PÅ GYNGENDE GRUND

Danskerne vakler i troen på EU

Af | @GitteRedder

Danskerne er langt fra overbeviste om, at EU har skabt fred og sikkerhed i Europa. Midt i flygtningekaos og eurokrise har politikerne forsømt at tale om meningen med EU. Danskernes tvivl er ikke blevet taget seriøst, så nu spørger de sig selv: Hvorfor er vi med i EU, og hvorfor skal vi stemme ja? Det siger forsker bag stor undersøgelse.

»Den stigende EU-modstand ser ud til at være et borgerligt fænomen, mens blandt andet Socialdemokratiske og SF- vælgere bevæger sig i mere EU-positiv retning. Det kan give nogle konflikter i EU-politikken herhjemme, der bliver interessante,« siger forsker Derek Beach, der står bag den nye undersøgelse af danskernes syn på EU.

»Den stigende EU-modstand ser ud til at være et borgerligt fænomen, mens blandt andet Socialdemokratiske og SF- vælgere bevæger sig i mere EU-positiv retning. Det kan give nogle konflikter i EU-politikken herhjemme, der bliver interessante,« siger forsker Derek Beach, der står bag den nye undersøgelse af danskernes syn på EU.

Foto: Scanpix/Keld Navntoft

Tag en tur til Lübeck eller Hamborg i denne søde juletid, og du kan ikke undgå at møde flokke af danskere, der nyder glühwein og shopper juleamok.

Eller tag længere sydpå til Barcelona, hvor fodboldglade danskere kombinerer et besøg på Camp Nou med køb af gode oste og skinker til julefrokosten.

Danskerne er simpelt hen ellevilde med at være turister i EU. Men der stopper EU-begejstringen også for de fleste. Paradokset er nemlig, at mange danskere helst vil have alt, hvad der handler om EU på afstand, fordi de er usikre på, om EU vil dem det godt eller skidt. Det vurderer EU-forsker på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, lektor Derek Beach.

»I dag er mange danskere helt fundamentalt i tvivl om, hvad EU er for noget. Der er opbrud i danskernes opfattelse af EU, og det betyder noget både i forhold til, hvor folk sætter deres kryds ved folkeafstemningen om retsforbeholdet på torsdag men også for vores Europapolitik på længere sigt,« siger han.

Utrygge danskere

En ny undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har gennemført for Aarhus Universitet, viser ifølge Derek Beach, at danskerne vakler i troen på EU.

Mindre end halvdelen af danskerne føler sig som EU-borgere, og hver anden dansker er i et eller andet omfang uenig i eller i tvivl om, hvorvidt EU har skabt fred og sikkerhed i Europa.

Et flertal mener, at Danmark alt i alt har haft flest eller overvejende flest fordele ud af EU-medlemskabet. Men hver femte dansker oplever, at ulemperne har været større eller klart større end fordelene.

I lyset af at vi har været medlemmer af EU i mere end fire årtier, er det tegn på stigende skepsis og usikkerhed blandt vælgerne om, hvorvidt EU er skidt eller kanel for os, anfører Derek Beach.

»EU har ændret karakter, og det har mange danskere svært ved at forholde sig til, og det gør dem utrygge,« fastslår Derek Beach.  

Socialdemokraternes EU-ordfører Nick Hækkerup mener ikke umiddelbart, at der er grund til de store panderynker over, at danskerne ikke betragter sig selv som EU-borgere. 

»Jeg føler mig først og fremmest som dansker og også som EU-borger. Der er ikke nogen modsætning. Jeg føler mig grundlæggende som dansker, selvom jeg synes, at EU-medlemskabet er godt.  Så jeg er ikke bekymret for de nye tal,« siger Nick Hækkerup.

Akutte problemer

SF’s EU-veteran Holger K. Nielsen er til gengæld bekymret over, at så mange danskere på den ene eller anden måde sætter spørgsmålstegn ved EU-samarbejdet.

