Danskerne vil ikke svede for velfærden

Af | @MichaelBraemer

Lavere skat på arbejde, flere indvandrere i job, fleksibel tilbagetrækning og bedre arbejdsmiljø. Det er topscorere, når danskerne i ny A4-undersøgelse skal komme med forslag til, hvordan vi får flere hænder i arbejde. Derimod er de ikke interesseret i højere arbejdstid eller ­senere efterløns- eller pensionsalder.

FLERHÆNDIGT Hvis danskerne får lov til at bestemme, er det ikke de skrappe forslag som længere arbejdstid og højere efterløns- og pensionsalder, der kommer i spil, når det i den kommende tid skal diskuteres, hvordan vi afhjælper den akutte mangel på arbejdskraft og sikrer tilstrækkelige hænder til at holde samfundsmaskineriet i gang i årene fremover.

Befolkningen foretrækker metoder som lavere skat på arbejde, flere indvandrere i job, bedre arbejdsmiljø og økonomisk påskønnelse af ældre, der er parat til at tage en ekstra tørn. Det viser en meningsmåling, som Zapera har foretaget for Ugebrevet A4 blandt et repræsentativt udsnit af den 18-70-årige befolkning.

De adspurgte er blevet præsenteret for 11 forskellige metoder til at øge arbejdsudbuddet og har skullet pege på de tre, de foretrækker. Og ulysten til at arbejde længere springer i øjnene. Kun fire procent har højere efterløns- og pensionsalder blandt deres tre foretrukne metoder. Næsten lige så få – seks procent – peger på, at efterlønsordningen helt skal fjernes.

I den anden ende af skalaen er lavere skat på arbejde til gengæld den helt store sællert. Den ligger i top 3 hos 53 procent. Andre topscorere er flere indvandrere i arbejde, mulighed for, at efterlønnere og pensionister kan arbejde mere uden modregning, bedre muligheder for fleksibel tilbagetrækning og begrænsning af sygefravær ved hjælp af bedre arbejdsmiljø. Alle forslag, som over 40 procent af de adspurgte har blandt deres tre foretrukne.

De løsninger, som danskerne foretrækker, ­er imidlertid helt utilstrækkelige til at løse de ­problemer, vi står overfor, mener Jørgen Søndergaard, formand for regeringens arbejdsmarkedskommission, som i denne uge præsenterer sine egne forslag til, hvordan danskernes samlede arbejdsindsats øges. Forslag, som ifølge kommissionens foreløbige udmeldinger ­primært drejer sig om højere efterlønsalder og kortere dagpengeperiode.

Jørgen Søndergaard ser det mønster i A4’s undersøgelse, at danskerne godt vil have gaver, men ikke er parat til at ofre noget. Helt i bund sammen med indgreb i efterlønnen befinder sig således et ellers enkelt og virkningsfuldt forslag om højere arbejdstid og /eller kortere ferier for dem, der allerede er i arbejde.

»Det er jo ikke så underligt, at vi foretrækker den side af Robin Hood, der deler gaver ud. Men han har også en anden side – at han røver og plyndrer. Han havde ingen gaver at dele ud, hvis han ikke plyndrede,« minder Jørgen Søndergaard om.

Efterlønnen står stadig for skud

Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti var hurtige til at tage afstand fra forringelser af efterlønsordningen, da Jørgen Søndergaard i slutningen af august første gang var ude med sit budskab om, at det var nødvendigt med et nyt indgreb – kun to år ­efter, at aldersgrænsen for efterløn og folkepension sidst blev hævet i forbindelse med velfærdsforliget. Regeringschef Anders Fogh Rasmussen (V) var heller ikke umiddelbart med på ideen, da han er­klærede sin vilje til at leve op til det to år gamle forlig.

Alligevel er Jørgen Søndergaards opmærksomhed stadig rettet mod den populære efterlønsordning. Kommissionens opdrag er at finde, hvad der svarer til 50.000 fuldtidsbeskæftigede. Og dermed skrabe 14 milliarder kroner årligt hjem til statskassen i form af stigende skatteindtægter og nedsatte udgifter til passiv forsørgelse.

