Danskerne vil have mere ferie

Af

Hvis de danske lønmodtagere selv kunne vælge mellem højere løn, mere i pension eller mere ferie, er ferien en klar vinder i alle aldersgrupper, viser ny Gallup-undersøgelse. Forsker kalder ferietrangen stærkt problematisk for udviklingen i arbejdsudbuddet, og beskæftigelsesministeren mener, det viser behovet for at lette skatten på arbejde.

09Selv om langt de fleste danske lønmodtagere i løbet af de seneste år har opnået den sjette ferieuge, står mere ferie stadig højest på ønskelisten. Hvis hver enkelt lønmodtager selv kunne vælge, om hun ville have højere løn, større pensionsbidrag eller mere ferie, vil hver anden vælge mere ferie. Kun 29 procent vil vælge mere i løn, og bedre pension til alderdommen tiltrækker kun 19 procent. Både blandt mænd og kvinder og i alle aldersgrupper vil et klart flertal foretrække mere ferie. Det viser en spritny undersøgelse, som analyseinstituttet Gallup har foretaget for Ugebrevet A4.

Undersøgelsen er et hårdt anslag mod regeringens planer om, at beskæftigelsen skal øges kraftigt for at opretholde niveauet i velfærdssystemet og have tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. Hvis hver beskæftiget lønmodtager får blot én fridag mere i gennemsnit om året, vil det svare til, at beskæftigelsn falder med cirka 10.000 personer. Det skal ses i forhold til regeringens mål om, at den skal øges med 87.000 frem til 2010.

»Vi har en meget stram situation, hvor det allerede inden for nogle områder – specielt det offentlige – er svært at finde kvalificeret arbejdskraft, og vi ved, at arbejdsstyrken som følge af befolkningsudviklingen vil falde yderligere i løbet af de næste ti år. Derfor er det en meget alvorlig situation og nærmest dødbringende for nogle områder, hvis lønmodtagerne vælger mere og mere ferie,« siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

Han peger på, at det er særligt problematisk for den offentlige sektor, fordi kvinderne i endnu højere grad end mændene vil vælge ferie frem for højere løn eller pensionsbidrag, hvis de får muligheden. 52 procent af kvinderne vil vælge mere ferie, mens 30 procent vil vælge løn og 15 procent højere pensionsbidrag. Og den offentlige sektor har netop en klar overvægt af kvinder.
Lønmodtagernes klare fokusering på mere ferie bliver et ekstra problem, fordi valgfrie overenskomster med stormskridt er på vej ind på det danske arbejdsmarked. De ansatte i finanssektoren og på slagterierne har netop indgået sådanne aftaler med arbejdsgiverne, hvor den enkelte medarbejder selv kan bestemme, om en del af lønsummen skal bruges på netop mere ferie eller højere løn eller pensionsbidrag. Og flere andre fagforbund har bebudet, at de også vil have valgfriheden ind i overenskomsterne. Det betyder, at den enkelte medarbejder er i sin gode ret til selv at vælge nogle flere fridage, og jo mere frit valgs-modellen bliver udbygget, jo mere ferie kan lønmodtagerne vælge.

Overraskede arbejdsgivere

Det bekymrer også i arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI), som netop har indgået overenskomstforliget med frit valg for slagteriarbejderne i Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet.

citationstegn

Mange siger i dag, at de hellere vil have en fridag, for den skal de ikke betale skat af. Hvis de vælger mere i løn, føler de, at de får for lidt ud af det, når først skatten er trukket. NIELS OVERGAARD, underdirektør i overenskomsafdelingen i Dansk Industri

»Det er klart, at det kan blive problematisk for virksomhederne, hvis langt de fleste vælger mere ferie. Og jeg synes, det er overraskende, at lønmodtagerne stadig prioriterer ferie så højt. Vi har jo gennem de seneste år fået udvidet til seks ugers ferie, og derudover er der også flere andre muligheder for at få flere fridage til gengæld for at arbejde mere fleksibelt,« siger Niels Overgaard, der er underdirektør i overenskomstafdelingen i DI.

Det betyder dog ikke, at DI vil springe forskrækket væk fra udbygning af frit valgs-overenskomsterne, men slagteriarbejdernes valg vil blive fulgt nøje i arbejdsgiverorganisationen. Selv om valgfriheden altså kan blive problematisk for virksomhederne, hvis lønmodtagerne vælger ferie frem for pengene, mener Niels Overgaard dog ikke, at løsningen er at stoppe udbredelsen af valgfrie overenskomster. Han mener snarere, at politikerne må trække i arbejdstøjet for at øge danskernes motivation for at arbejde.

»En lettelse af indkomstskatten kunne gøre meget. Mange siger i dag, at de hellere vil have en fridag, for den skal de ikke betale skat af. Hvis de vælger mere i løn, føler de, at de får for lidt ud af det, når først skatten er trukket. Jeg tror, det spiller en betydelig rolle for folks valg i et samfund, hvor det jo ikke længere er noget problem at få smør på brødet,« siger Niels Overgaard.

Hjort vil sænke skatten

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) er enig i, at lettelser i indkomstskatten vil være det rigtige instrument, hvis folk skal lade kufferten stå på loftet og i stedet arbejde noget mere.

»I en tid med udsigt til mangel på arbejdskraft er det selvfølgelig bekymrende, at lønmodtagerne foretrækker mere ferie frem for mere i løn. Men det kommer ikke bag på mig. For ferie og fritid er jo efterhånden det eneste ubeskattede gode, vi har tilbage. Derfor haster det også med at få sat skatten på arbejde ned,« siger Claus Hjort Frederiksen.

LO-formand Hans Jensen ser også gerne lettelser i indkomstskatten, men han vil ikke gisne om, hvorvidt det kan være midlet til at få bugt med lønmodtagernes ferietrang.

»Hvis der er indgået en overenskomst med frit valg, skal det også være et reelt frit valg, og hverken jeg eller andre skal blande sig i, hvad lønmodtagerne vælger. Men skattelettelser går jeg da under alle omstændigheder ind for, hvis det sker på en måde, hvor det kommer almindelige lønmodtagere til gode og ikke bare er en gave til de rigeste,« siger Hans Jensen.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen mener, at skattelettelser i nogen grad kan motivere lønmodtagerne til at arbejde mere, men at det stadig vil blive en kæmpestor udfordring for samfundet at tæmme ferielysten. Og arbejdsgiverne kan blive tvunget til at finde den store tegnebog frem:

»Man vil se arbejdsgiverne lokalt prøve at presse eller overtale medarbejderne til at arbejde noget mere, og de kan jo blive tvunget til at betale rigtig godt for det, hvis de ikke kan skaffe anden arbejdskraft.«