Men det er jo en reguleringsmekanisme, der er lavet for at sørge for, at der er balance mellem udbud og efterspørgsel. Den vil have nogle virkninger, men jeg kan godt være bange for, at den til en hvis grad beskærer for meget, så vi kommer til at mangle højtuddannede på et tidspunkt,« forklarer han.

Ufaglærte er det største problem

Han mener, at debatten om akademikeres arbejdsløshed nogle gange bliver skævvredet, blandt andet fordi den i nogle tilfælde bliver blandet sammen med prognoser, der viser, at vi kommer til at mangle mange faglærte om nogle år. 

Men de to ting hænger ikke helt sammen, anfører professoren. For det første, så kommer der ikke flere faglærte arbejdspladser i Danmark, der er bare rigtig mange af de faglærte, der går på pension. For det andet, så kan mange af de nye faglærte nok findes ved at opkvalificere den gruppe, der nu er ufaglært.

Hvis jeg skulle ønske en fælles front, så skulle det være fortællingen om, at erhvervsuddannelserne også kan være vejen til en videregående uddannelse. Mie Dalsgaard Pihl, AE-rådet

AE-rådet har tidligere lavet en prognose, der viser, at Danmark kommer til at have stor mangel på faglærte i fremtiden.

Chefkonsulent i rådet Mie Dalskov Pihl er enig i, at det er mest oplagt at finde disse faglærte blandt de ufaglærte. Men hun mener også, at vi med fordel kan opfordre unge og forældre til at tænke på, at man godt kan skifte spor og uddannelsesniveau i løbet af et arbejdsliv.

»Hvis jeg skulle ønske en fælles front, så skulle det være fortællingen om, at erhvervsuddannelserne også kan være vejen til en videregående uddannelse. At erhvervsuddannelserne også kan være vejen til at blive ingeniør, og det i virkeligheden er den måde, vi skal løse problemet på,« forklarer hun.

Bekymret AC-formand  

Selvom Lars Qvistgaard er glad for, at hans medlemmer kommer godt med på arbejdsmarkedet i løbet af de første par år, er han stadig bekymret over, at der generelt er høj arbejdsløshed blandt nyuddannede.

Derfor vil han tage emnet op i Beskæftigelsesrådet, hvor der sidder repræsentanter for andre fagforbund, erhvervslivets organisationer og politiske organisationer og rådgiver beskæftigelsesministeren.