Danskerne vil bevare Robin Hood-effekt

Af | @IHoumark

Det er afgørende, at skattesystemet medvirker til at udligne forskellen mellem rig og fattig, mener to ud af tre danskere ifølge en ny undersøgelse. Det er udtryk for en udbredt solidaritetstankegang, mener eksperter, der samtidig afviser, at Ny Alliances interesse for skatteomlægninger har folkelig appel.

LIGHED Det seneste års diskussion om skattelettelser kontra bedre velfærd kan have efterladt mange med det indtryk, at sigtet med skatter og afgifter alene er at finansiere landets hospitaler, plejehjem og institutioner.

Det er dog langt fra hele historien om det danske skattesystem – heller ikke, hvis man spørger vælgerne. Et stort flertal – 67 procent – erklærer sig således helt eller delvist enige i, at skatter og afgifter ikke bare bør være en indtægtskilde for staten, men også bør være med til at omfordele penge fra velstillede til mindre velstillede. Det fremgår af en meningsmåling blandt 1.426 danskere, som Analyse Danmark har foretaget for A4 i ugerne efter, at Ny Alliance kick-startede den hjemlige debat om en skattereform.

Ifølge emeritus professor og valgforsker Ole Borre, der i mere end 30 år har været en af de førende eksperter i holdningerne til politik, økonomi og samfund, skal svarene ses som et tydeligt tegn på, at danskerne ikke vil kaste omfordelingselementet på den historiske mødding.

»Der er et stort flertal for omfordeling. Det må man fortolke som en støtte til velfærdssamfundet og omfordeling. Det er absolut ikke en liberalistisk tankegang, men derimod et udtryk for en udbredt solidaritetstankegang,« siger han.

Lektor i statskundskab ved Københavns Universitet og valgforsker Hans Jørgen Nielsen er langt hen ad vejen enig:

»Der synes at være en udbredt konservatisme i danskernes holdninger. Flertallet er faktisk meget godt tilfreds med det eksisterende skattesystem og den omfordeling, der foregår her.«

Det bemærkelsesværdige i A4’s måling er også, at synspunktet om, at skatterne både skal finansiere og omfordele, faktisk går på tværs af både indkomstklasser og partier.

Indkomstklasserne først. Her viser A4’s tal, at der selv blandt personer med en indkomst på over 600.000 kroner er knap 60 procent, som mener, at formålet med skatterne også skal være at omfordele fra rig til fattig. Blandt personer med en årsindkomst på under 300.000 kroner, er 73 procent enige i, at skatterne skal medvirke til at skabe mere lighed.

Opdelt på partier er der lidt større variation i holdningerne. Således mener godt 80 procent af de socialdemokratiske vælgere, at skatter og afgifter skal være med til at skabe mere lighed. Det synspunkt deler henholdsvis 49 og 46 procent af Venstres og konservatives vælgere. De udgør dog en større gruppe end modstanderne i de to partier.

Danskerne er glade for status quo

Tilslutningen til skatters og afgifters lighedsskabende effekt er dog ikke lig med, at danskerne vil have et endnu mere progressivt skattesystem.

45 procent af de adspurgte i Ugebrevet A4’s måling svarer således, at de er helt eller delvist uenige i, at højere indtægter burde beskattes hårdere, end tilfældet er i dag. 37 procent af de adspurgte har den modsatte holdning.

Den beherskede overvægt af modstandere mod en hårdere beskatning af høje indtægter falder fint i tråd med de holdninger, der er blevet afdækket i tidligere undersøgelser. Tilbage i 2001 var der en overvægt af modstandere mod hårdere beskatning af høje indtægter på 15 procentpoint. I 2006 var overvægten på syv procentpoint, og i dag er overvægten på otte procentpoint.

Holdningerne til beskatningen af højere indtægter skal ifølge de eksperter, som A4 har talt med, ses som endnu en indikation på, at store ændringer i omfordelingsaspekterne i det danske skattesystem er alt andet end et folkekrav.

»Blandt det store flertal af danskerne er holdningen, at vi har fundet den rette grad af omfordeling i det danske skattesystem,« siger professor Ole Borre.

