Danskerne vil af med vækkeuret

Af Anna Glent Overgaard

Danskerne vil selv vælge deres arbejdstid. Næsten halvdelen af danskerne efterlyser et samfund, hvor åbnings- og arbejdstider imødekommer en anderledes døgnrytme end den klassiske 8-16 hverdag tillader. Det viser en ny undersøgelse fra Ugebrevet A4 om A- og B-menneskers trivsel på arbejdsmarkedet.

Foto: Foto: Thinckstock/Stockbyte

SYVSOVERLIV. Hvorfor stå op før en vis herre får sko på og bruge dagens første timer på at ønske sig tilbage til de lune dyner? Det spørgsmål er der tilsyneladende mange danskere, der har stillet sig selv.

I hvert fald efterlyser 40 procent af danskerne en samfundsindretning, hvor åbnings- og arbejdstider er tilpasset B-menneskers døgnrytme, og gør det muligt at bryde med den klassiske 8-16 arbejdsdag. Det fremgår af en undersøgelse som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

Undersøgelsen tager afsæt i danskernes foretrukne døgnrytme, og undersøger, hvad forskellen på at være et morgenfriskt a-menneske og et natteaktivt b-menneske betyder for den enkeltes trivsel på arbejdsmarkedet. I sidste uge kunne Ugebrevet A4 fortælle, at der er markant forskel på de to grupper, og at mange B-mennesker mistrives med arbejdstider, der strider mod deres naturlige døgnrytme.

Men ikke bare B-menneskene finder de faste mødetider så uhensigtsmæssige, at de ønsker sig en grundlæggende forandring af arbejdslivets rytme. Hele 59 procent af alle danskerne mener nemlig, at det er vigtigt for dem, at de er herre over deres egen arbejdstid.

Fleksibelt arbejdsmarked

Interesseorganisationen B-samfund repræsenterer særligt B-mennesker, men formanden, Camilla Kring, forstår godt, at et ønske om fleksibilitet går på tværs af alle danskere.

»Samfundet er stadig indrettet efter en 8-16 rytme. Men det er afgørende, at vi får et så fleksibelt arbejdsmarked, at det understøtter menneskers individuelle familieform og døgnrytme,« understreger hun.

Men ifølge ansættelsesretschef i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Flemming Dreesen kommer Camilla Kring en postgang for sent.

»Vi har allerede et fleksibelt arbejdsmarked i Danmark, og jeg kan slet ikke genkende, at der skulle være en konflikt i forhold til B-mennesker,« siger han.

Flemming Dreesen mener ikke, at samfundet generelt skal bygges op efter folks forskellige døgnrytmer. Det er derimod op til den enkelte at se sig om efter et andet arbejde, hvis han eller hun er utilfreds med sine arbejdstider.

»Det har vi et dynamisk og fleksibelt arbejdsmarked, der faktisk tillader,« slår han fast.

Nogenlunde de same toner lyder fra fagforbundet HK, hvor arbejdsmiljøkonsulent Svend Erik Hermansen peger på, at arbejdsmarkedet de senere år har udviklet sig til syvsovernes fordel: 

»Arbejdsmarkedet er allerede meget mere fleksibelt end det var for bare 15-20 år siden. Vi har i dag meget bedre mulighed for at indrette vores arbejdsliv og mødetider efter vores egne ønsker,« siger han, og peger blandt andet på, at mange HK-medlemmer har stor glæde af muligheden for at arbejde hjemmefra.

A4-undersøgelsen viser, at det er en udvikling, som danskerne tager imod med kyshånd. Her betegnede 43 procent sig som A-mennesker og 39 procent som B-mennesker, men deres forskellighed til trods er de enige om, at de selv vil bestemme over deres arbejdstid. Således mener hele 59 procent af danskerne, at det er vigtigt for dem, at de selv kan vælge, hvornår de lægger deres arbejdstid. 

Det ønske har man forsøgt at imødekomme på en lille skole i det sydlige Jylland.

Øjnene op for udviklingen

I erkendelse af, at der er stor forskel på, hvordan vi mennesker har det om morgenen, har ledelsen på Vorbasse Skole besluttet at indføre flekstid for de ældre elever.

Siden oktober sidste år har eleverne fra 7. til 9. klassetrin haft mulighed for tre dage om ugen selv at tilrettelægge deres skoledag. Eleverne bestemmer selv, om de vil møde tidligt og få tidligt fri, eller om de helst vil møde senere og så blive lidt længere om eftermiddagen.

»Indgangen til det her er, at vi skal have fat i eleverne der, hvor de lærer bedst. Og for nogles vedkommende er det først på dagen, mens det for andre først er ud på eftermiddagen. Og så er det jo tåbeligt at sende dem hjem fra skole i den periode, hvor de faktisk er mest modtagelige for læring,« siger Jan Lagoni, skoleleder på Vorbasse Skole.

Han mener, at det er alfa og omega, at folkeskolen indretter sig efter fremtidens samfund, hvor udviklingen netop går i retning af mere fleksibilitet.

