Danskerne vil være mere produktive

Af | @GitteRedder

Tre ud af fire danskere ønsker at øge produktiviteten på det danske arbejdsmarked for at sikre fremtidens velstand. Og hver anden lønmodtager på det private arbejdsmarked erklærer, at produktiviteten på deres egen arbejdsplads kan øges. Opløftende, lyder det fra både Dansk Industri og fagbevægelsen.

Foto: Illustration: Thinkstock

POTENTIALE. På virksomheden Kverneland i Kerteminde står nogle medarbejdere af og til og glor ud i luften. Drikker kaffe og har en ufrivillig pause. Fordi noget er svejset forkert sammen, eller bestilte reservedele er forsinkede, går fabrikkens produktion af landbrugsmaskiner mere eller mindre i stå.

Operatør Johnny Hansen bliver frustreret, når samlebåndet går i stå på Kverneland. Det koster kassen og betyder lavere produktivitet og dermed lavere konkurrenceevne. Og det betyder mindre arbejdsglæde, forklarer han.   

»Det irriterer mig grusomt, at man skal gå rundt og spilde sin tid, når man alligevel er på arbejde. Det hele skulle jo gerne være så effektivt som overhovedet muligt. Men vi mangler ny teknologi og nye arbejdsgange, hvis vi skal øge produktiviteten i virksomheden, siger Johnny Hansen og tilføjer:

»Så længe der ikke bliver gjort noget ved det, er der mange, der bare glor ud i luften og drikker kaffe, og så er det ikke sjovt at gå på arbejde, hvis tingene ikke fungerer.«

Dansk produktivitet sakker bagud

Johnny Hansen er langt fra den eneste, der meget gerne vil bidrage til at øge produktiviteten på både sin egen virksomhed og i Danmark generelt.

I en helt ny undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4, svarer tre ud af fire lønmodtagere, at produktiviteten i det danske samfund generelt skal i vejret for at forbedre vores konkurrenceevne. Dermed er et stort flertal af danskere parate til at arbejde smartere, klogere og mere effektivt for at øge produktiviteten.

Det er helt i tråd med politikernes ønsker. Senest har S-R-SF-regeringen besluttet at nedsætte en såkaldt Produktivitetskommission i efteråret, der skal komme med bud på, hvordan Danmark igen kommer med i førerfeltet, når det handler om produktivitet. Danmark er nemlig sakket voldsomt agterud de sidste ti år. Hvor dansk produktivitet i 1990’erne lå 30 procent over gennemsnittet for verdens rige lande, så ligger vi i dag kun 12 procent over. Og dertil kommer, at produktiviteten i Danmark fra 2000 til 2008 kun voksende med 0,5 procent i gennemsnit om året, og dermed ligger vi næstlavest i OECD.

Håndværkere og bankfolk i top

Hver anden lønmodtager mener også, ifølge A4-undersøgelsen, at produktiviteten kan øges på deres egen arbejdsplads. På det private arbejdsmarked svarer over halvdelen af lønmodtagerne, nemlig 55 procent, at det i høj eller i nogen grad er muligt at øge produktiviteten på deres egen arbejdsplads, mens hver tredje privatansatte svarer, at det i mindre grad er muligt at være mere effektive.

Men der er store forskelle fra branche til branche.

Især håndværkerne på byggepladserne og ansatte indenfor bank- og forsikringsverdenen mener i udtalt grad, at det er muligt at gøre tingene bedre.

Indenfor den offentlige sektor mener knap så mange – nemlig 45 procent - af de ansatte, at det er muligt at øge produktiviteten. Men også her er der markante forskelle på, hvorvidt lærerne og social- og sundhedsassistenterne oplever, at det er muligt at levere en bedre service.

Inden for undervisning svarer hver anden offentligt ansatte lærer på skoler, gymnasier og universiteter, at produktiviteten godt kan øges, mens det kun er godt hver tredje sygeplejerske og læge på hospitalerne, der mener, at produktiviteten kan øges på deres arbejdsplads.

Bleskift kan ikke masseproduceres

Blandt pædagogerne i børnehaverne og sosu’erne i ældreplejen er det kun hver fjerde, der mener, at produktiviteten i høj eller nogen grad kan øges på deres arbejdsplads. Og dermed er de den medarbejdergruppe, der ser mindst mulighed for at øge produktiviteten.