»EU fungerer ikke særlig godt i øjeblikket, og det giver en skeptisk tilgang til det. Under alle omstændigheder er vi nødt til at tage de her nye tal alvorligt,« siger Holger K. Nielsen.

Han er beklemt over, at så mange danskerne ikke kan se, at EU-samarbejdet har været med til at sikre fred og stabilitet i blandt andet Østeuropa.

»Men det historiske perspektiv er svært at få frem i en tid, hvor der er så mange akutte problemer, som folk forholder sig til,« siger Holger K. Nielsen.

Ja-sigerne ser på EU på én måde, og nej-sigerne på en anden måde. Og så har vi rundt regnet en tredjedel af danskerne, som er i tvivl om både retsforbehold og om, hvorvidt EU er godt eller skidt. Derek Beach, EU-forsker på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet

Mange kan ikke lide EU’s nye ansigt

EU-forsker Derek Beach fremhæver, at især udvidelsen af EU med de østeuropæiske lande, arbejdskraftens frie bevægelighed, eurokrisen og senest flygtningekrisen har fået danskerne til at tvivle på, om EU nu er det rigtige sted at være.   

»Ganske mange danskere møder konkurrence fra polske håndværkere eller andre østeuropæiske arbejdstagere i hverdagen. Nogle sender måske deres danske børnecheck hjem til Rumænien. Og der er måske flygtninge indkvarteret på byens kaserne. EU har fået et ansigt de senere år, og det er ikke alle, som kan lide det ansigt,« siger han.

Samtidig med at der er sket de store forandringer, har danske toppolitikerne forsømt at tale nuanceret om EU. Hvornår har vi hørt en politisk leder tale op til danskerne og bruge kostbare minutter i primetime på at tale om Europa-visionen, spørger han.

Kløvet midt over

Derek Beach kalder det helt misforstået, at politikerne fra især Ja-partierne har glemt at tale om meningen med EU i en tid, hvor EU er i opbrud.   

»Danmark er kløvet midt over. Ja-sigerne ser på EU på én måde, og nej-sigerne på en anden måde. Og så har vi rundt regnet en tredjedel af danskerne, som er i tvivl om både retsforbehold og om, hvorvidt EU er godt eller skidt. Det er det, som politikerne er oppe imod,« konstaterer han.

Og tilsyneladende har langt de fleste politikere valgt en strategi, hvor de taler til hver deres vælgeres forståelse af EU i stedet for at forklare, hvad EU handler om og samtidig håbe på at overbevise tvivlerne.

»Den propagandastrategi, som de fleste partier lægger for dagen, fænger ikke særlig godt hos tvivlerne. I stedet for den bombastiske og unuancerede kommunikationsstrategi, som de fleste ja- og nej-partier har valgt, kunne man med fordel have været mindre sort-hvid og måske kunnet få nogle tvivlere til at lytte,« siger EU-forskeren.

Samtidig kunne en mere nuanceret kampagne have kvalificeret danskerne, så de vidste, hvad EU handler om, mener han og fremhæver, at den unge generation fylder godt blandt tvivlerne.

EU-debatten har bevæget sig et sted hen, hvor vi har det nuancerede synspunkt, at EU er en politisk kampplads, hvor der er både fordele og ulemper. Nick Hækkerup, EU-ordfører, Socialdemokraterne

I betragtning af at cirka hver tredje dansker på et tidspunkt har angivet at være ubesluttet om, hvor krydset skal sættes på torsdag, har både ja- og nej-kampagner herhjemme været forfejlede, anfører han.

»Det virker som om, at partierne har ansat nogle professionelle kampagnefolk, der har været en tand for smarte og uden at stikke en finger i jorden har importeret tyve år gamle kampagneredskaber fra USA, der ikke virker i en dansk kontekst. Og da slet ikke når det handler om EU, hvor en stor del af befolkningen er i tvivl,« siger Derek Beach.

