mobilitet

Danskernes lyst til jobskifte topper igen efter krisen

Af

Det seneste år har omkring hver fjerde lønmodtager fået nyt job. Danskernes appetit på at skifte job er større end på noget andet tidspunkt siden 2009. For virksomhederne bliver det stadig vigtigere at forsøge at fastholde kernemedarbejdere og tiltrække nye.

I næsten halvdelen af landets kommuner er der flere stillinger i omløb og flere personer, der skifter til nye job.

I næsten halvdelen af landets kommuner er der flere stillinger i omløb og flere personer, der skifter til nye job.

Foto: Torkil Adsersen/Scanpix

I maj fik murer Peter Lange nyt job hos Artus Byg i Vejle.

I august fik IT-specialist Jan Dannesboe Schrøder fra Trige arbejde hos Lego.

Og du kan sikkert selv nævne flere, der har fundet nyt job i år. I alt 636.674 lønmodtagere er begyndt på nyt arbejde fra april 2014 til marts 2015. Det er 22.412 flere personer end samme periode året inden.

Faktisk har jobomsætningen ikke været højere, siden Arbejdsmarkedsstyrelsen oprettede statistikken i 2009.

»Det er altid rart og positivt, at en virksomhed vil ansætte folk med min erfaring og alder,« siger 58-årige murer Peter Lange.

Han mistede jobbet i Vejle området og fik i stedet arbejde i Skanderborg, da krisen satte ind. Men nu er han tilbage i lokalområdet efter, at Artus Byg i Vejle har fået flere opgaver og blandt andet hyrer malere, tømrere og en konduktør.

Under en lavkonjunktur sidder folk solidt i sadlen, fordi de frygter, at de ikke kan finde andet job. Når mulighederne for beskæftigelse bliver bedre, tager flere chancen og skifter. Thomas Bredgaard, arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet

Jan Dannesboe Schrøder delte champagne med sin kone, da han fejrede jobskiftet til LEGO. Han fik tilbudt opgaver, han måtte sige ja til.

»Jobsikkerhed var ikke rigtigt et emne, fordi jeg generelt oplever en optimisme og positiv udvikling. Selv om stillingen virkede spændene, gjorde jeg mig dog nogle grundige overvejelser om indholdet i jobbet. Man ved altid, hvad man har, men ikke, hvad man får,« fortæller han.

Hver fjerde lønmodtager får nyt jobDen røde graf viser antallet af jobskifter, mens den blå viser antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. 2009 er sat til indeks 100. Svinger grafen til f.eks. 110, betyder det en stigning på 10 procent, mens indeks 97 er et fald på tre procent. Generelt skifter vi mest job i tredje kvartal og mindst i fjerde. Kør musen over kurverne og få mere info.
Kilde: Jobindsats, Arbejdsmarkedsstyrelsens databank.

Medvind på arbejdsmarkedet

Dansk Arbejdsgiverforening glæder sig over, at så mange danskere får nyt job.

»Der er medvind på arbejdsmarkedet. Virksomhederne ansætter flere folk, og vi bevæger os ind i en situation, hvor der er vækst i dansk økonomi,« konkluderer chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen fra DA.

Ikke kun antallet af jobskifter men også antallet af fuldtidsbeskæftigede er steget. De seneste tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at der i første halvdel af i år var 20.187 flere fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere end i samme periode sidste år.

Når hver fjerde lønmodtager i løbet af et år har valgt et nyt job, skyldes det, at danskerne er blevet mere trygge ved et søge andre græsgange, forklarer Thomas Bredgaard, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

»Under en lavkonjunktur sidder folk sollidt i sadlen, fordi de frygter, at de ikke kan finde andet job. Når mulighederne for beskæftigelse bliver bedre, tager flere chancen og skifter,« siger han.

Interesseorganisationen Dansk HR oplever, at medarbejdere har ventet på at rykke videre.

»Under kriser sidder folk længere tid i deres job. Det skyldes mere usikkerhed end lyst. Når de mildere vinde kommer, tænker de personer, der har ventet: Nu tør jeg godt. Nu vil jeg gerne skifte job,« fortæller Kim Staack Nielsen, CEO for Dansk HR.

Kernemedarbejderne skal plejes

Drømmer du om nyt job, arbejder tiden med dig. Når seniorerne går på pension, bliver der ofte behov for en ny medarbejder til at udfylde pladsen. Alene de seneste fem år er antallet af folkepensionister steget med 153.671 viser tal fra Danmarks Statistik. Og når de store årgange de kommende år trækker sig tilbage, vil det betyde endnu flere jobåbninger.

Vi rykker nærmere den situation, hvor virksomhederne kommer til at mangle arbejdskraft. Det er nødvendigt at øge mobiliteten på arbejdsmarkedet, så folk er villige til at flytte og pendle i det omfang, der er nødvendigt. Jørgen Bang-Petersen, chefkonsulent, DA

Virksomheder må øge fokusset på personalepleje i en tid, hvor flere skifter job, forklarer Kim Staack Nielsen fra Dansk HR.

»HR kommer i højere grad til at have fokus på kernemedarbejderne. Mange virksomheder har under krisen skåret ind, så kun de nødvendige medarbejdere er tilbage. Forsvinder to-fem nøglepersoner kan det give svage led i organisationen,« siger han.

