Danskerne vil sætte forsvaret på skrump

Af

To ud af tre danskere mener, at der i 2008 skal bruges færre penge på det danske forsvar. Det skyldes ifølge ekspert, at den danske militære deltagelse i Irak tilsyneladende har været rimeligt frugtesløs, hvis man dømmer ud fra mediernes dækning.

SLANKEKUR Da regeringen i sidste uge besluttede at trække de danske soldater hjem fra Irak, blev der med ét skruet kraftigt ned for det danske militærs aktiviteter i udlandet. Noget tyder på, at det er en klog beslutning. Ikke alene har der i befolkningen over en længere periode været utilfredshed med de danske soldaters tilstedeværelse i Irak. Flertallet af danskere mener også, at det danske militærbudget skal beskæres kraftigt.

Det fremgår af en meningsmåling, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 1.198 repræsentativt udvalgte danskere i perioden 12. til 16. januar i år – altså før regeringen besluttede at trække de danske styrker ud af Irak.

63 procent af danskerne i A4’s måling mener, at der i 2008 bør bruges færre eller meget færre penge på det militære forsvar, som ifølge Finansministeriets finanslovdatabase kommer til at koste 19,8 milliarder i 2007. Blot fem procent af befolkningen mener, at der skal bruges flere penge.

Den negative holdning til forsvarsbudgetternes nuværende størrelse kommer også til udtryk ved, at 66 procent af de adspurgte erklærer sig helt eller delvist enige i, at størstedelen af pengene til det militære forsvar kunne bruges bedre på andre områder. 18 procent erklærer sig helt eller delvist uenige i det synspunkt.

Venstres forsvarsordfører Karsten Nonbo mener først og fremmest, at tallene skal ses som en automatreaktion fra borgerne, der altid helst vil bruge pengene på de syge og gamle.

»Problemet er også, at danskerne måske ikke helt ved, hvad pengene bliver brugt til. Derfor må vi nok erkende, at vi har lidt af en forklaringsopgave foran os,« siger Karsten Nonbo.

Socialdemokraternes forsvarsordfører Poul Andersen er enig.

»Det er et tilbagevendende problem at få forklaret befolkningen, at selv om der måske ikke på nuværende tidspunkt er nogen overhængende fare, så er der stadig behov for et militær og et vist forsvarsbudget, så vi kan overholde de internationale aftaler, vi har indgået,« siger han og fortsætter:

»Det politiske ansvar er primært forsvarsministerens, men da vi er en del af forsvarsforliget, skal vi selvfølgelig også gøre vores for at medvirke til at skabe en forståelse i befolkningen.«

Irak fiasko har skabt modstand

Professor ved Handelshøjskolen i København Lars Bo Kaspersen, der forsker i krig som socialt fænomen, mener først og fremmest, at danskernes holdninger til forsvarsbudgetterne er et resultat af det danske militærs arbejde i Irak.

»Deltagelsen i Irak har tilsyneladende været rimeligt frugtesløs, hvis man alene dømmer ud fra mediernes dækning. Og det spiller afgørende ind på danskernes syn på militærbudgetterne,« siger han og fortsætter:

»Min erfaring er, at når man forsøger at afdække holdninger til et fænomen, så har mediedebatten en meget stor betydning.«

Det glædelige fravær af terror i lande, som danskerne har kendskab til og kan identificere sig med, spiller dog også en rolle.

»Den umiddelbare terrortrussel virker ikke til at være særlig stor for øjeblikket, hvis man alene dømmer ud fra mediernes dækning. Havde man spurgt danskerne til forsvarsbudgetterne umiddelbart efter flyangrebene på World Trade Center 11. september 2001 eller efter bomberne i Madrid og London, så havde man utvivlsomt fået helt andre svar,« siger han.

Konklusionen fra Lars Bo Kaspersen er altså, at man ikke nødvendigvis skal se tallene som et udtryk for, at danskerne har en generel modvilje mod militæret. Således mener han også, at meldingen om, at staten kan bruge størstedelen af de nuværende militærbudgetter bedre på andre områder, blot kan være et udtryk for, at det konventionelle militære forsvar skal beskæres.

»Det kan jo meget vel være, at man gerne vil skrue op for anti-terrorarbejdet, som også er en del af det danske militærs opgaver,« siger han.

På mange måder falder danskernes holdning til de militære budgetter godt i tråd med den politik, som de skiftende danske regeringer har ført i en lang årrække.

Ifølge Lars Bo Kaspersen var Danmark et af de allermest militariserede lande i verden tilbage i slutningen af 1800-tallet, men siden er det stort set kun gået en vej med det danske militærs størrelse og budgetter. Og det er nedad.

Militæret er allerede slanket

Denne udvikling afspejler sig også i militærets andel af de offentlige udgifter. I 1990 udgjorde udgifterne til det militære forsvar i Danmark ifølge Danmarks Statistik 7,2 procent af de samlede offentlige udgifter. 10 år senere var udgifterne til militæret faldet til 6,1 procent af de samlede offentlige udgifter. Og i 2005, hvor de senest tilgængelige tal stammer fra, udgjorde de blot 5,7 procent.

De politiske udmeldinger rummer heller ikke mange tegn på, at udgifterne til militæret vil blive øget væsentligt i de kommende år. Venstres forsvarsordfører Karsten Nonbo understreger dog, at man selvfølgelig vil være klar til at tilføre militæret ekstra ressourcer, hvis der skulle opstå krisesituationer.

Det mener professor Lars Bo Kaspersen da også, at der vil være stor opbakning til i befolkningen.

»Hvis der for eksempel kom et nyt terrorangreb i den vestlige verden, eller der opstod store kriser tæt på vores breddegrader, så ville holdningerne til de militære budgetter helt sikkert ændre sig,« siger han.

Lars Bo Kaspersen tilføjer, at han også fornemmer et skifte i mange danskeres holdning til militæret.

»For det første er der en voksende interesse for at lære noget om militærets rolle i samfundet. For det andet er der en voksende accept af militær intervention i andre lande, som vi eksempelvis så i forbindelse med Kosovo,« siger han.

Den spirende folkelige entusiasme for det moderne militær skal dog ikke overdrives.

»Alt andet lige er pacifismen stærkt forankret i den danske befolkning. Og hvis det ikke er pacifisme, så er det et udtryk for, at danskerne overdrager ansvaret for deres sikkerhed til andre og militært stærkere stater,« siger Lars Bo Kaspersen.