Danskernes dårlige polske samvittighed

Af | @JanBirkemose

Efter fire år i Danmark er østarbejderne ikke blevet integreret på arbejdsmarkedet. I befolkningens øjne er der tale om udnyttelse og kun få har lyst til at hyre østarbejdere til private opgaver. Alligevel er det østeuropæiske arbejdshold ikke ved at rejse hjem. Tværtimod tyder ­meget på, at østarbejderne vil etablere sig permanent som arbejdsmarkedets b-hold, vurderer eksperter.

B-HOLD Vi kan ikke lide tanken om underbetalte polske landarbejdere, rengøringsassistenter eller håndværkere, der lever under kummerlige forhold. Alligevel er rækken af eksempler på udnyttelse så lang, at det billede har frosset sig fast i bevidstheden på et markant flertal af danskerne, når de tænker på østarbejderne.

Ifølge en måling blandt 1.132 danskere om deres syn på den østeuropæiske indvandring i Danmark mener hele 55 procent, at østeuropæerne bliver udnyttet på det danske arbejdsmarked. Og ifølge samme måling, der er foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4, mener kun 16 procent af danskerne, at østarbejderne får en »fair behandling i Danmark«.

Det var ellers den folkestemning, som et bredt politisk flertal i 2004 ønskede at undgå. Her blev EU udvidet med 10 nye medlemslande, og som en konsekvens af EU’s bestemmelser om arbejdskraftens frie bevægelighed blev de gamle EU-landes arbejdsmarkeder åbnet for polske og andre østeuropæiske arbejdere, der ville søge lykken. Men for at undgå udnyttelse og social dumping vedtog politikerne den såkaldte østaftale, der siden da har tvunget arbejdsgiverne til at tilbyde de samme løn- og ansættelsesforhold til østarbejderne, som danskerne får.

Men selv om ikke alle østeuropæere i Danmark er blevet udnyttet, vidner A4’s nye undersøgelse om, at politikernes bestræbelser på at undgå et b-hold på arbejdsmarkedet er slået fatalt fejl i befolkningens øjne. Og borgernes dom kommer på ingen måde bag på politikerne i forligskredsen bag østaftalen. De erkender blankt, at det ikke har været muligt at tackle de negative konsekvenser af indvandringen fra øst.

»Når befolkningen har det billede af østarbejderne, er det jo fordi, det er det sandfærdige billede. Der er simpelthen så mange østeuropæere, der er blevet udnyttet, og det ved folk,« siger SF’s ordfører på området Karsten Hønge.

Og fra Socialdemokraternes arbejdsmarkeds­ordfører, Thomas Adelskov, lyder tilsvarende toner:

»Der er jo slet ikke tvivl om, at der er folk, der bliver udnyttet i Danmark. Det har stribevis af sager tydeligt vist. Jeg må konstatere, at der er plattenslagere derude, som gør, hvad de kan for at udnytte udenlandsk arbejdskraft, og der må vi sige, at vi ikke er gode nok til at få fat i dem alle sammen,« siger Thomas Adelskov.

De illegale sætter dagsordenen

Venstres arbejdsmarkedsordfører, Jens Vibjerg, mener, at politikerne med østaftalen, der er blevet revideret i flere omgange, rent faktisk har gjort et godt stykke arbejde for at forhindre et østeuropæisk b-hold på arbejdsmarkedet. Han er derfor overbevist om, at det især er illegale østeuropæere og folk, der spekulerer i at omgå reg­lerne, som tegner billedet af den polske arbejder i Danmark.

»Det er faktisk synd for østaftalen, at det hele bliver rodet sammen. Medierne skelner ikke mellem, om østeuropæerne er her illegalt eller under østaftalens regler. Derfor kommer det til at se ud, som om østaftalen ikke virker, når det er de illegale, der sætter dagsordenen,« siger Jens Vibjerg.

Ikke blot mener flere end hver anden dansker ifølge A4-undersøgelsen, at østarbejderne bliver udnyttet i Danmark. Blot to procent har selv ansat en østeuropæer inden for det seneste år, og kun hver tiende anser det for sandsynligt, at de ville hyre en østarbejder til at udføre et stykke arbejde, selv om der var penge at spare i forhold til at få løst opgaven af en dansker.

