Kontanthjælp

Danskernes hårde besked til kontanthjælpsmodtagere: I kan gøre mere selv for at finde et job

Af

Find selv et job! Sådan lyder det kontante krav til kontanthjælpsmodtagerne fra et flertal af danskerne i en ny undersøgelse. Men en betydelig del af deltagerne mener samtidig, at kontanthjælpsmodtagerne bliver udstillet i den offentlige debat. Det skyldes blandt andet, at kontanthjælp er blevet udkantsvelfærd.

Der trækker mørke skyer op over landets 100.000 kontanthjælpsmodtagere. Et flertal af danskerne mener ifølge en ny undersøgelse, at de kan gøre mere for at få sig et arbejde. 

Der trækker mørke skyer op over landets 100.000 kontanthjælpsmodtagere. Et flertal af danskerne mener ifølge en ny undersøgelse, at de kan gøre mere for at få sig et arbejde. 

Foto: Scanpix

 

Den her artikel kommer til at gøre ondt på hovedparten af de omkring 100.000 danskere, der er på kontanthjælp.

For det er langt ned ad vejen deres egen skyld, at de ikke har noget arbejde at stå op til. Og de kan sagtens gøre mere for, at det lykkes.

Så kontant lyder beskeden til landets kontanthjælpsmodtagere fra et flertal af danskerne i en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 1.023 repræsentativt udvalgte danskere.

Godt 63 procent mener, at hovedansvaret for, at kontanthjælpsmodtagerne kommer i job, ligger hos dem selv. Et flertal på godt 53 procent mener ifølge Wilke-undersøgelsen, at hovedparten af kontanthjælpsmodtagerne godt kunne yde en større indsats for at finde et job.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

 

Men pudsigt nok mener et flertal samtidig, at vi behandler kontanthjælpsmodtagerne for hårdt i den offentlige debat. Den dobbeltmoral vender vi tilbage til.

Det er et rigtigt og klart signal, at man først og fremmest selv skal gøre en indsats, men man skal også huske, at der er mennesker, der er længere væk fra arbejdsmarkedet end andre. Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister (V)

Danskernes kontante holdning er et udtryk for, at der sker et skred i vores opfattelse af, hvad der er kernevelfærd, siger valgforsker og professor ved Aarhus Universitet Carsten Jensen.

Kontanthjælp er blevet til udkantsvelfærd

»Flertallet af danskere mener, at kontanthjælpsmodtagere har kontrol over deres egen situation, og at de bare kan gå ud og få et job. Har man det indtryk, bliver det ikke oplevet slemt at stramme reglerne for kontanthjælpsmodtagere,« siger Carsten Jensen.

Han står bag en række analyser af danskernes holdninger til kontanthjælp og andre velfærdsydelser, der indgår i den netop offentliggjorte undersøgelse af folketingsvalget 2015. Mens støtten er massiv til sundhed, ældrepleje og børnepasning, daler opbakningen til kontanthjælp. Ydelserne til kontanthjælpsmodtagere er blevet til udkantsvelfærd i stedet for kernevelfærd, konstaterer Carsten Jensen.

Det nye ’moderne kontanthjælpsloft’, der var Venstres prestigeprojekt i valgkampen i 2015, blev siden vedtaget med støtte fra De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. 1. april var det et år siden, at det omdiskuterede loft med skærpede krav til de ledige trådte i kraft. De nye økonomiske vilkår, der blandt andet betyder, at der lægges loft over, hvor store beløb, en borger maksimalt kan modtage i offentlige ydelser, har været virkelighed siden 1. oktober.

I den nye Wilke-undersøgelse giver et flertal af danskerne på 61 procent deres støtte til loftet og indskærper med lige så stor vægt kontanthjælpsmodtagernes ansvar. Men en betydelig del af deltagerne i undersøgelsen er samtidig opmærksomme på, at børn i familier, som mærker de nye økonomiske vilkår, kan have brug for ekstra hjælp.  

Troels Lund: Det er velfærdssamfundets dna

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) kalder flertallets signal om, at kontanthjælpsmodtagere selv skal stå til ansvar for at komme i job, ’et kraftigt budskab'.

