SÅDAN ER DET JO

Danskernes bekymring for ulighed falder

Af
| @GitteRedder

Kun hver fjerde dansker ser forskellen mellem rig og fattig som et stort problem, viser ny undersøgelse. Der er sket markante forskydninger i danskernes oplevelse af ulighed. Eksperter forklarer det med, at Socialdemokraterne forsømmer at tale om ulighed som et problem, samtidig med at de borgerlige fremmer ulighed med blandt andet kontanthjælpsloft og skattelettelser.

Både røde og blå vælgere forudser mere ulighed - og bekymrer sig mindre om den. Den tidligere S-regering med Helle Thorning-Schmidt i spidsen kritiseres for ikke i højere grad at have sat ulighed på den politiske dagsorden.

Både røde og blå vælgere forudser mere ulighed - og bekymrer sig mindre om den. Den tidligere S-regering med Helle Thorning-Schmidt i spidsen kritiseres for ikke i højere grad at have sat ulighed på den politiske dagsorden.

Foto: Scanpix/Keld Navntoft

Den økonomiske forskel mellem kontanthjælpsmodtagere, der må skralde for at smøre madpakker til børnene, og direktører, der hellere end gerne betaler en plovmand for en flaske rødvin til fredagshyggen, forarger ikke danskerne i samme omfang som tidligere. 

Hver tredje dansker er i dag mere eller mindre ligeglad med ulighed mellem rig og fattig, viser en ny omfattende undersøgelse.  

Og på trods af at uligheden målt i den såkaldte Gini-koefficent er steget uafbrudt siden 2012, ser kun hver fjerde dansker i dag uligheden som et stort problem i dagens Danmark.

For bare to år siden var det mere end hver tredje dansker, der i høj grad eller meget høj grad bekymrede sig om ulighed herhjemme.

Det er analyseinstituttet YouGov, der netop har gennemført en stor undersøgelse om danskernes holdning til ulighed for Ugebrevet A4. I december 2014 gennemførte A4 en tilsvarende undersøgelse, og tallene viser, at der er sket markante forskydninger i danskernes oplevelse af ulighed.

Når vi ikke har politikere, der for alvor diskuterer konsekvenserne af ulighed, er der heller ikke så mange vælgere, der bekymrer sig om uligheden. Bent Greve, velfærdsforsker på Roskilde Universitet.

Samfundsforsker på Aalborg Universitet, professor Christian Albrekt Larsen, der forsker i netop økonomisk ulighed og social sammenhængskraft, mener, at danskerne i kriseårene ændrede syn på ulighed men nu vender tilbage til normalen.

»Danskerne er ikke ligeglade med ulighed, men de er måske tolerante over for den ulighed, der er i øjeblikket,« siger han.

»Danskerne har en fornemmelse af, at alle har mere eller mindre lige chancer, og derfor er det mere i orden for dem, at nogle bliver virkelig rige,« siger Christian Albrekt Larsen.

Velfærdsforsker på Roskilde Universitet, professor Bent Greve, er overrasket over, at færre og færre danskere betragter ulighed som et problem.

»Det er overraskende, at stadig færre danskere betragter ulighed som et problem, samtidig med at vi ser en stigende økonomisk ulighed i disse år,« fastslår han.

Bent Greve forklarer danskernes faldende bekymring for ulighed med den negative debat om folk, der ikke bidrager til samfundsøkonomien ved at arbejde og betale skat. Også diskussionen om det såkaldt moderne kontanthjælpsloft har ifølge professoren fået nogle til at acceptere stigende ulighed.

»Hvis man accepterer, at der er brug for et kontanthjælpsloft, accepterer man i virkeligheden også større ulighed. For kontanthjælpsloftet medfører jo, at man tager af ydelserne fra dem i bunden af indkomstskalaen,« pointerer han.

Socialminister: ulighed er ikke et problem

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann ser ikke ulighed som et problem i Danmark.

»Vi skal huske på, at Danmark er et af de mest lige samfund i verden. Som liberal er jeg derfor mere optaget af at skabe lige muligheder for alle,« siger hun.

Karen Ellemann pointerer, at alle skal have lige muligheder for at arbejde sig ud af en vanskelig social situation.

Indkomstforskellene i Danmark er blandt de laveste i verden, så jeg kan godt forstå, hvis mange danskere er optaget af andet og mere end ulighed. Karen Ellemann, social- og indenrigsminister (V)

»Vi har et skattefinansieret uddannelsessystem og verdens højeste SU. Det medvirker til, at børn og unge fra vanskelige sociale kår har bedre muligheder end tilsvarende børn og unge i andre lande for at bryde den sociale arv og udnytte deres evner og ressourcer maksimalt,« fastslår hun. 

