Danskerne tror ikke på politikerne

Af

Politikeres og journalisters troværdighed kan ligge på et meget lille sted, viser en ny undersøgelse. Omvendt har danskerne stor tillid til sygeplejersker, læger, politifolk og skolelærere. Ifølge eksperter viser undersøgelsen, at tilliden til velfærdsstaten er klippefast. Omvendt er tiltroen til Christiansborg faretruende lav, og det kan skade demokratiet.

Foto: Foto: Thomas Borberg, Polfoto

MISTRO Danskernes tiltro til politikere, journalister og spindoktorer ligger for fjerde år i træk i bund. Omvendt kan velfærdsstatens fodsoldater som sygeplejersker, læger, politifolk og skolelærere endnu engang bryste sig af at være landets mest troværdige faggrupper.

Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har gennemført for Radius Kommunikation.

Danskernes mistro til det politiske system er faretruende lav, mener ph.d. ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Sigge Winther Nielsen.

»Det er bekymrende, at der er en så udbredt skepsis mod centrale aktører i vores demokrati. Man er jo inde ved knoglerne af demokratiet, og det er ikke noget, man kan leve med over en længere periode. Der er klart nogle faresignaler, man skal være opmærksom på,« siger han.  

Velfærden er i top

Til gengæld viser undersøgelsen, at danskerne har stor tillid til, at velfærdsopgaverne er i gode hænder. Det vurderer administrerende direktør og kommunikationsrådgiver i Radius Kommunikation, Nicolaj Taudorf Andersen, som har stået i spidsen for undersøgelsen.  

»Danskerne har en klippefast tillid til de faggrupper, der udgør den menneskelige kerne i velfærdssystemet,« siger han og tilføjer, at tilliden til velfærds-faggrupperne er en forudsætning for, at velfærdsamfundet fungerer.

»Der er jo ingen, der ville aflevere deres børn i vuggestuen, hvis ikke man havde tillid til pædagogerne. Eller tage noget medicin, hvis ikke man stolede på, at lægen havde ret,« siger han.

Troværdighed er vigtig

Samme holdning finder man hos fagforbundet Dansk Sygeplejeråd, der primært organiserer sygeplejersker. Formanden, Grete Christensen, siger:

»Den høje troværdighed er en forudsætning for, at samarbejdet med patienter og borgere kan lykkes. Og det skaber et godt forløb omkring patientens sygdom eller behandling,« siger hun.

I undersøgelsen er et repræsentativt udsnit af danskerne blevet bedt om at vurdere faggruppernes troværdighed som enten meget lav, lav, medium, høj eller meget høj.

Den mest troværdige faggruppe er sygeplejersker, som 79 procent af danskerne mener, har en høj eller meget høj troværdighed.

I den anden ende af skalaen finder man spindoktorerne, som ifølge 66 procent af danskerne har meget lav eller lav troværdighed. Spindoktorer er skarpt forfulgt af politikerne, som 57 procent af danskerne, har lav eller meget lav tiltro til. Kun syv procent af befolkningen mener, politikerne har høj eller meget høj troværdighed, mens 34 procent mener, deres troværdighed er medium.

Politikerlede

Særligt den udbredte skepsis over for politikere kan have alvorlige konsekvenser for demokratiet, mener professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet Michael Hviid Jacobsen.

»Selv om folk stemmer ved valgurnerne, kan man frygte, at danskerne i fremtiden kan miste interessen for politik, fordi de mener, at politikerne alligevel er utroværdige. Og så opstår der jo et demokratisk underskud i samfundet,« siger professoren og tilføjer, at journalisternes lave troværdighed gør problemet endnu værre.

»Når folk så samtidig ikke tror på, hvad journalisterne siger, har man en ganske ond spiral. Og det er et alvorligt grundlæggende problem, hvis de grupper, som i vid ustrækning kommunikerer til borgerne, ikke betragtes som troværdige,« siger Michael Hviid Jacobsen.

Der skal mere fokus på substans

Hos Dansk Journalistforbund tager man danskernes holdning til journalister meget alvorligt, fortæller formand, Mogens Blicher Bjerregård.

»Det er et væsentligt problem, som vi skal tage hånd om,« siger han og påpeger, at forbundet i øjeblikket har et særligt fokus på onlinemedier.

»På onlinemedierne går det ofte ekstremt hurtigt. Og så er der større risiko for fejl. Derfor er det vigtigt, at vi i branchen reflekterer over, hvordan de presseetiske regler bruges på nettet,« siger han.

Også på Christiansborg er man bekymret over udviklingen. Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), siger:

»Jeg synes bestemt, det er et problem, at politikerne ligger så lavt. Det er desværre ikke et nyt problem. Men jeg synes politikere og journalister burde hjælpe hinanden med at komme højere op i det indeks. For eksempel ved, at begge parter fokuserede mere på den politiske substans.«

Gør det du siger, og sig det du gør

Politikernes vej op ad troværdighedslisten kan dog blive lang og besværlig mener Nicolaj Taudorf Andersen fra Radius Kommunikation. Han pointerer nemlig, at det svært at forene troværdighed med magt.

»Troværdighed dækker over, at man gør, det man siger, og siger det man gør. Men hvis en politiker vil have indflydelse og magt, kræver det, at vedkommende indgår kompromiser med andre politikere. Og det kan komme til at koste troværdighed over tid,« siger han.

Nicolaj Taudorf Andersen råder politikerne til at formulere nogle klare mål for, hvad de vil med det danske samfund. Men der skal handling bag, understreger han.