Som en pædagog anfører i undersøgelsen:

»Når man arbejder med mennesker, er der visse ting, der tager tid. Jeg kan sagtens skifte en ble på utrolig kort tid, men så bliver det også en tid uden voksennærvær, og en ble, der bare SKAL skiftes. Derfor handler det om, hvilken form for produktivitet vi ønsker. Er det antallet af skiftede bleer eller er det værdien af nærvær?«

Lektor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Vibeke Andersen, der forsker i ledelsesformer, arbejdsmiljø og produktivitet, kalder det interessant, at en så stor del af medarbejderne i både den private og offentlige sektor kan se muligheder for at øge produktiviteten.

»Folk er ikke uvillige til at tænke produktivitet, og alene der ligger et potentiale for at øge produktiviteten. Undersøgelsen kan tolkes sådan, at medarbejderne føler sig meget ansvarlige overfor, hvordan produktiviteten kan øges, og det er et godt udgangspunkt for lederne at arbejde ud fra,« fastslår hun.

Undersøgelse som løftestang

Også professor ved Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på Copenhagen Business School (CBS) Christer Karlsson mener, at undersøgelsen kan være løftestang for at diskutere produktivitet ude på de enkelte arbejdspladser.

»Det er godt, at medarbejderne har så stor tro på, at man kan øge produktiviteten. Det er jo netop de ansatte, der har indsigten i, hvordan produktionen fungerer i det daglige, og derfor er det centralt at gå i dialog med dem,« siger han.   

Forbundsformand i Dansk Metal, Thorkild E. Jensen, mener, at arbejdsgiverne på danske virksomheder skal nærlæse A4-undersøgelsen.

»Det er lidt forunderligt, at lederne i danske virksomheder ikke tager medarbejderne mere med på råd i dagligdagen. Undersøgelsen viser jo, at danskerne i den grad er parat til øge produktiviteten, og derfor vil der være meget at hente ved at lytte til dem,« siger han.

I industrien var der sidste år en produktivitetsstigning på omkring 12 – 15 procent sidste år, og også i år venter Thorkild E. Jensen en pæn stigning. Når flere end hver anden af industriens ansatte ifølge undersøgelsen stadig kan se muligheder for at øge produktiviteten, er det bare om at indkalde smeden, industrioperatøren og andre til en snak, understreger han.   

Grund til optimisme

Erhvervsøkonomisk chef i Dansk Industri (DI), Kent Damsgaard, giver Metal-formanden ret i, at lederne ude på danske virksomheder skal være bedre til at lytte til medarbejderne for at få produktiviteten i vejret.

»Det giver absolut grund til optimisme, når så mange mener, at produktiviteten skal øges. Det er gået op for danskerne, at både for samfundet som helhed er der en gevinst ved at øge produktiviteten, men det er der sandelig også for den enkelte virksomhed i forhold til at klare sig bedre, øge beskæftigelsen og blive mere konkurrencedygtig,« siger Kent Damsgaard.

Når en operatør som Johnny Hansen og mere end halvdelen af ansatte i industrien erklærer, at der i høj grad eller i nogen grad er mulighed for at øge produktiviteten, kalder det ifølge Kent Damsgaard på handling fra arbejdsgivernes side:

»Som virksomhed har man jo ikke råd til at sidde det overhørigt, hvis over halvdelen af ens ansatte kan se, at produktiviteten kan øges,« fastslår DI-chefen.

Arbejdsgange og bureaukrati er hovedsyndere  

I A4-undersøgelsen anviser medarbejderne også, hvad der skal til for at forbedre produktiviteten på den enkelte arbejdsplads. På en klar førsteplads, som vejen til at forbedre produktiviteten, er ændrede arbejdsgange.

  • Næsten syv ud af ti lønmodtagere mener, at andre måder at organisere arbejdet på vil give udslag i øget produktivitet.
  • Mere end seks ud af ti lønmodtagere mener, at mere uddannelse til medarbejderne samt bedre ledelse kan øge produktiviteten.
  • Mindre bureaukrati kan også få produktiviteten i vejret, mener seks ud af ti adspurgte. 

