MONOTONI

Danskernes arbejde er blevet mere ensformigt

Af

Det viser en ny EU-analyse. Ensformige arbejdsopgaver kan gøre arbejdslivet meningsløst og føre til stress og udbrændthed, lyder bekymringen hos to fagforbund.

Arbejdsdagen i ældreplejen er blevet planlagt minut for minut, ydelse for ydelse – uden hensyn til, hvad den enkelte medarbejder vurderer er fagligt og menneskeligt bedst for den enkelte borger, siger FOA-formand Dennis Kristensen som et eksempel på, hvordan det ensformige arbejde breder sig.

Arbejdsdagen i ældreplejen er blevet planlagt minut for minut, ydelse for ydelse – uden hensyn til, hvad den enkelte medarbejder vurderer er fagligt og menneskeligt bedst for den enkelte borger, siger FOA-formand Dennis Kristensen som et eksempel på, hvordan det ensformige arbejde breder sig.

Foto: Casper Christoffersen/Scanpix - Modelfoto

Danskerne udfører omkring 30 procent mere rutinepræget arbejde, end vi gjorde for 20 år siden. Det viser en ny analyse fra EU-agenturet Eurofound, der laver forskning i europæiske arbejdsforhold.

»Der er kommet mere rutinearbejde i vores arbejdsliv. Interessant nok ser rutinearbejdet ud til at stige mest i jobtyper, som ikke traditionelt har været forbundet med rutine. Det er især ledere, fagprofessionelle og kontorarbejdere, der får mere ensformige arbejdsopgaver,« siger forsker Enrique Fernandez fra Eurofound.

Eurofounds analyse giver et billede af, hvordan medarbejderne selv opfatter det samlede indhold af deres arbejde. Den er baseret på en række data fra både spørgeskemaundersøgelser og databaser. Den vurderer arbejdets fysiske, intellektuelle og sociale, teknologiske og organisatoriske ensformighed, udregnet på en samlet score fra 0-100.

Ifølge undersøgelsen er Danmark det land i EU, som oplever den næststørste stigning i rutinearbejde – fra en score på 35 i 1995 til en score på 46 i 2015 (da analysen går 20 år tilbage, ser analysen dog kun på udviklingen i de 15 lande, der var medlem af EU før øst-udvidelsen i 2004).

Der er en helt klar tendens til mere rutinepræget arbejde på tværs af vores faggrupper – på grund af krav til standardisering, dokumentation og effektivisering. Dennis Kristensen, formand, FOA

Dennis Kristensen: Klar tendens

Undersøgelsens resultater bliver genkendt hos fagforbundet FOA, der organiserer cirka 186.000 medlemmer.

»Der er en helt klar tendens til mere rutinepræget arbejde på tværs af vores faggrupper – på grund af krav til standardisering, dokumentation og effektivisering,« siger formand Dennis Kristensen. 

Læs også: Ekspert i offentlig ledelse: Det er på tide at skrotte kontrolhysteriet

Han giver fire eksempler på områder, hvor medarbejderne i dag udfører markant mere ensformigt og rutinepræget arbejde end for 20 år siden:

  • Rengøring: »Den offentlige rengøring har været udsat for benhård konkurrence, som betyder, at enhver opgave i dag er opmålt i minutter og sekunder. Derfor har medarbejderne også fået fastlagt meget nøje rutiner og standarder for, hvordan arbejdet skal udføres. Der er absolut ingen variationsmuligheder for den enkelte ansatte.«
  • Ældreplejen: »Da man indførte frit valg mellem offentlig og privat ældrepleje i 2003, betød det, at kommunerne skulle udregne præcise priser for de ydelser, de tilbød. Medarbejderne blev udstyret med en personlig computer, hvor de skulle krydse af for hver enkelt lille opgave, de udførte. Det har haft den effekt, at arbejdsdagen er blevet planlagt minut for minut, ydelse for ydelse – uden hensyn til, hvad den enkelte medarbejder vurderer er fagligt og menneskeligt bedst for den enkelte borger.«
  • Børnepasning: »Børneinstitutioner har oplevet samme krav til mere dokumentation og målkrav. Så den pædagogiske indsats skal kunne krydses af i et evalueringsskema, og der bliver stillet krav til standardindsatser, hvor det på forhånd er bestemt, hvad pædagogerne skal gøre.«
  • Sundhedsvæsenet: »Sygehusene har i årevis haft fokus på at gøre behandlingsforløbene så korte som muligt, og det har øget produktiviteten enormt. Men det betyder også, at det er blevet samlebåndsarbejde med helt bestemte opgaver, der bare skal klares hurtigst muligt,« siger Dennis Kristensen.