»Man skal sørge for, at adfærd og kommunikation hænger sammen. Ellers falder troværdigheden yderligere,« siger han.

Politikernes vej mod en bedre placering på troværdighedslisten bliver ikke lettere af, at der det seneste år har været massiv fokus på løftebrud fra mediernes side. Det mener professor Michael Hviid Jacobsen.

»Vi bliver jo tæppebombet med historier om politikere, der skifter standpunkt og løber fra deres løfter. Og det fastholder dem i en rolle som utroværdige,« siger han.

Faggrupper med agenda ligger lavt

Selv om danskernes mistro til det politiske system kan have negative konsekvenser, er mistroen også udtryk for en sund skepsis. Det mener adjunkt på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet Yosef Bhatti.

»Faggrupper, der fremstår neutrale, ligger højt, mens aktører, der vil sælge et budskab, ligger lavt,« siger han og tilføjer.

»Hvis personer forsøger at sælge et budskab, er der grund til at være skeptisk. Så har de nemlig en grund til at fordreje virkeligheden. De har et budskab eller en agenda, de gerne vil sælge, og det er danskerne i stand til at afkode.«

Det er dog foruroligende, at danskerne også mener, at journalister har lav troværdighed, mener Yosef Bhatti.

»I den ideelle verden burde journalister jo ikke ligge så lavt på listen. Men det ser ud til, at danskerne mener, at journalisterne er for tæt knyttet til spindoktorerne og politikerne. Og det er jo en bekymrende udvikling,« siger han.

Godt med skepsis

Faktisk er mistroen til politikere, spindoktorer og journalister et udtryk for, at danskerne er demokratiske, mener professor Michael Hviid Jacobsen.

»Det er en fordel, at danskerne ikke bare tror blindt på alt, hvad magthaverne siger. Danskerne er jo et meget skeptisk folk i det hele taget - det er en del af vores demokratiske kultur. Det er tilladt at være skeptisk, og det er tilladt at stille spørgsmålstegn ved det, som magthaverne siger.«

Samme melding lyder fra Folketingets formand, Mogens Lykketoft.

»Det er fint, at danskerne ikke bare tror på alt, hvad politikerne siger. Det er vigtigt i et demokrati,« siger han.

Gratis velfærd skaber tillid

Nederst på troværdighedslisten finder man ud over politikere og journalister også bilhandlere, ejendomsmæglere, taxichauffører, bankrådgivere og pensionsrådgivere.

Ifølge Nicolaj Taudorf Andersen fra Radius Kommunikation skyldes deres lave placering, at de har åbenlyse kommercielle interesser. Og der adskiller de sig fra faggrupperne i toppen, som ikke har nogen kommercielle bagtanker.

»Faggrupperne i toppen har hverken en politisk eller kommerciel dagsorden. Deres opgave er udelukkende at servicere borgerne,« siger han og fortsætter:

»Så snart vi får fornemmelsen af, at folk gør noget for egen vindings skyld, falder tiltroen til dem«.

Utroværdighed baseret på utroværdige myter

Selv om den lave tillid til faggrupperne i bunden af troværdighedslisten blandt andet kan forklares med danskernes sunde skepsis, er det ikke nødvendigvis al mistroen, som er berettiget, mener professor Michael Hviid Jacobsen.

»Meget af det er mytebaseret. At bilhandlere skulle være mere utroværdige end andre mennesker, eller at ejendomsmæglere skulle være det, bygger formentlig på enkeltsager og myter,« siger han.

Samme melding lyder fra Sigge Winther Nielsen.

»I populærkultur som film, teater og comedy er bilhandlere og ejendomsmæglere ofte fremstillet som nogle griske karle,« siger han og tilføjer, at politikere er begyndt at få den samme rolle.

»Der tegnes ofte et billede af, at politik er et stort strategisk spil. Men virkeligheden er jo, at der stadig er mange politikere, som er meget seriøse i deres arbejde,« siger han.

Mød danskerne

Der er dog stadig håb for faggrupperne i bunden, mener Nicolaj Taudorf Andersen fra Radius Kommunikation. De kan nemlig lære noget af faggrupperne i toppen.

»En god måde at aflive myter på er ved at skabe kontakt til borgerne. Og det er der jo også flere politikere, der begynder på. Tag for eksempel under valgkampene, hvor mange politikere er begyndt at stemme dørklokker. Der møder de den enkelte borger, og det gør de kun, fordi det virker,« siger han.

Samme melding lyder fra Sigge Winther Nielsen.

»De øverste faggrupper er nogle, som danskerne møder i hverdagen. Politikere og journalister er mere abstrakte, og de færreste danskere møder dem i dagligdagen. Derved kan der jo nemt opstå fordomme og karikaturer af de grupper,« siger han.

Sigge Winther Nielsen påpeger dog, at der ikke er nogen mirakelkur mod den lave troværdighed. Ifølge ham vil det tage flere år at ændre.

»Undersøgelsen viser, at der i øjeblikket er et fastlåst mønster. Det er ikke noget man ændrer på et eller to år. Der skal ske nogle store forandringer i samfundet. Måske en ny generation af politikere, eller et nyt parti, der skubber til nogle af de her ting,« siger han.

Spindoktorer er mest utroværdige

For andet år i træk løber de sky spindoktorer med sejren som landets mest utroværdige faggruppe. Og det er ikke så underligt, mener Nicolaj Taudorf Andersen.

»Det er jo relativt få danskere, der ved, hvad de går og laver. Og det er jo heller ikke en del af deres job at fortælle, hvad de laver. Og det er jo i sig selv med til at trække dem ned.«