Danskerne vil forsvare deres løn med blokade

Af | @MichaelBraemer

Danske lønmodtagere støtter fagforeningernes ret til at blokere en virksomhed, der vil sætte de ansattes løn ned. Det viser ny A4-undersøgelse, hvis resultat strider mod nylig undersøgelse om samme emne. Forskellen er, at de adspurgte nu bliver gjort opmærksom på, at det kan være deres egen løn, der står for skud. Konflikten om Vejlegården har været dårligt forklaret, beklager 3F Vejle.

Foto: Illustration: Bo Amstrup, Scanpix

DANSK MODEL En tidligere undersøgelse har vist, at et flertal af danskerne støtter Venstres og Dansk Folkepartis forslag om at gøre det ulovligt for fagforeninger at blokere virksomheder, der indgår ny overenskomst med en anden landsdækkende lønmodtagerorganisation.

Men hvis éns egen løn- og arbejdsvilkår trues af forringelser, er sagen en helt anden. Så mener et klart flertal, at fagforeningen med den oprindelige overenskomst bør reagere med blokade, viser ny undersøgelse, som Voxmeter har gennemført for Ugebrevet A4.

Næsten seks ud af ti – nemlig 56 procent – af lønmodtagere, der har overenskomstreguleret arbejde, erklærer sig enige i, at fagforeningen bør skride ind med blokade, hvis deres arbejdsgiver opsiger overenskomsten og i stedet indgår overenskomst med en anden fagforening, som vil give dem mindre i lønningsposen. Færre end hver fjerde er uenige i synspunktet.

Dermed ser danskernes holdning til blokader ud til at afhænge af, hvor konkret man spørger til den. Da Rambøll/Analyse Danmark på baggrund af den ophedede konflikt om Restaurant Vejlegården spurgte befolkningen på et abstrakt plan om deres holdning til blokader, var mønstret det stik modsatte.

I undersøgelsen, der blev bragt i Jyllands-Posten 1. august, bakkede 58 procent op om et forbud mod blokader af ’virksomheder, som i forvejen er dækket af en kollektiv overenskomst med en anden landsdækkende lønmodtagerorganisation’. Færre end hver fjerde erklærede sig uenige i forslaget.

For Martin Jensen, formand for 3F i Vejle, er resultatet af A4’s undersøgelse mere end velkommen. Det var Martin Jensen, der iværksatte blokaden af Vejlegården, efter at restaurationens nye ejer, Amin Skov, i slutningen af 2011 tegnede en overenskomst med Kristelig Fagforening (Krifa), som på mere end 40 forskellige punkter forringede den hidtidige 3F-overenskomst.

»Når nogle vil trykke ansattes løn og arbejdsvilkår, er vi der med det samme. Det skal vi være, og det viser denne undersøgelse jo også. Vi havde tre medlemmer på Vejlegården, der fra første dag med den nye forpagter blev underkastet den kristelige overenskomst. Og der er jo ikke nogen, der er parate til se deres egne løn- og arbejdsvilkår forringet,« siger han.

Folk svarer i blinde

For arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, professor Henning Jørgensen, bekræfter undersøgelsen bare, at danske lønmodtagere ikke vil gå ned i løn. Det finder han langt fra overraskende. Og det var forventeligt, at det ville give et andet syn på fagforeningernes blokaderet, når man rykker problemstillingen tæt på de adspurgtes egen velfærd, mener arbejdsmarkedsforskeren.

Han har været stærkt kritisk over for undersøgelser med abstrakte udsagn om retten til at konflikte, som de adspurgte bare skal tage stilling til.     

»Svar af den type er ikke forbundet med hverken erfaringer eller vurderinger. Og man ved aldrig, hvor meget folk ved. De aner ganske enkelt ikke, hvad de har svaret på. Mange, ikke mindst unge, er historieløse,« siger Henning Jørgensen.    

Ulla Tørnæs, arbejdsmarkedsordfører for Venstre, er heller ikke overrasket over danske lønmodtageres holdning, når den tager udgangspunkt i en bekymring for, at de bliver ramt på pengepungen. Men undersøgelsens resultat får hende ikke til at ryste på hånden i forhold til partiets forslag om at forbyde fagforeningers blokaderet.