Havde man spurgt: Skal syge mennesker tage sig sammen, var svaret blevet et nej. Majbritt Berlau, formand for Socialrådgiverne

»Det er et rigtigt og klart signal, at man først og fremmest selv skal gøre en indsats, men man skal også huske, at der er mennesker, der er længere væk fra arbejdsmarkedet end andre. Her er det vigtigt at understrege, at det er velfærdssamfundets dna at tage hånd om dem, der har det sværest. Der har vi en fælles samfundsmæssig forpligtelse, når nogen har mistet grebet i forhold til arbejdsmarkedet,« siger Troels Lund Poulsen.

Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, MajBrit Berlau, kalder danskernes svar i den nye undersøgelse ’forventelige’ set i lyset af den aktuelle politiske debat.

»Når autoriteter som for eksempel politikere stiller sig op og siger: Tag jer sammen, så tror man på det. De færreste kender nogen, der er på kontanthjælp og ved derfor heller ikke, at langt størsteparten har andre problemer end arbejdsløshed. Havde man spurgt: Skal syge mennesker tage sig sammen, var svaret blevet et nej,« forudser Majbrit Berlau.

Mindretal ser helbreddet som hindring

I Wilkes undersøgelse svarer hver anden af deltagerne, at kontanthjælpmodtagere bliver behandlet for hårdt i den offentlige debat. Spørger man Troels Lund Poulsen medgiver han, at han selv har talt rigtig meget om kontanthjælp, siden han satte sig i ministerstolen i november, men han betoner, at han bestræber sig på ikke at udstille de ledige.

 »Men det er klart, at når man diskuterer det at stå til rådighed på arbejdsmarkedet og ser de store forskelle, der er på andelen på offentlig forsørgelse rundt om i landet, kan det virke, som om man går efter kontanthjælpsmodtagerne. Her er mit signal, at vi alle bliver nødt til at strenge os an. Både politikere, kommuner og kontanthjælpsmodtagere,« siger Troels Lund Poulsen.

At det ikke altid er lige let at få et job, er danskerne trods de kontante krav til kontanthjælpsmodtagerne opmærksomme på. Når danskerne i Wilke-undersøgelsen bliver bedt om at udpege årsagen til, at mennesker havner på kontanthjælp, svarer 23 procent, at helbredsproblemer hindrer dem i at komme i arbejde.

Det findes en mindre gruppe, for hvem det er blevet en subkultur at være på kontanthjælp. Det svækker systemets legitimitet og rammer det store flertal, der er ufrivilligt arbejdsløse eller syge Lars Olsen, forfatter og debattør

En tilsvarende andel på 22 procent mener ikke, at der er job nok til, at også kontanthjælpsmodtagere kan komme i gang. 10 er af den overbevisning, at virksomhederne ikke ønsker at ansætte kontanthjælpsmodtagere. En større andel på 34 procent mener imidlertid, at kontanthjælpsmodtagere selv bærer ansvaret, fordi de ikke selv gør nok for at få et job.

 

Danskerne er på en gang skrappe og nuancerede i deres holdninger, mener forfatter og debattør, Lars Olsen. Det er hans erfaring, at inspirationen til de ’skrappe’ holdninger ikke kun bliver hentet i medierne, men også i egen omgangskreds. Og at udgangspunktet er en mere kritisk indstilling til kontanthjælpsmodtagere end til ledige på dagpenge.

De snører systemet

»Generelt er der en negativ fremstilling af ledige i medierne. Man hører om mangel på arbejdskraft, men glemmer de flere hundrede tusinde arbejdsløse,« siger Lars Olsen og fortæller, at han også hører kritiske røster blandt tilhørerne til sine foredrag om det klassedelte Danmark.

»Når jeg er ude og holde foredrag, hører jeg folk fortælle om venner, der kommer let til kontanthjælpen, og om hvordan de snører systemet. Det findes en mindre gruppe, for hvem det er blevet en subkultur at være på kontanthjælp. Det svækker systemets legitimitet og rammer det store flertal, der er ufrivilligt arbejdsløse eller syge,« siger Lars Olsen.

Han mener, at debatten kompliceres af, at kontanthjælpssystemet er blevet ’en stor rodebutik’, som både rummer ledige, som har mistet retten til dagpenge, og hvis eneste problem er, at de mangler et job, syge med en uafklaret sag og andre, som ikke har arbejdet ret meget i deres liv og opfatter det at modtage offentlige ydelser som en livsform.

