Danskerne: Vi får en alderdom uden ældrepleje

Af | @IHoumark
Gladis Johansson
Rasmus Juul

Tre ud af fire danskere er overbeviste om, at ældreplejen vil blive dårligere, når de skal pensioneres. Både hjælp til bad, toiletbesøg, indkøb og madlavning vil blive hårdt ramt, vurderer danskerne. Mistilliden til fremtidens ældrepleje risikerer at sætte ekstra skub på udhulingen af velfærden, mener ekspert.

GRÅ OG GLEMT  Næste år kommer nullermændene til at flyve om ørerne på mange ældre i Hørsholm, for de vil kun få gjort rent én gang om måneden mod nu to gange. Og det er ikke kun i Hørsholm, at de ældre medborgere får ringere hjælp. Over hele landet svinger kommuner sparekniven over seniorerne.

Selv om vi synes, det er slemt, så kan vi lige så godt indstille os på, at hjælpen til de gråhårede bliver skåret endnu mere. Det er i hvert fald forventningen hos borgerne i en ny undersøgelse udført for Ugebrevet A4: Tre ud af fire danskere regner med ringere service fra kommunen, når de selv går på pension.

4 ud af 10 danskere – 39 procent – går endda så vidt som til at sige, at de som gamle regner med meget ringere service, end de ældre får i dag. Kun syv procent af danskerne tror på bedre ældreservice i fremtiden, fremgår det af undersøgelsen, som er udført af TNS Gallup for Ugebrevet A4.

Blandt andet er næsten hver tredje dansker sikker på, at de hverken vil få hjælp til bad eller toiletbesøg.

Den ringe tro på velfærd i seniorlivet sender et kraftigt politisk signal, vurderer samfundsforsker og professor Bent Greve fra Roskilde Universitet.

»Mange danskere er åbenbart bekymrede for, om velfærdsstaten overlever. De har svært ved at se, hvor pengene skal komme fra i en situation, hvor andre lande i EU foretager voldsomme besparelser på velfærden,« siger Bent Greve.

Bekymringen for ringe hjælp i alderdommen er meget forståelig, mener Socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen.

»Danskerne frygter, at den borgerlige regering vil fortsætte med at skære i velfærden og holde kommunerne i meget kort snor for at kunne fremme det private forbrug. Pessimismen er simpelthen udtryk for ni år med en borgerlig regering,« siger hun.

Den konservative socialminister Benedikte Kiær tror derimod ikke på, at den ringe tillid til fortsat ældreomsorg har noget at gøre med besparelser. Pessimismen har ifølge hende en ganske anden årsag:

»Jeg forstår godt folks bekymring, når de ser alle de negative historier i medierne om for eksempel ansatte, som snyder i hjemmeplejen, og pårørende, der bliver udsat for besøgsrestriktioner (altså kun i begrænset omfang får lov at besøge deres mor eller far på plejehjemmet, red.). Men jeg kan berolige danskerne med, at der faktisk er rigtigt mange gode historier at fortælle om ældreplejen, og at der ikke er nogen grund til pessimisme,« siger Benedikte Kiær.

Ifølge ministeren er der under den borgerlige regering bevilget flere penge til ældrepleje – målt per pensionist   – og at omkring 90 procent af brugerne af hjemmehjælpen erklærer sig tilfredse i undersøgelser.

Men er du som politiker ikke nødt til at forholde dig til folks mistillid til ældreplejen?

»Selvfølgelig må jeg forholde mig til folks skepsis. Både ministeriet og kommunerne har en stor udfordring i at fortælle alle de gode historier fra ældreplejen. Det kan ikke passe, at danskerne skal have så negative forventninger, når kommunerne har brugt flere og flere penge på området,« siger Benedikte Kiær.

Det fremgår af budgetterne for flere af landets kommuner, at de vil spare på ældreområdet. Det medfører for eksempel sjældnere rengøring eller højere priser på udbragt mad. Borgerne protesterer over besparelserne, men mange steder slipper politikerne alligevel af sted med forringelserne.