»Vi ønsker en respekt for, at hvis en virksomhed laver en overenskomst med en landsdækkende lønmodtagerorganisation, så skal den ikke udsættes for blokade og sympatikonflikter,« siger hun.

I den tilspidsede konflikt om Vejlegården, som har gjort Venstres og Dansk Folkepartis forslag brandaktuelt, ser hun heller ikke forhold, der gør behovet for et forbud mod blokader mindre.

»Overenskomster er, som jeg ser det, en kompliceret størrelse, og det er svært at lave direkte sammenligninger. Men det korte af det lange er, at de to overenskomster, der strides om i Vejle, er stort set identiske. Og Venstres forslag drejer sig ikke om Vejlegården, men om den danske model. Forslaget tager udgangspunkt i, at vi har foreningsfrihed i Danmark, og det bør modellen afspejle. Det er generelt og er fremsat længe før, at Vejlegården blev et hot issue i medierne,« siger Venstres arbejdsmarkedsordfører.

Arbejdsgivere har let spil

Danskernes opbakning til fagforeningernes blokaderet preller også af på Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted.

»Vi kigger ikke på meningsmålinger. Vi ser på den frie foreningsret og det rimelige i at blokere en virksomhed, som har indgået overenskomst med en landsdækkede fagforening,« siger han.

Hvis lønnen er et springende punkt, mener Bent Bøgsted, at det er op til de ansatte at gøre opmærksom på, at de ikke vil arbejde på ringere vilkår.

»Jeg ved godt, at der er en debat om, hvorvidt 3F er bedre end Krifa på nogle områder, og Krifa bedre end 3F på andre. Men indtil videre har jeg ikke hørt fra nogle af Vejlegårdens ansatte, at de hellere vil have en overenskomst med 3F,« siger han.

Martin Jensen fra 3F i Vejle har imidlertid en god forklaring på, hvorfor kokke og tjenere på den omstridte restaurant ikke siger fra.

»I en situation, hvor vi har 170.000 arbejdsløse, og det er svært at få et nyt arbejde, har arbejdsgiverne let spil. Problemet er også, at hvis man arbejder for 110,5 kroner i timen som under Krifas overenskomst, risikerer man ikke at kunne få højeste dagpengesats, hvis man bliver ledig. Og hvis man som på Vejlegården arbejder 45 timer ugentligt uden at få ekstra for det, skal man afspadsere timerne, før man kan få dagpenge,« påpeger han.

 Et nationalt anliggende

Sommeren over blev konflikten på Vejlegården et nationalt anliggende, der fik sindene i kog på begge parters side. Både Martin Jensen og hans modpart, Amin Skov, har været udsat for personlige trusler. Og borgerlige politikere har udråbt konflikten til at være en frihedskamp, talt om mafia-metoder fra 3F’s side og har – ledsaget af rullende TV-kameraer - vist deres sympati med den ene part i konflikten ved gentagne besøg på restauranten.

Martin Jensen mener, at medierne har kørt sagen op til noget, som den slet ikke er, og at politikerne har været stærkt medvirkende til at overeksponere konflikten.  

»Det er en ganske almindelig konflikt som mange andre om ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Men medierne har kørt den voldsomt meget op, mens politikerne har kaldt til frihedskamp og stillet forslag, som vil underminere den danske model og vores arbejdsforhold,« mener han.

Danskerne er enige i, at politikerne skulle have holdt nallerne væk og undladt at give deres sympati med den ene part i konflikten til kende ved at arrangere besøg og afholde politiske arrangementer i restaurationen.

6 ud af 10 giver i Ugebrevet A4’s undersøgelse udtryk for, at der er tale om indblanding i en konflikt, som politikere bør holde sig fra, fordi den slags konflikter traditionelt løses af arbejdsgivere og lønmodtagere.

DF-angreb på Liberal Alliance  

Dansk Folkepartis Bent Bøgsted er enig i, at både presse og politikere har været med til at skrue konflikten op i et leje, hvor den slet ikke hører hjemme. Det har bidraget til den ophedede stemning, som har affødt de helt uacceptable trusselsbreve, mener arbejdsmarkedsordføreren, der ikke selv har været i restaurationen og lægger vægt på, at Dansk Folkeparti kun har forholdt sig til Vejlegården, når partiet er blevet direkte konfronteret med konflikten.  

