GRÆNSELØST

Danskerne tvivler på fordel ved arbejdskraftens frie bevægelighed

Af | @GitteRedder

Ny undersøgelse viser, at mange danskere ikke mener, at arbejdskraftens frie bevægelighed gavner Danmark. EU-eksperter advarer om, at negativ retorik får udlændinge til at blive væk fordi de føler sig uvelkomne i Danmark. LO-formand Harald Børsting er bekymret for voksende EU-skepsis

Princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed har kun medvind hos godt halvdelen af danskerne

Princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed har kun medvind hos godt halvdelen af danskerne

Foto: Bo Svane, Polfoto

Italienere kan tage job i Tyskland, og danskere i Tjekkiet. På kryds og tværs af landegrænser kan EU-borgerne tage arbejde og bo, hvor de arbejder.  Arbejdskraftens frie bevægelighed er et grundlæggende princip i EU, men i dag mener næsten hver anden dansker ikke, at den frie bevægelighed gavner Danmark.

Næsten hver anden dansker – eller 46 procent – erklærer i en ny undersøgelse, at de slet ikke eller kun i mindre grad mener, at arbejdskraftens frie bevægelighed er til fordel for Danmark.  Og kun hver syvende dansker erklærer, at EU-borgernes ret til at flytte over landegrænser for at arbejde er til fordel for Danmark.

Det viser en ny omfattende undersøgelse, som Analyse Danmark for gennemført for Ugebrevet A4. Undersøgelsen er gennemført i perioden 11. – til 17. marts, mens debatten om børnecheck og dagpenge til østeuropæere med job i Danmark raser.

Hver anden dansker: Fri bevægelighed gavner ikke Danmark I hvilken grad mener du, at arbejdskraftens frie bevægelighed er til fordel for Danmark?
Kilde: Analyse Danmark for Ugebrevet A4, 2014.

LO-formand Harald Børsting er dybt bekymret for den udbredte skepsis mod arbejdskraftens frie bevægelighed, som han betegner som kolossal vigtig for dansk beskæftigelse og økonomi.  Han kæder danskernes negative holdning til arbejdskraftens frie bevægelighed sammen med de seneste ugers heftige debat om den såkaldte velfærdsturisme.

»Jeg er slet ikke i tvivl om, at den frie bevægelighed er til fordel for Danmark og meget fornuftig. Og man skal passe på med ikke at blande det sammen med en diskussion om velfærdsydelser og social dumping,« konstaterer han.

Kan få konsekvenser

Leder af Center for Europæiske Studier på Københavns Universitet, professor Marlene Wind, mener, at danskerne lider af en række vrangforestillinger om, hvordan arbejdskraftens frie bevægelighed skader Danmark. Og det er i høj grad politikernes ansvar, at danskerne er negative overfor de vandrende arbejdstagere, mener hun.

»Politikerne ligger som de selv har redt i forhold til den store modstand mod arbejdskraftens frie bevægelighed. Simpelt hen fordi flertallet af politikere har forsømt at oplyse, hvilke fordele der er forbundet med den vandrende arbejdskraft og den frie bevægelighed. De glemmer, at over 500.000 danske jobs i dag er fundamentalt afhængige af, at vi er en del af det indre marked, og at 80 procent af vores eksport går dertil,« siger hun.

Læs også: Danskerne raser over sociale ydelser til EU-borgere

Marlene Wind advarer om, at det kan få store konsekvenser for dansk erhvervsliv, hvis den danske skepsis og retorik omkring vandrende arbejdskraft tager til.

»Debatten omkring sociale ydelser og arbejdskraftens frie bevægelighed minder mere og mere om vores udlændingedebat.  Og det er meget uheldigt, for det kan betyde, at mange mennesker opfatter sig som uvelkomne i det danske samfund. Og det er slet ikke godt for dansk erhvervsliv, hvis der ikke længere kommer såkaldte østarbejdere og lægger deres arbejdskraft i Danmark,« siger hun.

