Danskerne vil have grønt EU

Ikke et ord om forbehold, traktater og landbrugsstøtte. Klima og miljø er absolutte favorit-temaer, hvis man spørger danskerne om, hvad EU skal beskæftige sig med de kommende år. Det viser en ny undersøgelse foretaget for Ugebrevet A4.

GRØNNE VÆLGERE Vindmølleenergi, CO2-regnskab og klimakvoter er ord, der har sat sig så meget fast i danskernes bevidsthed, at et internationalt klimatopmøde i efteråret ikke kan gøre det alene - klima og miljø skal nemlig være på toppen af den europæiske dagsorden de kommende år. Det mener mere end halvdelen af vælgerne ifølge en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4.

Emner som finanspolitik, socialpolitik og forsvarspolitik, der ifølge EU’s egne meningsmålinger topper på europæernes ønskeliste til det europæiske fællesskab, er skubbet langt ned på danskernes dagsorden. Her overskygger den grønne stemme nemlig på tværs af de politiske partier. Og det kommer ikke bag på professor ved statskundskab på Købehavns Universitet og EU-ekspert, Marlene Wind.

»Både den politiske dagsorden og medierne er massivt domineret af klima og miljø. I og med der er en tæt sammenhæng mellem det, som politikerne formår at sætte på dagsordenen i medierne, og det, som befolkningen synes er vigtigt, overrasker det slet ikke, at de danske vælgere mener, at EU skal fokusere på netop klima og miljø,« siger Marlene Wind.

Hun peger samtidig på, at nok ligger det de danske politikere på sinde at diskutere klima og miljø, men faktisk er emnet også én af mange kernekompetencer for EU.

Ifølge spidskandidat for Socialdemokraterne til Europa-Parlamentet, Dan Jørgensen, er miljøpolitik sågar Europa-Parlamentets yndlingsemne.

»Det er ubetinget det område, hvor Europa-Parlamentet lovgiver mest. Og det giver rigtig god mening, fordi klimaforandringer og miljøproblemer går på tværs af grænser. Så det er vigtigt at løse i fællesskab i EU,« siger Dan Jørgensen (S).

Én af de grønne, tak

Ligesom miljøproblemer krydser grænser, så går den grønne bølge også på tværs af de partipolitiske skel. Således bruger 62 procent af Socialdemokraternes vælgere, ifølge undersøgelsen fra Analyse Danmark, én af deres tre prioriteter til at ønske sig klimapolitik på EU’s dagsorden. Venstres vælgere følger lige i haserne med hele 56 procent - dermed topper klima dagsordenen for både S og V. Men også for SF’s (74 procent), Dansk Folkepartis (64 procent) og Det Radikales Venstres (65 procent) vælgere er klima en absolut topprioritet.

For Socialdemokraternes spidskandidat er vælgernes miljø- og klimadagsorden sød musik. Dan Jørgensen (S) har nemlig brugt en stor del af sin taletid i parlamentet de seneste fem år, på at påvirke klima-, miljø- og kemipolitikken.

»Jeg har skrevet det forbud mod ftalater i børns legetøj, der er blevet vedtaget. Og jeg har været med til at sikre, at målet for EU er, at i år 2020 skal 20 procent af al energi komme fra vedvarende energikilder,« nævner han.

Også Venstres spidskandidat Jens Rohde er klar til at erobre miljødagsordenen.

»Tjek min landsmødetale fra november sidste år, hvor jeg talte om grøn evolution. Det her har topprioritet for mig. Men alle partier ved godt, at det her er overordentligt vigtigt. Derfor er alle partier helt i tråd med det,« siger Jens Rohde.

Mens alle vil tale om miljø, mener vælgerne, at et emne som landsbrugsstøtte, der udgør den største budgetpost i EU, bør have bundprioritet. En placering på dagsordenen, som ikke slår det gamle landmandsparti Venstre ud.

»Vi er nødt til at beskæftige os med landbrug. Hvis vi skal have liberaliseret og gjort op med de dyre støtteordninger til landbruget, går vejen gennem Europa-Parlamentet,« fastslår Jens Rohde (V).