Det kommer bag på integrations- og arbejdsmarkedsforsker Anders Ejrnæs fra Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitetscenter. Han havde forventet, at flere danskere ville være parat til at ansætte østarbejdere, efter at de har været en del af det danske arbejdsmarked i fire år.

»Forklaringen ligger muligvis i, at østarbejderne ikke er blevet en integreret del af arbejdsmarkedet, men tværtimod er blevet isoleret sammen med andre østarbejdere i enkelte sektorer. Derfor er den almindelige danskers kendskab til dem begrænset og mest påvirket af medierne,« siger Anders Ejrnæs.

Danskerne vil have lighed

Ifølge undersøgelsen har 18 procent af danskerne dog også kendskab til østarbejdere, fordi de kender nogen, der har haft dem ansat til private opgaver – og vel at mærke til opgaver, hvor de ved, at østeuropæerne har fået en løn, der er lavere end, hvad en dansker ville have fået. Samtidig oplyser 16 procent, at der er østeuropæere blandt deres kolleger.

Det får antropolog Kirsten Hviid fra Akademiet for Migrationsstudier i Danmark ved Aalborg Universitet til at mene, at danskerne trods alt har et bredere kendskab til østeuropæerne end blot fra medierne. Selv om hun heller ikke er i tvivl om, at det er herfra, den primære påvirkning stammer fra.

»Vi ved jo, at en del af den østeuropæiske arbejdskraft i de private hjem og på nogle arbejdspladser arbejder sort. Så når 18 procent har kendskab til disse ansættelsesforhold, betyder det også, at mange har kendskab til østeuropæ­ere, der rent faktisk bliver udnyttet,« siger Kirsten Hviid, som netop nu arbejder med et forskningsprojekt, der skal kortlægge den illegale udenlandske arbejdskraft i Danmark.

Hun mener, at det rammer hårdt ned i den danske folkesjæl, når virkeligheden viser sig at være anderledes end det, vi forventer.

»Danskerne er vokset op med en bevidsthed om, at der skal være lige vilkår for alle. Jeg tror, de fleste har svært ved at acceptere, at der nu foregår ting på arbejdsmarkedet, som afviger markant fra idealerne. Det støder mod vores grundopfattelse om lige vilkår, og derfor reagerer folk nu ved ikke at have lyst til at ansætte dem privat,« siger Kirsten Hviid.

Anders Ejrnæs er enig i, at danskerne ikke bryder sig om, at arbejdsmarkedet bliver opdelt i et a- og b-hold. Men det er ikke kun anstændighed, moral og lighedstrang, der styrer danskerne.

»Det er kombination af moral og angst for at blive udkonkurreret. En todeling af arbejdsmarkedet bryder med de grundprincipper og sammenhængskraft, der ligger bag velfærdstaten. Men det handler bestemt også om, at hvis man accepterer forskellige arbejdsvilkår for forskellige grupper af mennesker, så vil danskere i bestemte sektorer hurtigere blive ramt af stigende arbejdsløshed, hvis en lavkonjunktur sætter ind,« siger Anders Ejrnæs.

Fagvægelsen på svær opgave

Selv om danskerne er skeptiske over for østarbejdernes livsvilkår, er der en stigende interesse for et åbent arbejdsmarked. I 2004 mente 36 procent, at arbejdsmarkedet burde åbne sig mere for udenlandsk arbejdskraft. I dag er den andel steget til 47 procent – eller næsten hver anden. Samtidig giver et meget overbevisende flertal dog udtryk for, at de skal ansættes på overenskomstmæssige forhold. Det mener hele 74 procent.

Netop det krav er kongstanken i østaftalen, men ifølge EU’s regler skal den ophæves senest til maj næste år. Derefter er det alene fagbevægelsen, der ved hjælp af traditionelle, faglige kampredskaber skal kæmpe for østarbejdernes arbejdsvilkår. Hidtil har fagbevægelsen dog haft utrolig svært ved at tackle de problemer, som indmarchen af mere end 32.000 østarbejdere med arbejdstilladelser har skabt. Hertil kommer et ukendt antal udstationerede og illegale, som sandsynligvis skal tælles i et femcifret antal.