Hækkerup: Vi er nuancerede 

Socialdemokraternes EU-ordfører Nick Hækkerup  mener ikke, at Socialdemokraterne har været for bombastiske eller for unuancerede i deres kampagne, der har haft hovedvægten på europol-samarbejdet og kampen mod grænseoverskridende kriminalitet.

»Det er rigtigt at fokusere på det som folkeafstemningen handler om, nemlig retsforbeholdet,« siger han.

Nick Hækkerup vil ikke ud i at diskutere om partiets strategi været fejlslagen, før resultatet af folkeafstemningen foreligger.

Men han synes ikke, at hans parti har svigtet ved at undlade at tage en bredere europapolitisk debat.

»EU-debatten har bevæget sig et sted hen, hvor vi har det nuancerede synspunkt, at EU er en politisk kampplads, hvor der er både fordele og ulemper. Jeg oplever, at vi har fået en mere nuanceret europapolitisk debat, hvor det ikke bare handler om at være for eller imod,« siger han.

SF-Holger: Vi er havnet i primitiv ja-nej-diskussion

SF’s Holger K. Nielsen giver til gengæld EU-forsker Derek Beach medhold i, at politikerne har glemt at tale om visionen for EU-samarbejdet og dermed måske hægtet mange fra den unge generation af.

»Generelt har man glemt de overordnede visioner og i stedet brugt EU som en del af en indenlandsk dagorden, hvor blandt andet Venstre og Konservative føler sig pressede af Dansk Folkeparti og så bruger EU-politikken til at håndtere den trussel. Tænk bare på diskussionen om børnechecken, hvor Lars Løkke gik ud og sagde, at bare fordi man står i en dansk jordbærmark i en halv dag skal man ikke have dansk børnecheck. Det giver folk en negativ holdning,« siger han.

Holger K. Nielsen beklager, at debatten om EU dermed bliver en defensiv og taktisk indenrigspolitisk diskussion om, hvad Danmark kan undgå i stedet for, hvad Danmark kan bidrage med i Europa. 

Når valgresultatet er kendt på fredag, mener Holger K. Nielsen, at Folketingets partier bør sætte sig ned og blive enige om en ny måde at tage en europapolitisk diskussion med danskerne.

»I 1993 gjorde vi det samme, og det var mig der fandt på udtrykket ’det nationale kompromis’.  Det var præcis for at få et nyt grundlag for vores europapoltik diskuteret igennem med befolkningen. Og for at undgå at man havnede i en primitiv ja-og -nej diskussion. Der er vi havnet igen,« beklager han.

Vi er på ny grund ved den her folkeafstemning, fordi gruppen af tvivlere aldrig før har været så stor. Derek Beach, EU-forsker på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet

På ny grund

Valgforsker Derek Beach fremhæver, at det stadig er totalt uforudsigeligt, hvad valgresultatet bliver torsdag.

»Det er mange tvivlere, og mange af dem vil sandsynligvis blive hjemme i sofaen simpelt hen fordi de har svært ved at hitte ud af, hvad de skal mene både om EU generelt og om retsforbeholdet og dermed, hvad de skal stemme.  Vi er på ny grund ved den her folkeafstemning, fordi gruppen af tvivlere aldrig før har været så stor, hvilket også hænger sammen med, at de store europapolitiske debatter er fraværende i en tid med stort opbrud,« siger han.

Samtidig flytter skillelinjerne sig også blandt vælgerne, noterer han.  Antallet af borgerlige EU-skeptikere vokser, mens der på venstrefløjen dukker stadig flere EU-tilhængere op.

»Den stigende EU-modstand ser ud til at være et borgerligt fænomen, mens blandt andet Socialdemokratiske og SF- vælgere bevæger sig i mere EU-positiv retning. Det kan give nogle konflikter i EU-politikken herhjemme, der bliver interessante,« konstaterer han.