Kommissionen skulle oprindeligt have afleveret sine anbefalinger til næste sommer. Men på grund af den akutte mangel på arbejdskraft blev den bedt om at komme med anbefalinger allerede nu, så de kan indgå i treparts- og finanslovsforhandlinger i løbet af efteråret. Og den korte frist udelukker andre og mere langsigtede løsninger, påpeger kommissionsformanden.

»Hvis vi skal gøre noget, der virker hurtigt, handler det om at få fat i nogle, der ikke har andre problemer, end at de ikke er i arbejde. Ellers vil det ikke virke hurtigt. Vi kan ikke hente folkeskolelærere og sygeplejersker andre steder end i vores egne rækker. Og da der ikke er arbejdsløse, må enten de, der er i arbejde, arbejde mere, eller de, der trækker sig tilbage, vente lidt længere med at gøre det. Jeg kan ikke finde på andet,« siger Jørgen Søndergaard.

Var han blevet spurgt i A4´s undersøgelse, ville han – ud over højere efterløns- og pensionsalder – have peget på kortere dagpengeperiode og midlertidig førtidspension samt en indsats for at få unge tidligere ud på arbejdsmarkedet. Men han mener, det er problematisk at præsentere de 11 forslag ved siden af hinanden, fordi det kan forlede folk til at tro, at forslagene er lige effektive, og at man frit kan vælge mellem at få gaver – for eksempel skattelettelser – eller opgive goder som eksempelvis efterløn.

»På den måde får man ikke vigtige samfundsmæssige dilemmaer frem. Som for eksempel spørgsmålet om, hvad der er vigtigst: At skoler og hospitaler er bemandet med kvalificeret personale, eller at vi bevarer retten til at gå på efterløn fra 60 år frem for 62 år,« siger Jørgen Søndergaard, som frygter, at resultater af den slags undersøgelser kan påvirke politiske beslutninger.

Skattelettelser er ikke gratis

Tidligere økonomisk overvismand og professor ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen er inde på samme tankegang, når han konstaterer, at danskerne slipper omkostningsfrit fra deres forslag til at skaffe mere arbejdskraft. Men han mener ikke, at man på grundlag af undersøgelsen kan konkludere, at folk ikke har forstået en brik af situationens alvor:

»Man kan vel ikke fortænke folk i at pege på nogle ting, der ikke berører dem selv allermest. Pokker skulle da stå i det, hvis man på en nem måde kunne forbedre arbejdsmiljøet og dermed øge udbuddet af arbejdskraft. Det bliver svært at opdrive en modstand mod, og det samme kunne man sige om flere indvandrere i arbejde. Det gode spørgsmål er bare, hvordan vi gør det. Havde det været så let, ville vi da være nogle skarn, når vi ikke har gjort det for længst.«

Heller ikke topscoreren, lavere skat på arbejde, er en løsning, som Torben M. Andersen anser for at være et mirakelmiddel.

»Når vi taler om flere hænder, gør vi det selvfølgelig af hensyn til arbejdsmarkedet, men lige så meget for at finansiere velfærdssamfundet. Derfor nytter det ikke at bruge et antal kroner på at løse det første problem, men som så øger ­finansieringsproblemet. Jeg tror, de fleste økonomer er enige om, at man godt kan designe nogle skattelettelser, som forstørrer arbejdsudbuddet. Men de færreste vil påstå, at de er selvfinansierende. Der skal penge med.«

Uundgåeligt med upopulære beslutninger

Torben M. Andersen mener, det er helt uundgåeligt, at politikerne må tage nogle upopulære beslutninger i strid med befolkningens ønsker for at sikre den nødvendige arbejdskraft nu og i fremtiden. Og derfor også, at det er vigtigt med en debat, som skaber forståelse for, hvilke problemer vi står overfor. Som formand for regeringens velfærdskommission, hvis anbefalinger lå til grund for velfærdsforliget i 2006, har han selv talt indtrængende om behovet for, at vi alle arbejder længere, hvis velfærdssamfundet skal fungere intakt. Også længere, end der blev lagt op til med velfærdsforliget.