I det hele taget tror han ikke på, at der er den store interesse for forkromede omlægninger af skattesystemet. Det til trods for, at et stort flertal af de adspurgte i en undersøgelse i A4 i sidste uge svarede, at de var enige i, at der var behov for en reform af det danske skattesystem.

Ole Borre begrunder sine synspunkter med, at skat generelt ligger forholdsvist langt nede på vælgernes dagsorden. Ifølge undersøgelser i det netop offentliggjorte valgprojekt »Det nye politiske landskab« fra 2005 har der siden 1990 aldrig været over ni procent af vælgerne, der har nævnt skattesystemet som det vigtigste emne.

Det står i skærende kontrast til den store opmærksomhed, medierne tildeler emnet. Således har skat og økonomi ifølge undersøgelserne i valgprojektet flere gange siden 1990 været blandt de allermest omtalte emner i tv, radio og aviser.

Ole Borre mener i et vist omfang også, at det er denne tendens, der gør sig gældende i øjeblikket: Medierne er kraftigt optagede af en reform af det danske skattesystem, mens befolkningen generelt set er meget godt tilfreds.

Samme synspunkt giver lektor Hans Jørgen Nielsen udtryk for:

»Jeg tror ikke meget på, at de seneste tids diskussioner om skattesystemet har sat de store tanker i gang hos hr. og fru Danmark. Det er først og fremmest en elitediskussion.«

Det ændrer dog ikke ved, at skat i netop disse dage får stor opmærksomhed på Christiansborg.

På den ene side står Ny Alliance, der argumenterer for en flad skat, hvor ingen skal betale mere end cirka 40 procent af deres indkomst. På den anden side står næsten resten af det etablerede politiske system, der har svært ved at se, hvordan en flad skat på 40 procent vil kunne finansiere den danske supertanker af en velfærdsstat og samtidig undgå at skabe større forskelle mellem rig og fattig.

De delte holdninger til flad skat findes også i den danske befolkning. Således svarer 38 procent af de adspurgte i Ugebrevet A4’s undersøgelse, at de er helt eller delvist enige i, at alle skal betale den samme procentdel af deres indkomst i skat. 49 procent har den modsatte holdning.

Størst er opbakningen til flad skat blandt de højeste indkomster og de borgerlige vælgere.

Flad hva’ for noget?

Umiddelbart synes opbakningen – fra 38 procent af vælgerne – til flad skat at stå lidt i modsætning til den konserverende tankegang, der ifølge eksperterne præger danskernes syn på skattesystemets omfordelende effekter.

Ole Borre mener, at forklaringen på modsætningen skal findes i vælgerens begrænsede kendskab til flad skat. Grundlæggende ved de sandsynligvis meget lidt om, hvad flad skat vil indebære, og derfor skal deres svar tolkes med stor forsigtighed.

Samme holdning har tidligere finansminister og statsministerkandidat Mogens Lykketoft (S):

»Det her med flad skat er noget teknisk, som jeg tror, mange har svært ved at forholde sig til. Det er mere interessant, at der er et overvældende flertal, som ønsker, at der skal være udligning, så de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder.«

Medstifter af Ny Alliance Anders Samuelsen er mindre skeptisk over for resultaterne. Han ser dem som et tydeligt tegn på, at Ny Alliance har haft succes med at sætte flad skat på landkortet:

»Jeg er meget overrasket over at høre, at 38 procent går ind for flad skat. Det er jo nærmest sensationelt i betragtning af, at ingen af de gamle partier for alvor tør tage debatten om den tårnhøje, danske marginalskat, som i dag rammer over 40 procent af de fuldtidsbeskæftigede. Jeg er sikker på, at hvis man havde spurgt om folks holdning til flad skat før stiftelsen af Ny Alliance, så ville kun fem-syv procent have tilsluttet sig tanken – på trods af, at ikke engang vi i Ny Alliance taler om en rendyrket flad skat,« siger han og tilføjer:

»At 38 procent går ind for flad skat efter blot få ugers debat er udtryk for et holdningsskred, som siger noget om, hvor meget potentiale ideen har.«