»Vi har ikke forsøgt at slå politisk plat på konflikten og aktivt promoveret os i sagen som Venstre, men har kun svaret, hvis journalister har spurgt os. Jeg mener, at det er udtryk for populisme og leflen for nye medlemmer og vælgere, når Anders Samuelsen (formand for Liberal Alliance, red.) har valgt at lægge et politisk møde på stedet,« siger han.

Modsat mange af sine partifæller i Venstre har Ulla Tørnæs heller ikke besøgt Vejlegården i sommerens løb, men det skyldes ikke uvilje til at give sin sympati til kende. Hun vedkender sig heller ikke, at Venstre har et ansvar for, at konflikten har skabt så stort et røre, som den har.

»Jeg synes, det er helt i orden at vise symptai for en arbejdsgiver, der bliver udsat for så massivt et pres og en chikane, som restaurantejeren i Vejle er blevet og bliver,« siger hun.

Mest sympati for Vejlegården

Det billede har tilsyneladende vundet udbredelse i befolkningen. For på trods af danskernes positive holdning til fagforeningernes blokaderet i tilfælde, hvor deres egen løn er truet, er der ifølge A4’s undersøgelse flere, der er imod end for 3F’s blokade af Vejlegården.

Næsten hver anden dansker  - 47 procent - erklærer i dag i A4’s undersøgelse, at han er imod 3F’s blokade, og kun hver tredje er tilhænger af blokaden.  

Men noget kunne tyde på, at sympatien i konflikten ganske langsomt er ved at vende. I hvert fald var flere – 57,5 procent – imod og færre – 27,8 procent – for 3F’s blokade, da Rambøll/Analyse for Jyllands-Posten stillede befolkningen det samme spørgsmål for et par uger siden.

Samme tendens ses i spørgsmålet om, hvem man sympatiserer mest med i konflikten omkring Vejlegården. Her var 46,4 procent på Vejlegården og Krifas side i den undersøgelse, som Jyllands-Posten offentliggjorde 1. august. Den andel er faldet til 33 procent i A4’s undersøgelse.

Hollywood-opsætning

Sympatien for 3F er stort set uændret, mens den andel, der hverken sympatiserer med den ene eller den anden part, er vokset fra 19 til 28 procent.

Den manglende overensstemmelse mellem danskernes holdninger og den vedholdende sympati for Vejlegården og Krifa skyldes ifølge professor Henning Jørgensen et mediebillede, som han mener har lignet en Hollywood-opsætning over temaet David mod Goliath – med Vejlegårdens Amin Skov i rollen som den lille mand, der tromles af den store organisation.

»Vejlegården er jo langtfra et enkeltstående tilfælde. Den er led i en systematisk aktion, hvor 35 cafeer og restauranter har opsagt deres overenskomst med 3F i et opgør med den danske model. 3F’s blokade er en naturlig og i øvrigt fuldt lovlig reaktion på en arbejdsgiverinitieret aktion. Det aspekt har været helt fraværende i medierne,« mener han.

Forklaring udbedes

Martin Jensen fra 3F har to mulige forklaringer på, at vi har forskellige holdninger til blokader alt afhængig af, om vi selv har noget i klemme. Den ene er, at egoismen fik medvind under 10 års borgerligt styre efter 2001. Den anden er, at han og hans fagforening ikke har været gode nok til at forklare sig over for offentligheden.

»Vi kan alle blive bedre til at kommunikere. Og vi vil hver dag arbejde på at få de rigtige fortællinger ud og få folk til at tænke over, hvad de ville sige, hvis deres egen virksomhed kom og sagde, at de fra i morgen måtte tage til takke med dårlige løn- og arbejdsvilkår,« siger Martin Jensen.

Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet kan kun bifalde fagbevægelsens vilje til at forklare sig – og at gøre det i øjenhøjde med befolkningen.

»Nogle faglige folk må i kølvandet på denne konflikt tænke dybt over, hvordan man vinder forståelse for sine kampskridt. Det handler om at komme væk fra skrivebordene og ud at snakke med fok om fornuften i faglig organisering, kollektive overenskomster og den danske model. Det skal forklares ansigt til ansigt og kan ikke klares på nettet,« mener han.