Arbejdet er groft sagt blevet mindre alsidigt og mere kedeligt for flere mennesker, fordi man i højere grad samler de rutineprægede opgaver i arbejdet. Bodil Otto, formand, HK Kommunal

Mere kedeligt arbejde

Ensformigheden rammer også andre dele af arbejdsmarkedet. Fagforbundet HK Kommunal organiserer både mellemledere, fagprofessionelle og kontorpersonale, som netop er de grupper, der oplever den største stigning i ensformigt arbejde. Også her genkender man udviklingen.

»Arbejdet er groft sagt blevet mindre alsidigt og mere kedeligt for flere mennesker, fordi man i højere grad samler de rutineprægede opgaver i arbejdet. Og det betyder, at der i dag er nogle få mennesker, der sidder med alle de tunge, faglige opgaver, mens resten arbejder mere rutinepræget,« siger Bodil Otto, der er formand for HK Kommunal.

Der er to primære årsager til udviklingen, vurderer hun: Centralisering og udlicitering. Kommunerne er i stigende grad blevet samlet i større organisationer, og det har øget mulighederne for at samle rutineopgaverne i store enheder. 

Udover at arbejdet simpelthen kan blive kedeligt, så bliver det også svært for medarbejderne at udvikle sig i jobbet. Bodil Otto, formand, HK Kommunal

Centraliseringen falder sammen med øget brug af udlicitering, som netop bliver brugt til særligt de rutineprægede opgaver. Og det har øget presset på at identificere og udskille rutineopgaverne, forklarer Bodil Otto.

Ensformigt arbejde dræber arbejdsglæden

Og selv om det umiddelbart kan give mening for produktionen, så risikerer mere ensformigt arbejde at gå ud over medarbejderne, mener Bodil Otto. 

»Det er ikke nogen god udvikling. Problemet er jo, at den enkelte medarbejder mangler helheden i arbejdet. Og udover at arbejdet simpelthen kan blive kedeligt, så bliver det også svært for medarbejderne at udvikle sig i jobbet. Før kunne man variere sine opgaver og påtage sig nye udfordringer, når man var klar til det,« siger hun.

Dennis Kristensen fra FOA er ligeledes bekymret.

»Muligheden for at bruge sin faglighed og sit hoved og sin sunde fornuft, den forsvinder langsomt. Og samtidig bliver glæden og stoltheden ved at arbejde med mennesker mindre og mindre. Og når det sker, så forsvinder arbejdsglæden, og vi oplever stress og udbrændthed,« siger han.

Læs også: Forsker: Det offentlige trænger til kollektiv ledelse - uden majspibe

Løsningen er at give slip på den hårde styring ovenfra og i højere grad overlade løsningerne i hverdagen til de fagprofessionelle, mener Dennis Kristensen.

»Vi skal sætte de ansatte fri. Give dem plads til at bruge deres faglighed og kreativitet i stedet for at give dem forudbestemte arbejdsopgaver, der passer ned i nogle bestemte kasser. Så skal vi nok se både højere kvalitet i arbejdet og færre stressramte,« siger han.

For eksempel begynder vi at se, at jurister blot skal trykke ja eller nej til juridisk materiale, som en computer har udvalgt. Og det er en fuldstændig meningsløs opgave for det enkelte menneske. Martin Ford, robotekspert og forfatter til bogen 'Robotter kommer'

Standardisering og tidspres kan give rutinearbejde

Rutine er ikke i sig selv dårligt, pointerer lektor Sidsel Lond Grosen, der forsker i blandt andet psykisk arbejdsmiljø og standardisering ved Roskilde Universitet.