Anders Ejrnæs vurderer derfor, at ophævelsen af østaftalen kan sætte turbo på netop den udvikling, som danskerne i undersøgelsen tager kraftigt afstand fra.

»Når myndighederne ikke længere stiller krav om arbejdsforhold, der matcher de danske, vil det give arbejdsgiverne mere frie hænder. Det vil helt sikkert være med til at skabe et mere todelt arbejdsmarked,« siger Anders Ejrnæs.

I SF mener Karsten Hønge, at det meget let kan ende som politisk sprængstof, når ophævelsen af østaftalen næste år sætter EU’s indre marked op i gear.

»Befolkningen ved, at ordentlige arbejdsvilkår er noget, der er skabt ud af 100 års kamp, og at det er grundlaget for velfærdssamfundet, at vi har et ordentligt arbejdsmarked. Udnyttelse er derfor ikke bare en trussel mod den enkelte borger, men i høj grad også mod samfundet,« siger Karsten Hønge.

Han udtrykker frygt for kaos, når det danske arbejdsmarked bliver udsat for en cocktail af det indre marked og flere domme fra EF-domstolen, der på forskellig vis rejser tvivl om den danske arbejdsmarkedsmodels robusthed.

Københavnere hyrer flest østarbejdere

Thomas Adelskov fra Socialdemokraterne er enig i, at fagbevægelsen meget let kan komme til at trække det korteste strå, når der bliver sat fart på det indre marked efter maj næste år. Men han mener grundlæggende ikke, at der er noget galt med EU-tanken om, at lønmodtagerne kan bevæge sig helt frit over grænserne.

»Hvis man skal være helt ærlig, er det ikke det indre marked, der er noget galt med. Hvis det her kommer til at betyde undertrykkelse og udnyttelse, så siger det mere om arbejdsgiverne end om EU,« siger han og håber, at der i god tid inden ophævelsen af østaftalen kan blive indført nogle værktøjer, der kan lette fagforeningernes kamp for ordnede forhold. Det kan for eksempel være registrering af østarbejdere på danske virksomheder.

Jens Vibjerg fra Venstre tror til gengæld slet ikke, at fjernelsen af østaftalen vil kunne mærkes. Han mener, at det danske arbejdsmarked er så velorganiseret, at fagbevægelsen let vil kunne tackle udfordringen, som samtidig vil blive mindre og mindre med tiden.

»Væksten i de østeuropæiske lande er jo meget højere end vores, og det bliver hele tiden mindre og mindre attraktivt for østeuropæerne at rejse til Danmark for at tjene penge. Jeg er slet ikke bekymret for et sekundært arbejdsmarked, og jeg er helt overbevist om, at den største udfordring er at skaffe arbejdskraft nok,« siger Jens Vibjerg.

Han erkender dog, at markedet for illegale udenlandske arbejdere næppe forsvinder, bare fordi væksten er høj i EU’s østeuropæiske medlemslande.

»Vi vil nok fortsat have et problem med illegalt arbejdskraft. Men det bliver med folk, der kommer fra lande uden for EU,« siger han

Antropolog Kirsten Hviid hæfter sig ved A4’s undersøgelse og mener, at befolkningens holdning kan indikere en modstand mod udnyttelse, der er så kraftig, at den måske kan blive et af de bedste kort mod et underbetalt b-hold på arbejdsmarkedet.

»Man kan godt forestille sig, at forbrugerne vil begynde at stille krav om, at de tjenester eller varer, de køber, ikke baserer sig på den type arbejdskraft. Hvis de ved eller tror, at der er tale om ansatte, der lever under kummerlige forhold, tror jeg, at rigtig mange forbrugere vil sige fra,« siger Kirsten Hviid.

Ifølge undersøgelsen er det i hovedstadsområdet, at flest privatpersoner ansætter østarbejdere. Her kender hele 24 procent nogen, der har eller har haft ansat østeuropæere til dumpingpriser. De altovervejende opgaver er håndværk, rengøring og havearbejde.