»Når folks forventninger til ældreservice er så lave som i Ugebrevet A4’s undersøgelse, så er det nemmere for politikerne at opnå accept af nedskæringer,« konstaterer professor Bent Greve.

’Let’ er dog ikke ligefrem det ord, som politikerne i kommunerne bruger om besparelser på ældreplejen. Det oplyser formanden for Kommunernes Landsforening og borgmester i Horsens, Jan Trøjborg (S).

»Det er nogle vanskelige og barske beslutninger, når vi sparer på servicen over for de ældre. Det afføder benhård debat hver gang,« siger Jan Trøjborg.

På længere sigt skal politikerne da heller ikke tro, at danskerne er til sinds at acceptere et otium med ringe offentlig hjælp. Faktisk vil næsten 6 ud af 10 – 56 procent – i Ugebrevet A4’s undersøgelse gerne have, at ældreservicen er endnu bedre end i dag, når de selv går på pension.

»En ting er at have lave forventninger til velfærden. Noget helt andet er at acceptere ringere velfærd. Jeg tror ikke, at danskerne vil acceptere afvikling af velfærden til de ældre,« siger Bent Greve.

Især kvinderne er optaget af bedre service til de ældre. 65 procent af de adspurgte kvinder i A4’s undersøgelse håber på bedre hjælp i alderdommen, mens det gælder 48 procent af mændene.

»Generelt bakker flere kvinder end mænd op om velfærdsstaten. Dertil kommer, at kvinderne i gennemsnit lever længere end mænd og derfor må regne med at få mere brug for hjælp i alderdommen end mændene,« forklarer Bent Greve.

Væn dig til et beskidt hjem

Fremover vil ingen kommuner sørge for, at de ældre får pudset vinduer. Også selv om vinduerne er møgbeskidte, og pensionisten fysisk er ude af stand til at gøre noget ved det. Det forudser 9 ud af 10 af de adspurgte i Ugebrevet A4’s undersøgelse. 6 ud af 10 tror heller ikke på hjælp til indkøb.

Meget tyder på, at de negative forventninger til indkøb og vinduespudsning bliver opfyldt. Det oplyser chefkonsulent Olav Felbo fra Ældre Sagen.

»Vi ser stærke tendenser til, at den praktiske hjælp til de ældre forsvinder. Indkøb og tøjvask er en saga blot mange steder, og rengøring bliver der mindre og mindre af,« siger Olav Felbo.

Ifølge undersøgelsen for A4 regner kun hver anden dansker – 46 procent – med, at kommunen sørger for rengøring, når de i alderdommen ikke selv kan klare det. Det er da også allerede sådan, at der bliver længer og længere mellem de sæbeduftende trægulve hos svage seniorer.

Hvor der hidtil typisk er blevet gjort rent hos ældre hver 14. dag, så har nogle kommuner ændret det til hver 21. dage. Og nogle få kommuner som Hørsholm og Holbæk forsøger nu at nøjes med rengøring hos ældre én gang om måneden.

»Der er som regel protester, når kommunerne skærer ned. Men efter et stykke tid resignerer både de ældre og deres pårørende. For situationen er jo den, at det ikke er for sjovs skyld, at de ældre er blevet visiteret til for eksempel rengøring. De er ganske enkelt ikke i stand til selv at klare det, og derfor må de enten købe sig til hjælp eller trække på familie og bekendte til rengøringen. Taberne er så dem, som enten ikke har pengepungen eller det sociale netværk i orden,« siger Olav Felbo.

Han frygter, at danskernes negative forventninger til ældreplejen kan gå hen og blive en selvopfyldende profeti.

»Når først de ældre har vænnet sig til ringere service, så er det nemmere for kommunerne at køre videre på samme lave blus – også selv om kommunens økonomi bliver bedre,« siger Olav Felbo.

Professor Bent Greve ser også en fare for permanent, ringere ældrehjælp.