Socialministeren mener, at det på baggrund af undersøgelserne fra A4 er svært at konkludere noget håndfast om udviklingen.

»Men indkomstforskellene i Danmark er blandt de laveste i verden, så jeg kan godt forstå, hvis mange danskere er optaget af andet og mere end ulighed,« skriver Karen Ellemann i en mail til Ugebrevet A4. 

Røde vælgere mest bekymrede for ulighed

Bekæmpelse af ulighed har altid været en ideologisk mærkesag for venstrefløjen, og den nye A4-undersøgelse viser også, at røde vælgere er langt mere bekymrede for ulighed end blå vælgere.

Næsten fire ud af ti vælgere fra rød blok oplever, at uligheden mellem rig og fattig er et problem i dagens Danmark, mens det kun er hver syvende vælger fra blå blok.

Men der er store forskelle mellem partierne internt i blokkene. Zoomer vi ind på rød blok, springer det i øjnene, at Enhedslistens, SF’s og Alternativets vælgere har det svært med ulighed. 

Socialdemokratiske vælgere er mere delte. 36 procent af S-vælgere oplever, at ulighed er et problem i dag, mens hver sjette S-vælger erklærer, at ulighed slet ikke eller kun i mindre grad er et problem.

De blå vælgere, der satte kryds ved Liberal Alliance, Venstre og Konservative ved folketingsvalget, har det stik modsat de røde vælgere. Således kan syv ud af ti LA-vælgere slet ikke få øje på, at ulighed er et et problem, og seks ud af ti Venstre-vælgere sover også roligt om natten trods stigende ulighed.

LA: Kan vi ikke tage æren for

I Liberal Alliance hylder man ligefrem ulighed, og derfor glæder partiets socialordfører Laura Lindahl sig over, at stadig færre danskere oplever økonomisk ulighed som et problem.

»Det er vigtigt at få italesat, at økonomisk ulighed ikke nødvendigvis er noget dårligt. Venstrefløjen har jo fået gjort ulighed til et skrækscenarie. Men selvom bunden løfter sig mindre end toppen, er det bedre, end at de slet ikke løfter sig,« siger Laura Lindahl.

Men hun vil ikke prale af, at det er Liberal Alliances fortjeneste, at danskerne i stigende grad accepterer ulighed. 

»Jeg ville ønske, at vi kunne tage en del af æren for holdningsændringen, men det tror jeg desværre ikke,« siger Laura Lindahl.

S-politiker: Jeg er ikke dommedagsprofet

Overraskende nok beklager det socialdemokratiske folketingsmedlem Peter Hummelgaard Thomsen ikke, at både danskerne og de socialdemokratiske vælgere i dag er markant mindre optagede af ulighed.  

»Grundlæggende er det positivt, hvis det afspejler, at flere mennesker er kommet i job og føler sig mindre utrygge. Det er i hvert fald den måde, jeg tror, folk opfatter spørgsmålet på,« siger Peter Hummelgaard.  

Han har ellers talt varmt for, at partiet skulle sætte mere fokus på økonomisk ulighed. Og han er stadig fortaler for, at Socialdemokratiet i langt højere grad markerer sig på området. Alligevel ser han ikke umiddelbart noget galt i, at færre vælgere ser uligheden som et problem.

Hvis uligheden stiger markant, vil der måske være et godt bagtæppe for at lave en Bernie Sanders herhjemme. Christian Albrekt Larsen, samfundsforsker på Aalborg Universitet.

»Jeg skal jo ikke gå rundt og håbe på, at folk ser mindre lyst på fremtiden, end hvad de gør. Jeg er ikke optaget af den stigende ulighed, fordi jeg er dommedagsprofet og derved håber på, at alle andre også kan se, at dommedagen nærmer sig. Jeg er det jo fordi, at jeg kan se, at det giver nogle udfordringer,« fastslår Peter Hummelgaard.

Men han fremhæver, at han gerne så at økonomisk ulighed var et større emne i samfundet, og han kritiserer også den tidligere S-ledede regering for ikke at have kastet sig ud i kampen mod ulighed.

»Jeg synes jo, at man burde have sat mere fokus på ulighed, mens man sad i regering. Simpelt hen fordi stigende ulighed er en reel udfordring i hele den vestlige verden,« fortæller Peter Hummelgaard.

Danskerne forventer større kløfter

Vælgerne er også blevet spurgt, om de forventer, at afstanden mellem rige og fattige i Danmark vil blive større i løbet af de kommende fem år.  Og næsten tre ud af fire danskere, nemlig 72 procent, forventer, at uligheden stiger frem mod 2020. Kun 15 procent af danskerne mener ikke, at uligheden vil stige.