Kim Staack Nielsen mener, at der bliver behov for at pleje seniormedarbejdere og alle, der sidder med en særlig viden. Rummer få medarbejdere de afgørende kompetencer, er virksomheden sårbar.

»Virksomhederne ønsker, at den faglige viden bliver i organisationen. Alle skal kunne se og dele viden. Der kommer i større grad fokus på sidemandsoplæring og at dele viden i teams,« mener han.

Skifter medarbejdere hurtigere job, bliver det også nødvendigt, at nye folk har så kort en indlæringsperiode som muligt, forklarer Kim Staack Nielsen. Specialisttunge virksomheder arbejder allerede med målrettede intro-forløb, så ansatte hurtigere er deres løn værd.

Dansk Arbejdsgiverforening er dog ikke bekymret over de mange jobskifter.

»Det er et sundhedstegn, som viser, at arbejdsmarkedet fungerer fleksibelt,« mener chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen.

Selv om virksomheder mister viden, når medarbejdere rejser, tiltrækker de nye, som har erfaring andre steder fra og kan bidrage med nye input, fortæller Jørgen Bang-Petersen, der mener faren snarere lurer et andet sted.

»Vi rykker nærmere den situation, hvor virksomhederne kommer til at mangle arbejdskraft. Det er nødvendigt at øge mobiliteten på arbejdsmarkedet, så folk er villige til at flytte og pendle i det omfang, det er nødvendigt,« siger han og peger på, at det rundt om i landet allerede nu er svært at rekruttere medarbejdere til bestemte stillinger.

Her skifter folk jobI de blå områder bliver der skabt flere arbejdspladser fra april 2014 til marts 2015. Samtidig skifter flere lønmodtagere job. I de røde områder daler beskæftigelsen, og færre skifter arbejdsplads. Klik på kortet og få mere information.
Kilde: Jobindsats, Arbejdsmarkedsstyrelsens Databank. Data gælder lønmodtagere ansat i virksomheder i de pågældende kommuner.

Her fejrer folk de nye job

Jobfesten foregår dog ikke i hele landet. Næsten halvdelen af landets kommuner kan glæde sig over, at der både er flere stillinger i omløb, og det samtidig lykkes det flere personer at skifte til nye job. Den situation gælder især for hovedstadsområdet, Midt- og Østjylland og større byer som Odense, Esbjerg og Aalborg.

I Aalborg er der fra april 2014 til marts i år kommet 946 flere fuldtidsjob end samme periode året inden. Hovedbyen i Nordjylland vækster, oplyser Steen Royberg, formand for Erhverv Nordjylland.

»Aalborg er inde i en positiv udvikling. Der sker en urbanisering også indenfor erhvervslivet, hvor virksomheder flytter til Aalborg, fordi de gerne vil fungere i den nordjyske storby. Kigger vi regionalt, kan vi dog ikke holde dampen oppe.«

Det ses blandt andet ved, at områder som Frederikshavn, Thisted og Vesthimmerland i dag har færre arbejdspladser end tidligere. Det samme gælder for Lolland og flere andre kommuner.

Problematikken med udkantsdanmark hænger ved, fortæller arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard.

»Der er nogle steder, hvor der er gang i den. Andre steder er det gået i stå.«

De trofaste og troløse egne

Og så er der undtagelserne. Som for eksempel Ringkøbing-Skjern og Slagelse Kommune. Begge steder bliver der skabt flere nye job. Alligevel betyder det ikke, at folk er mere ivrige efter at skifte arbejde. Tværtimod.

Man er mere tilbøjelig til at blive hængende i Slagelse, når man har et godt job. Vi har været nede og bide i krisen. Når det har været vanskeligt at få et nyt job, tænker man mere over, om man vil skifte. Torben Bahn, arbejdsmarkedschef, Slagelse Kommune

En forklaring kunne være, at medarbejderne i nogle egne bare er mere trofaste, fortæller Kim Staack Nielsen fra Dansk HR. Her er der tradition for at blive i samme virksomhed år efter år efter år.

Et eksempel kunne være HTH i Ølgod i Ringkøbing-Skjern Kommune. HTH tiltrækker løbende medarbejdere med nye kompetencer, men nyder også stor opbakning lokalt. Flere familiemedlemmer og generationer er ansat i produktionen. Til den seneste årlige jubilæumsdag kunne 44 medarbejdere fejre enten 10, 25 eller 40 år i virksomheden.

»Der er en anden kultur, hvor medarbejdere identificerer sig med arbejdspladsen. Vi kan godt mærke den vest- og sydjyske ansvarsbevidsthed. Det giver sammenhold og en familiær stemning, når man kender hinanden,« siger HR-direktør Pernille Nørgaard.

I Slagelse har mange ledige fået job de seneste år. Når der til gengæld ikke har været den store rotation og jobskiftebølge, kan det skyldes, at krisen stadig spøger, fortæller arbejdsmarkedschef Torben Bahn fra Slagelse Kommune.

»Man er mere tilbøjelig til at blive hængende i Slagelse, når man har et godt job. Vi har været nede og bide i krisen. Når det har været vanskeligt at få et nyt job, tænker man mere over, om man vil skifte,« mener han.