Danskerne vil have krisetale

Af | @GitteRedder

Hvis vælgerne skal skrive Lars Løkke Rasmussens (V) første nytårstale som statsminister, skal den først og fremmest handle om arbejdsløshed, finanskrise og en smule om klimaforandringer, viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet A4.

HERRENS ÅR Det er mindre end to måneder siden, FBI anholdt to mænd i USA for planlægningen af terror mod Jyllands-Postens kontor i København. Alligevel gider danskerne ikke høre et ord om terror fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, når han 1. januar sætter sig i stolen på Marienborg for at holde sin første nytårstale.

Spørger man vælgerne, som Analyse Danmark har gjort det for Ugebrevet A4, viser det sig, at en tredjedel af danskere peger på arbejdsløshed og finanskrise som de to vigtigste emner for nytårstalen, mens kun fire procent af danskerne har sat kryds ved terror­isme som et af de temaer, de vil have Lars Løkke Rasmussen til at tale om.

Når danskerne har rystet den sidste konfetti og champagnerus af sig og sætter sig til rette foran fjernsynet nytårsdag, vil rigtig mange krydse fingre for, at statsministeren gør den økonomiske krise til hovedtema. Befolkningen har taget bekymringen for ledighed og finanskrisens konsekvenser til sig i sådan en grad, at der er tale om et drastisk skift i dagsordenen i forhold til sidste år. Dengang brugte den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sin nytårstale på at berolige befolkningen med at »i forhold til mange andre lande er vi i Danmark godt rustede til en svær tid,« ligesom han slog fast med syvtommersøm, at vi skal »bekæmpe terrorismen ved dens rod«.

Men den går ikke i år. Danskerne er blevet noget mere krisebevidste og forventer krisens konsekvenser tages alvorligt og adresseres, siger Jørgen Goul Andersen, professor ved statskundskab på Aarhus Universitet.

Flere eksperter peger på, at der et sket et skift i dagsordenen. Som lektor på Aalborg Universitet Johannes Andersen siger:

»Det er en form for paradigmeskift i befolkningen, hvor krise fylder mere end hidtil. Det er det, der giver usikkerhed nu, hvor det tidligere var terror og den globale frygt.«

Integration erstattet af ledighed

Mens værdipolitikken og retspolitik har været på toppen af dagsordenen i lang tid, er de temaer, der nu optager vælgerne tippet til fordel for den private pengepung, forklarer politisk kommentar og forfatter Niels Krause Kjær.

»Det er enormt interessant, fordi vi efterhånden begynder at have konturerne til noget, der ligner et paradigmeskift i dansk politik. Den klassiske værdipolitik, der har fyldt næsten alt de sidste ti år med flygtninge, retspolitik og Muhammed-krise, den er på retur. Nu ser vi, at det er arbejdsløshed og finanskrise, der i øjeblikket er vælgernes præferencer på den politiske dagsorden,« siger Niels Krause Kjær.

Andre emner, der traditionelt bekymrer vælgerne, som kriminalitet, sundhed og uddannelse, er ifølge undersøgelsen, endt i midten af listen med prioriteringerne, og er dermed hverken stemt helt ud af dagsordenen eller stemt helt i top.

Der er ingen tvivl om, at Lars Løkke Rasmussen vil lytte til vælgernes fornyede interesse for den økonomiske krise, vurderer eksperterne. Faktisk tror flere eksperter, at den dagsorden kan blive til fordel for den siddende regering. Én af dem er professor på Aarhus Universitet, Jørgen Goul Andersen, der siger:

»Jeg tror, der er større pres på, for at komme med formuleringer om, hvordan man kan komme ud af krisen og håb om, at det kan lykkes. Det kan statsministeren muligvis vende til sin fordel. Han kan bruge det til at sige: ’Nu må vi holde lidt igen med de offentlige udgifter, for der er stort underskud’, og det kan han også bruge overfor oppositionens ønske om at sætte flere offentlige projekter i gang. Endelig kan han bruge det til at argumentere for at styrke konkurrenceevnen.«

Danskerne vil have håb

Men Lars Løkke Rasmussen skal ikke regne med, at han får guldstjerner i karakterbogen, for alene at sætte ord på krisen og arbejdsløsheden. Det, som vælgerne forventer sig af talen, er håb og tryghed, vurderer blandt andre lektor Johannes Andersen fra Aalborg Universitet.

»Lars Løkke skal til at have fat. Den tale, han holdt på landsmødet, hvor han satte de her målemærker for 2020, var et forsøg på at tegne en optimist-profil. Men den var så abstrakt og verdensfjern, at det var svært at se, hvordan man skulle gøre det, og det var svært at se, hvad det skulle fylde i hverdagen,« siger Johannes Andersen og tilføjer:

»Han skal til at konkretisere de målsætninger, og kombinere det med troen på fremtiden og ’du er en vinder’-mentaliteten, som han vil slå på. Det skal han omsætte til praksis, så dem, der er bekymret for ledighed og økonomien, faktisk får lettet deres nervøsitet.«

Vinterens helt store debatemne – klimaforandringerne – undgår heller ikke danskernes opmærksomhed, når de skal prioritere hovedtemaerne for nytårstalen. Klimaforandringer stryger nemlig ind på listen som det tredje mest vigtige, når man spørger vælgerne. Og kommer Lars Løkke Rasmussen ud af klimatopmødet i medvind, er der ingen tvivl blandt eksperterne om, at det er et emne han med glæde vil tale om 1. januar.

Hans Engell, politisk kommentator på Ekstra Bladet og tidligere justitsminister for Det Konservative Folkeparti, siger:

»Lykkes det her klimatopmøde, er det et helt gratis stik, han kan hente hjem. Og når han holder talen, er Connie Hedegaard ved at pakke kufferten og på vej til Bruxelles, så han får det for sig selv. Der er ingen tvivl om, at kommer han godt ud af klimakonferencen, så vil han selvfølgelig ikke underspille den succes.«

Klima i nytårstalen er muligvis et gratis stik til regeringen, men ikke nok til at vinde hånden, mener lektor Johannes Andersen.

»Erfaringen viser, at når alle regeringer, der har lavet noget, som på papiret er godt og flot, så fylder det næsten ingenting, når det er overstået. Det er i kampens hede, man kan vise, at man er stærk. Ikke bagefter.«

Uanset om statsministeren tager danskernes ønskeliste med sig, når talen skal forfattes, bør denne nytårstale ikke undervurderes, mener professor Kasper Møller Hansen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet:

»Det vil være den vigtigste tale, han har holdt til dato. Her har han hele nationen, der sidder og venter på, at han skal sige, at ’det går nok’ – det vil være en optimistisk tale, der rækker frem i tiden. Og selv om det er en meget svær tale, er det også alle tiders mulighed for at tage første store spring med en ny dagsorden.«