Ifølge velfærdsforsker Bent Greve har danskerne læst skriften på væggen, når de tror på stigende ulighed i den allernærmeste fremtid.  Han henviser til, at danskerne godt ved, at bebudede skattelettelser, det netop vedtagne kontanthjælpsloft samt dagpengereformen alt sammen går i retning af større økonomiske forskelle i Danmark.

»Det interessante er, at færre danskere ser ulighed som et problem, og samtidig forventer de, at uligheden stiger. Det undrer mig, at danskerne ikke reflekterer mere over, at stigende ulighed skaber en række problemer for samfundets måde at hænge sammen på. Blandt andet risikerer vi som samfund større kriminalitet, mere utryghed og mindre økonomisk vækst,« siger han.

Partiers udmeldinger har betydning

Bent Greve noterer, at kun få partier i dag for alvor skruer bissen på og taler om ulighed som et samfundsmæssigt problem. Hverken tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) eller statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har talt om økonomisk ulighed.

»Det er klart, at når man ikke diskuterer ulighed i det offentlige rum, er der ikke så mange, der er opmærksomme på, at den stiger. Ulighed er noget man gemmer på nogle få sider til nogle særligt interesserede væsener. Og når vi ikke har politikere, der for alvor diskuterer konsekvenserne af ulighed, er der heller ikke så mange vælgere, der bekymrer sig om uligheden,« siger Bent Greve.

Også professor Christian Albrekt Larsen mener, at bevægelserne i danskernes holdning til ulighed hænger direkte sammen med, at debatten om ulighed ikke har stået øverst på dagsordenen hos de store toneangivende partier.

Et stykke hen af vejen skyldes tallene også, at Socialdemokraterne ikke har spillet ulighedskortet aktivt overhovedet. Christian Albrekt Larsen, samfundsforsker på Aalborg Universitet.

Han fremhæver blandt andet, at Socialdemokraterne under Helle Thornings ledelse ikke var særlig skarpe til at sige, at stigende ulighed er et problem.

»Socialdemokraterne købte Tony Blair-udgaven, hvor det handler om chancemuligheder frem for økonomisk lighed. Men de havde ikke forstået, at den danske befolkning er anderledes end den britiske på det område. Et stykke hen af vejen skyldes tallene også, at Socialdemokraterne ikke har spillet ulighedskortet aktivt overhovedet,« siger Christian Albrekt Larsen.

Ikke et godt slogan for et progressivt parti

Han mener, at Socialdemokraterne ikke for alvor har talt dunder til vælgerne om den økonomiske ulighed. 

»Jeg tror, at de fleste socialdemokrater har det sådan lidt, at det er godt nok, som det er. Socialdemokraternes slogan: "Det Danmark du kender" er ikke et godt slogan for et progressivt parti,« mener Christian Albrekt Larsen.

Bent Greve ser det som en politisk genistreg på højrefløjen ikke at tale om problemerne ved ulighed, fordi det skaber holdningsændringer hos folk og dermed baner vejen for blandt andet skattelettelser og kontanthjælpsloft.

»Det er klart, at det gør det nemmere for de borgerlige partier at gennemføre nogle politiske ændreringer og tage fra de svageste og give til andre grupper, hvis der hverken er opmærksomhed omkring eller bekymring for ulighed,«, siger han.

Det handler jo også om, at nogle blå partier har en dagsorden om at skabe større økonomisk ulighed ved for eksempel at sænke topskatten, fordi de mener, at det kan bidrage til en større samlet vækst, som så kan dryppe af på andre, fremhæver Bent Greve.

Plads til en Bernie Sanders

Selvom Christian Albrekt Larsen mener, at danskerne er forholdsvist tolerante over for uligheden i samfundet, slår han fast, at danskerne ikke ønsker større ulighed. Han tror på trods af målingen ikke, at befolkningen har ændret holdning til, hvor meget folk bør tjene, eller hvor stor uligheden aktuelt må være.

Og befolkningen ville ikke finde sig i, at afstanden fra rig og fattig bliver for stor.

»Der ligger stadig en normativ socialdemokratisk holdning i danskerne om, at det nok er bedst for samfundet, at vi er forholdsvis lige. Hvis uligheden stiger markant, vil der måske være et godt bagtæppe for at lave en Bernie Sanders herhjemme,« siger Christian Albrekt Larsen, med henvisning til den demokratiske præsidentkandidat fra USA, der slår sig op på at ville mindske uligheden i USA.