Det er især de offentlig ansatte, der mener, at bureaukrati er hovedsynderen, når det gælder produktiviteten på arbejdspladsen. Hele 73 procent af offentligt ansatte peger på, at vejen til øget produktivitet er at udrydde bureaukratiet.

  • Investeringer i ny teknologi vil også kunne øge produktiviteten på de enkelte arbejdspladser, mener næsten seks ud af ti lønmodtagere. 
  • Endelig kan forbedret arbejdsmiljø og mindre stress øge produktiviteten, mener godt hver anden af de adspurgte lønmodtagere i undersøgelsen.

Det behøver ikke at gøre ondt

Når lønmodtagere peger på mange forskellige veje til at øge produktiviteten, mener DI-chef Kent Damsgaard, at der virkelig er noget at arbejde videre med for virksomhedslederne.

»Der er ikke nogen snuptagsløsning til at øge produktiviteten, og det vil være forskelligt fra virksomhed til virksomhed. Men for enhver virksomhedsleder er det i høj grad værd at lytte til medarbejdernes råd og ideer. Hvis vi skal klare os i den hårde internationale konkurrence, skal vi blive bedre til at udveksle erfaringer og justere til. Det kan i virkeligheden være en dansk vej ud af den lave produktionsvækst, at vi bliver bedre til at tale om det, og at virksomhederne bliver bedre til at sætte ind de rigtige steder,« siger Kent Damsgaard.

Og øget produktivitet behøver ikke nødvendigvis koste flere sygemeldinger og dårligere arbejdsmiljø, understreger Kent Damsgaard:

»Det behøver ikke at gøre ondt at øge produktiviteten, hvis vi lige hiver os op i helikopteren og ser på, hvordan vi kan gøre det lidt smartere. For eksempel ved at satse på ny teknologi og andre måder at organisere arbejdet på.«

Mere uddannelse vil bidrage

Forbundsformand i Dansk Metal, Thorkild E. Jensen, fremhæver, at ændrede arbejdsgange og mere uddannelse til både ledere og medarbejdere tilsammen kan bidrage til øge produktiviteten.

»På mange virksomheder har værkførerne for dårlig eller for lidt uddannelse og ser ikke rigtig værdien i det, folkene kan. Overordnet set tror jeg, at mere uddannelse til værkførerne også ville resultere i ændrede arbejdsgange. Så ville værkførerne ikke bare jagte folk men lytte til, hvordan arbejdet kan tilrettelægges anderledes. Det er immervæk folkene, der laver arbejdet, og dem der ved, hvordan det kan udføres mest hensigtsmæssigt,« siger Thorkild E. Jensen.

Også lektor på DTU, Vibeke Andersen, mener, at der er store gevinster at hente for de arbejdsgivere, der lægger øre til medarbejderne. Forskeren advarer dog om, at arbejdsgiverne lader hånt om arbejdsmiljø og stress, når effektiviteten skal op.    

»Produktiviteten må ikke øges for enhver pris, og derfor må en arbejdsgiver have føling med, hvad medarbejderne kan. At øge produktiviteten må ikke være på bekostning af arbejdsmiljøet, for så viser undersøgelser, at det på et tidspunkt giver bagslag igen,« siger hun.

»Det er interessant, at ændrede arbejdsgange kommer ind som topscorer, men forskning viser også at LEAN eller andre metoder til at ændre arbejdsgange kan give gevinster,« påpeger Vibeke Andersen.

Masser af muligheder

Det bliver økonomiminister Margrethe Vestager (R), der skal sidde for bordenden af den nye produktivitetskommission, og operatør på virksomheden Kverneland Johnny Hansen håber, at der kommer noget interessant ud af arbejdet.

»Der er masser, masser, masser af muligheder for at øge produktiviteten i Danmark. Og hvis sådan en kommission kan komme med ideer, som bliver omsat til handling, er det da fint for mig. Jeg tør godt sige, at produktiviteten kan øges med i hvert fald ti procent. De er ikke så svære at finde,« konstaterer Johnny Hansen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra økonomiminister, Margrethe Vestager.