»Politikerne kan ikke slippe af sted med at skære i ældrehjælpen i store hug. Men gradvise, små nedskæringer kan godt lade sig gøre. Eksempelvis bliver værdien af folkepensionen lige så langsomt udhulet år for år,« siger Bent Greve.

Ifølge ham gør den nuværende økonomiske krise det mere forståeligt for danskerne, at det kan være nødvendigt at skære i ældreplejen. Dertil kommer, at mange yngre mennesker har en forventning om, at de vil være så sunde og raske som gråhårede, at de vil være i stand til at kunne klare de fleste ting selv.

Yderligere en forklaring på de lave forventninger har professor og samfundsforsker Jørgen Goul Andersen fra Aarhus Universitet:

»Det er efterhånden gået op for folk, at vi som samfund står med mange flere ældre i de kommende år, og at det kan gøre det svært at opretholde servicen til de ældre.«

Trussel fra Christiansborg

Kommunernes Landsforening (KL) kom i sommer med et ældrepolitisk udspil – ’Nye ældre, nye muligheder.’ Baggrunden er den kæmpe udfordring, som det stigende antal plejekrævende pensionister udgør for kommunerne.

»De mange flere ældre er en kæmpe udfordring, og det er klart, at det kan betyde en ringere ældrepleje. Men det er jo til syvende og sidst et spørgsmål om, hvad vi beslutter som politikere. Jeg ser gerne, at vi begynder at graduere ydelserne mere,« siger kommunernes formand Jan Trøjborg og uddyber:

»Vi skal væk fra, at man får nogle ydelser per automatik. I stedet skal vi graduere ydelserne, så de ældre, som har et godt helbred eller en stor pensionsopsparing, i videst mulig omfang skal klare sig selv. Det vil frigøre midler til at sørge for kernevelfærd til de allersvageste.«

Discount pleje

Hvis det står til Jan Trøjborg, skal det fremover være slut med gratis rengøringshjælp til velstillede pensionister.

»Vi er det eneste land i verden, som giver gratis rengøring til ældre. Så rengøring er et eksempel på et område, hvor vi godt kan tillade os at prioritere, så hjælpen kun gives til dem, der virkelig har behovet, og ikke til dem, der godt kan betale selv. Der er brug for udvidet solidaritet med de allersvageste i samfundet,« siger Jan Trøjborg.

Han glæder sig over, at et flertal af danskere – 57 procent – i A4’s undersøgelse er parat til at lade hjemmehjælpen blive afhængig af pensionisternes formue. Han ser formueregulering som udtryk for en vilje i befolkningen til at finde løsninger på problemerne med at skaffe penge og personale nok til ældreplejen.

Hver tredje dansker forudser i Ugebrevet A4’s undersøgelse, at der ingen hjælp bliver at hente til hverken toiletbesøg eller til at komme i bad. Også selv om man er så svækket, at man ikke selv kan klare en tur på wc’et eller under bruseren.

Ifølge Ældre Sagen er der dog næppe grund til at frygte et liv som ældre dement med en ildelugtende ble og tøj indsmurt i sved og sovs. Så ringe en service vil møde bred, folkelig modstand. Men den personlige pleje kan meget vel blive forringet.

»Der er en tendens til, at selv den nødvendige, personlige pleje af de ældre bliver beskåret.  Eksempelvis skærer nogle kommuner ned på, hvor ofte de ældre kan komme i bad. Fra to til tre gange om ugen ned til én gang. Eller der bliver afsat mindre tid til hjemmehjælpernes arbejde,« siger Olav Felbo.

At der er et tidspres på hjemmehjælperne, kan man se ud af en rundspørge foretaget af fagforbundet FOA blandt 2.155 sosu’er. Hver tredje af dem siger i rundspørgen, at de en eller flere gange om måneden må arbejde gratis over for at nå opgaverne. »For de kan jo ikke bare efterlade borgeren på toilettet, fordi tiden er gået,« som forbundssekretær Inger Bolwinkel fra FOA siger til Avisen.dk.