Godt med optjeningspligt

Heller ikke LO-formand Harald Børsting bryder sig om den negative retorik i debatten for øjeblikket, og han frygter, at den breder sig og dermed koster arbejdspladser.

»Der er ingen tvivl om, at det i yderste konsekvens kan det betyde, at danskerne ønsker Danmark ud af EU og ud af det indre marked, og det er helt uoverskueligt for dansk økonomi og danske arbejdspladser og vil være helt katastrofalt for danske lønmodtagere,« fastslår han.

LO-formanden erklærer, at det er politikernes og fagbevægelsens opgave at arbejde for at finde holdbare løsninger på udfordringen med, at EU-borgere med arbejde i et andet EU-land har ret til sociale ydelser, så længe de arbejder der. Han fremhæver, at Danmark langt fra er det eneste land, der problematiserer det i Bruxelles og arbejder på en løsning.

»Jeg mener, at det er sundt, rigtigt og rimeligt at operere med en optjeningspligt i det land, man kommer til inden man er berettiget til velfærdsydelser,« siger han.

LO-formanden understreger, at det er en stor politisk opgave at få løst det som mange danske lønmodtagere opfatter som store problemer, nemlig sociale ydelser og social dumping. Først når de grundproblemer er løst, tror LO-formanden, at danskerne får øjnene op for, at arbejdskraftens frie bevægelighed er til fordel for Danmark.

»Som en del af den frie bevægelighed skal man ikke kunne sikre sig sociale ydelser på et alt for løst grundlag, ligesom man ikke kan komme og dumpe hjemlandets arbejdsvilkår.  Jeg er sikker på, at det er på grund af de to grundproblemer med arbejdskraftens frie bevægelighed, at bekymringen og skepsis hos danskerne kommer. Men vi skal stå ved arbejdskraftens frie bevægelighed, der er ingen tvivl om, at den er til gavn for os og at vi både nu og i fremtiden har brug for arbejdskraften udefra,,« siger Harald Børsting.

DI ikke bekymret

Men i DI er arbejdsmarkedspolitisk chef, Steen Nielsen, slet ikke bekymret for danskernes syn på det indre marked og arbejdskraftens frie bevægelighed.  Han tolker tværtimod tallene i A4-undersøgelsen som en stor opbakning til arbejdskraftens frie bevægelighed og noterer, at 78 procent af danskerne svarer, at de i høj grad, i nogen grad eller i mindre grad mener, at den frie bevægelighed er til fordel for Danmark.

»De her tal viser, at debatten om velfærdsydelser ikke har rokket ved opbakningen til, at arbejdstagere kan bevæge sig hen over landegrænserne i EU. Så i DI er vi ikke bekymrede for danskernes opbakning til EU,« siger Steen Nielsen.

Men EU-ekspert Marlene Wind mener, at DI går galt i byen, når de ikke ser virkeligheden i øjnene. Hun pointerer blandt andet, at der sidste år var cirka 10.000 job, der ikke kunne besættes.

»Masser af erhvervsledere siger allerede i dag, at de er nødt til at gå udenfor Danmarks grænser for at finde kvalificeret arbejdskraft til en række ledige job.  Så det er ikke særlig godt for dansk erhvervsliv, at den her retorik er blevet så negativ overfor arbejdskraftens frie bevægelighed,« fastslår hun.

Også Derek Beach, EU-forsker på Aarhus Universitet, pointerer, at den negative retorik i medierne omkring den såkaldte velfærdsturisme påvirker danskernes holdning til arbejdskraftens frie bevægelighed og det indre marked.

»Vi har stor gavn af arbejdskraftens frie bevægelighed, og hvis man bliver negativ overfor det, er det jo selve kernen i det indre marked man sætter spørgsmålstegn ved.  Og dermed også danske arbejdspladser og produktion,« siger Derek Beach.

Nye tal fra Eurostat viser, at kun 3 procent af EU-borgerne i 2014 benytter sig af muligheden for at tage et job i et andet EU-land.

Læs: Bag om undersøgelsen