»Det som virksomhederne efterspørger, er jo unge mennesker, der kan tænke innovativt og få ideer. Og det er altså ikke noget som faste skemaer og faste strukturer fremmer,« siger han og uddyber:

»Børn der starter i nulte klasse er ekstremt kreative, men så stille og roligt, mens vi sender dem gennem skoleforløbet, så piller vi kreativiteten ud af dem med al vores struktur og faste rammer. Det er det, som jeg gerne vil gøre op med.«

Den nye ordning er blevet mødt med begejstring fra både skolens elever og deres forældre. Derfor har de fra skolestart i år som et forsøg valgt at tage 6. klasserne med i ordningen.

Snup en dialog på arbejdspladsen

Men selvom der findes flere eksempler som Vorbasse Skole, og selvom samfundsudviklingen måske går i retning af øget fleksibilitet, så mener Camilla Kring, at der skal en kulturændring til, hvis den tendens for alvor skal slå igennem. For danskerne sidder stadig fast i en forældet opfattelse af, at arbejdsdagen skal starte om morgenen og slutte om eftermiddagen.

»Det er den opfattelse, at der kun er én rigtig døgnrytme, der starter med otte timers arbejde fra tidlig morgen, efterfulgt af otte timers fritid og slutter med otte timers søvn. Den opfattelse har vi svært ved at ryste af os,« siger hun.

Men hører man til den del af befolkningen, der ikke lige springer ud af fjerene ved første hanegal, så er det ifølge Svend Erik Hermansen fra HK muligt at indrette arbejdsdagen derefter. Danskerne har bare ikke helt fået øjnene op for de muligheder, der faktisk er, mener han.

»Så sidder folk tilbage med en irritation og en følelse af ikke at kunne præstere tilfredsstillende. Men det er et problem, der mange gange kan løses, hvis bare man sætter det på dagsordenen ude på arbejdspladserne,« siger han og fortsætter:

»Dét, der skal til, er en dialog på den enkelte arbejdsplads, men det er mit indtryk, at det mange steder slet ikke bliver taget op. På mange arbejdspladser kunne man indrette sig med fleksible mødetider uden større problemer, men man tænker måske ikke over det.«

Uudnyttede ressourcer

Ifølge seniorforsker ved Rockwoolfonden Jens Bonke er der ellers god fornuft i at tilpasse arbejdsmarkedet til forskellige døgnrytmer. Han hæfter sig ved, at A4-undersøgelsen viser, at hvert femte B-mennesker mener, at deres arbejdstider forhindrer dem i at leve op til deres fulde potentiale.

»Noget tyder på, at vi ikke udnytter alle menneskers ressourcer lige så godt, som vi faktisk kunne,« siger Jens Bonke, der for nylig stod i spidsen for en omfattende kortlægning af danskernes sovevaner.

Undersøgelsen fra Rockwoolfonden viste blandt andet, at A-mennesker i 2008- 2009 tjente godt syv procent mere end B-mennesker. Forskellen var dog mindsket siden 2001, hvor de morgenfriske tjente op til 13 procent mere.

Jens Bonke peger på en mulig forklaring:

»Når forskellene på A- og B-menneskers indtægt er blevet mindre de seneste ti år, så passer det med, at arbejdsmarkedet er blevet mere fleksibelt. Der er kommet flere job med flekstid, og det er blevet mere almindeligt at arbejde hjemmefra.«

Han ser derfor et uudnyttet potentiale hos de B-mennesker, hvis arbejdstider er ude af trit med deres indre ur.

Et levn fra gamle dage

Men ét er arbejdstider. Noget andet er spørgsmålet om, hvorvidt samfundets indretning overhovedet gør det muligt at få en hverdag til at hænge sammen, hvis man hellere vil arbejde på andre tider af døgnet.

I dag oplever hver fjerde dansker, at deres indre døgnrytme er ude af trit med samfundets døgnrytme, men at de bliver nødt til at indrette sig derefter. Værst ser det ud for B-menneskene, hvor hele 48 procent er ude af synk med samfundets rytme, mens det kun er tilfældet for 12 procent af alle A-menneskene.

»Det er et levn helt tilbage fra industrisamfundet, hvor vi havde det her lighedsprincip, der sagde, at alle skulle arbejde på samme tid, på samme sted og hvor alle fulgte den samme rytme. Men det var dengang. Det er interessant, at den opfattelse stadig hænger ved i en global tidsalder,« siger Camilla Kring fra B-samfund.

Det kan godt være, at industrisamfundet trækker spor ind i nutiden, men undersøgelsen fra Ugebrevet A4 viser, at danskerne er klar til forandring. Hele 40 procent af danskerne mener nemlig, at der burde findes skoler, daginstitutioner og arbejdspladser, med åbnings- og arbejdstider, der er indrettet efter en B-døgnrytme. Og her er A- og B-holdet enige.

Svend Erik Hermansen peger netop på, at der er brug for, at samfundet følger trop, så danskerne får det fulde udbytte af det fleksible arbejdsmarked.

»Det er et stort problem for rigtigt mange mennesker, at eksempelvis daginstitutionernes lukketider hindrer fleksibiliteten. Det gælder også for skolerne, hvor børnene langt de fleste steder stadig møder klokken otte,« siger han.

Camilla Kring er enig:

»Arbejdspolitikken og familiepolitikken hænger jo uløseligt sammen. Derfor har vi brug for børnehaver og skoler med fleksible åbnings- og lukketider. Så har vi faktisk mulighed for at forene produktivitet og livskvalitet.«