»De fleste af os trives godt, når der er en vis mængde forudsigelighed, som giver os en idé om, hvad vi skal lave, når vi møder ind om morgenen. Vi har et behov for en vis rytme i arbejdet,« siger Sidsel Lond Grosen.

»Problemet opstår imidlertid, når der bliver for meget gentagelse i arbejdet – blandt andet fordi det indskrænker vores udviklingsmuligheder. Vi vil gerne kunne bruge os selv og vores evner på jobbet, men det bliver svært, når arbejdet er for ensformigt, hvilket kan gøre, at arbejdet føles mindre meningsfuldt,« siger hun.

Sidsel Lond Grosen peger på standardisering og tidspres som to faktorer, der medvirker til mere rutinepræget arbejde. 

Når man standardiserer arbejdsprocesser, gør det ikke altid arbejdet mere enkelt. Tværtimod kan det være kompliceret at opfylde de nye standarder - blandt andet fordi der ofte er flere forskellige standarder på samme tid. Nogle virksomheder vælger derfor at uddelegere opgaverne hos nogle få personer, der bliver specialiseret i standarderne, og som så udfører den samme opgave igen og igen. På den måde kan standardisering medvirke til mere ensformigt arbejde, forklarer hun.

Bankrådgiverens arbejde bliver på den ene side mere indviklet og på den anden side mindre frit, fordi arbejdet skal udføres på forudbestemte måder. Sidsel Lond Grosen, forsker i psykisk arbejdsmiljø og standardisering ved Roskilde Universitet

Mere indviklet, mindre frit

Det har blandt andet været udbredt i bankverdenen, som i stigende grad har samlet de forskellige tjenester i større afdelinger, hvor medarbejderne udelukkende beskæftiger sig med én ting. Samtidig er der indført it-systemer og omfattende regulering, som på forhånd bestemmer de valgmuligheder, den enkelte bankrådgiver har. 

»Bankrådgiverens arbejde bliver på den ene side mere indviklet og på den anden side mindre frit, fordi arbejdet skal udføres på forudbestemte måder. Det bliver i højere grad et spørgsmål om at udføre en rutineopgave uden selvstændige vurderinger,« siger Sidsel Lond Grosen.

Samme konsekvens kan blive skabt af et øget tidspres. Det viser sig blandt andet for gymnasie- og folkeskolelærere, forklarer hun. De har de seneste år fået markant mindre forberedelsestid med det resultat, at lærerne må bruge standardmateriale til undervisningen i stedet for at tilpasse det til den enkelte klasse.

»Når de har så lidt tid til at udvikle deres undervisning, betyder det, at de bliver nødt til at gøre arbejdet mere rutinepræget. Og det er noget, som griber ind i deres faglighed og mening i arbejdet. For det er ikke det, de er blevet lærere for at gøre.«

Specialisering gør os mere udsatte

Udviklingen mod mere ensformige opgaver har samtidig den bivirkning, at arbejdet bliver lettere at erstatte med robotter og intelligent software. Det mener Martin Ford, robotekspert og forfatter til bogen 'Robotter kommer' om brugen af robotter og computerprogrammer på arbejdsmarkedet.

»Robotter er gode til forudsigelige, ensartede opgaver og kan løse dem både bedre og hurtigere end mennesker. Så jo mere vi specialiserer og standardiserer menneskers arbejdsopgaver, jo lettere bliver det for robotter at overtage dem,« siger Martin Ford.

»Når menneskers arbejde udvikler sig til snævre nicheopgaver og til at kvalitetssikre computerens arbejde, så dehumaniserer vi arbejdet. For eksempel begynder vi at se, at jurister blot skal trykke ja eller nej til juridisk materiale, som en computer har udvalgt. Og det er en fuldstændig meningsløs opgave for det enkelte menneske.«