I dag har vi omsorg for de hjemløse, men ikke for dem, der kunne være på vej derud. Det er mest i skåltaler, at vi hører om forebyggelse. Der er opstået en forståelseskløft. Bettina Post, borgerrådgiver, Høje Taastrup Kommune og tidl. formand for Socialrådgiverne

»Når man hører om ’Dovne Robert’ og ’Fattig Carina’, lyder spørgsmålet: Hvorfor skal de have penge? Det er et reelt problem, som udnyttes af højrekræfterne,« siger Lars Olsen.

I dag, hvor reglerne er strammet, dukker Robert og Carina stadig op i debatten. Det er problematisk, mener Bettina Post, borgerrådgiver i Høje Taastrup kommune og tidligere formand for Dansk Socialrådgiverforening. ’Bevisførelse’, der bygger på enkelte menneskers historie, giver hun ikke meget for i debatten om kontanthjælpsmodtagere.

»Der er tale om anekdotisk evidens,« siger hun.

Ingen omsorg for kommende hjemløse

»Jeg mener ikke, at det kan bruges, og jeg synes, at det er underligt, at man hellere vil basere sin politik ud fra Carina og Roberts historier frem for at finde ud af, hvilken indsats der virker. Selvfølgelig må man som politiker fremsætte idelogiske eksempler, men engang imellem må der også forskere ind i debatten. Gerne flere forskere, som kan udfordre hinanden,« siger Bettina Post, der savner større fokus på forebyggelse af sociale problemer:

»Vi har flyttet os i opfattelsen af, hvad vores velfærdssamfund skal kunne. I dag har vi omsorg for de hjemløse, men ikke for dem, der kunne være på vej derud.  Det er mest i skåltaler, at vi hører om forebyggelse. Der er opstået en forståelseskløft,« siger Bettina Post.

På Aarhus Universitet er professor Carsten Jensen enig i, at kontanthjælpsdebatten rummer langt flere nuancer end de personlige beretninger, som ind imellem forarger. 

Men skredet i danskernes holdninger var i gang, før Carina og Robert begyndte at trække overskrifter, mener han:  

»Det korte perspektiv handler om ’Fattig Carina’ og ’Dovne Robert’. Forskere har målt danskernes opbakning til kontanthjælp umiddelbart før og efter, at Carina og Robert kom på dagsordenen. I den periode steg andelen, som mener, at der bruges for mange penge på kontanthjælp med syv procentpoint, mens andelen, som mener, der bruges et passende beløb, faldt med ni procentpoint,« siger Carsten Jensen og uddyber:

»Det lange perspektiv handler om, at der allerede i 1990'erne kom fokus på, at folk skal arbejde for deres ydelser. Det blev løsningen på det hele,« siger Carsten Jensen, der også mener, at den vigende opbakning til kontanthjælp som kernevelfærd hænger sammen med holdningen til udlændinge, der er overrepræsenteret i ydelsesstatistikken.  

Familier med børn skal have hjælp

Mens et flertal af danskerne gerne stiller kontante krav til kontanthjælpmodtagerne, er tonen anderledes over for børnene, viser den nye undersøgelse. For nylig offentliggjorde Beskæftigelsesministeriet tal, der viste, at 62.000 børn vokser op i familier berørt af kontanthjælpsloftet.

Det offentlige bør gøre en ekstra indsats over for børn, der vokser op i disse familier, mener 51 procent af deltagerne i Wilkes undersøgelse. Kun 11 procent mener, at der bliver gjort tilstrækkeligt for at bryde den negative sociale arv, selv om eksperter peger på, at der er øget risiko for at komme på kontanthjælp, hvis man er vokset op i en belastet familie.

Danskernes omsorg for børnene er udtryk for en forståelse for, at de små ikke har valgt rammerne for deres opvækst, mener Carsten Jensen:

»Børn har ikke kontrol over deres egen situation og skal ikke stå til ansvar for, hvilke forældre de har,« siger Aarhus-professoren.

Socialrådgivernes formand glæder sig over omtanken for de yngste:

 »Det, danskerne signalerer i svarene om børnene, er sympatisk. Det kan jeg godt lide os for,« siger MajBrit Berlau.