Blandt de forslag, der er populære i befolkningen, ser Torben M. Andersen perspektiv i ideen om en mere fleksibel tilbagetrækning.

»Men her er det vel primært arbejdsmarkedets parter, der har bolden og må forhandle sig frem til, hvordan man skruer nogle job sammen, som gør det realistisk. Med den holdning, der er, kan det undre, at vi ikke har mere fleksible tilbagetrækningsordninger, end vi har. Men nu tror jeg, at situationen på arbejdsmarkedet stille og roligt vil fremtvinge dem,« siger han.

LO-næstformand Lizette Risgaard er godt klar over, at der ligger en opgave i at indrette arbejdsmarkedet efter de ældres ønsker om en mere fleksibel tilbagetrækning og ikke mindst i at udbrede kendskabet til, hvad der allerede kan lade sig gøre. Men hun mener, at regeringen bør hjælpe til ved at forhøje det beløb, man i dag må tjene ved siden af efterlønnen.

Modsat økonomerne synes LO-næstformanden ikke, at befolkningens forslag til at skaffe mere arbejdskraft er så skæve endda. Ikke mindst ser hun et stort potentiale i det populære forslag om at begrænse sygefraværet med bedre arbejdsmiljø. Lægger man alle danskernes sygedage sammen, svarer det til 140.000 helårsstillinger, har Videncenter for Arbejdsmiljø opgjort, og de mest udsatte faggrupper er også dem, der oplever størst arbejdskraftmangel.

»Det er noget, vi hele tiden har fokus på og prøver at samarbejde med arbejdsgiverne om. Men det er lettere sagt end gjort. Vi kan råbe og skrige, men det er stadig dem, der har ledelsesretten og dermed ansvaret for et sundt og godt arbejdsmiljø. Vi går efter aftaler som nummer ét, for det har alle størst interesse i. Omvendt skal der ikke gå så meget længere, før vi er nødt til at se på, hvor der kan lovreguleres, hvis arbejdsgiverne ikke kan finde ud af det,« siger hun.

Bedre arbejdsmiljø og forebyggelse vil ikke kun forhindre langtidssygdom og udstødning, men også begrænse kortvarig sygdom på arbejdspladserne og betyde et stort plus i arbejdskraftregnskabet på lang sigt, mener Lizette Risgaard. Hun mener også, at der er ekstra arbejdskraft at hente i en opkvalificering af de 40.000 ledige, der er tilbage. Blandt andet herboende indvandrere, som en stor del af befolkningen peger på som oplagt arbejdskraftreserve.

»Det vil koste penge på den korte bane, ja, men på lang sigt vil det skabe et skattegrundlag og betyde en mindre belastning af den offentlige økonomi.«

Brug for kræfter udefra

Dansk Arbejdsgiverforening er med på at gøre en indsats for restgruppen af ledige, men er mere optaget af »de store klumper«, som chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen udtrykker det. DA ser det som nødvendigt, at politikerne tager den upopulære beslutning og sætter ind mod arbejdsduelige danskeres tidlige tilbagetrækning: »Vi er i en situation med alvorlig mangel på ­arbejdskraft både nu og fremover på grund af udviklingen i befolkningssammensætningen, og derfor har vi en forventning om, at man også på politisk niveau er parat til at tage initiativer, der har en vis volumen, og som virker hurtigt.«

Det undrer Jørgen Bang-Petersen, at udenlandsk arbejdskraft er så upopulær en løsning, og at kun seks procent har den som en af deres tre foretrukne metoder. Det er ikke gået op for danskerne, at uden arbejdskraft udefra, som i modsætning til den ledige danske restgruppe har de nødvendige kvalifikationer og kan træde direkte ind på arbejdsmarkedet, så var meget arbejde ikke blevet gjort de seneste år, mener han.

Arbejdsmarkedskommissionen vil også pege på import af udenlandsk arbejdskraft, men formand Jørgen Søndergaard understreger, at det er en løsning, der tilfredsstiller arbejdsmarkedets øjeblikkelige behov, men ikke gavner samfundsøkonomien. Det skyldes de gunstige skatteregler, som gælder for udlændinge, der kommer kortvarigt til Danmark.