Danskerne tror ikke på mindre ulighed

Af
| @GitteRedder

Trods regeringens erklærede mål om at mindske uligheden, er det kun de færreste danskere, der tror, det vil lykkes. Kun hver ottende forventer, at afstanden mellem rig og fattig er mindsket om fem år, mens knap hver anden dansker tror, uligheden kommer til at stige. Eksperter påpeger, at ulighedsdiskussionen har sprængstof til at flytte vælgere.

Foto: Illustration: Scanpix

KLØFTER Rengøringsassistenten må gå på loppemarked for at købe en billig sofa, mens direktøren får råd til flere dyre designermøbler de kommende år. Og mens den arbejdsløse smed suger på lappen og dropper tandlægen for at slippe for unødvendige regninger, shopper kemiingeniøren løs i New York.

Der bliver simpelt hen større forskel mellem rig og fattig i fremtiden, vurderer næsten hver anden dansker og udtrykker dermed manglende tiltro til, at regeringen kan leve op til målsætningen fra regeringsgrundlaget om at mindske uligheden i Danmark.

Kun hver ottende vælger forventer, at forskellen på rig og fattig om fem år er mindsket. Derimod regner 44 procent med, at uligheden vil vokse de kommende år, viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4.

I september gik Socialdemokraterne og SF ellers til valg på netop at ville bekæmpe ulighed i det danske samfund.

Og da regeringspartierne - Socialdemokraterne, Radikale og SF - præsenterede regeringsgrundlaget, »Et Danmark, der står sammen«, var mindre ulighed fremhævet som en af ni mærkesager i den økonomiske politik.

Krisepræget realisme

Men i sidste uge offentliggjorde skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) så skitsen til en skattereform, der isoleret set vil øge uligheden i det danske samfund ved at give skattelettelser til danskere på arbejdsmarkedet, men ingen skattelettelser til folk på overførselsindkomster.      

Valgforsker på Aarhus Universitet Rune Stubager mener, at mange vælgere har mistet tilliden til, at den nye regering gør kløften mellem rig og fattig mindre end i dag. Og han understreger, at det er selvforskyldt.

»Regeringen har ganske vist afskaffet fattigdomsydelserne, men mange vælgere vil tænke, at hvis de var så stærkt optaget af at mindske uligheden, ville de nok bruge skattereformen til at arbejde på netop at mindske den,« siger han.

Ud over at vælgerne ikke tror på, at regeringen kan mindske uligheden, fremhæver Rune Stubager også, at den økonomiske krise får realismen frem i mange vælgere.

»Der er tryk på de offentlige budgetter, og derfor kan det være svært at mindske uligheden. Nogle vælgere mener, at så er der ikke råd til det,« siger han.

Bemærkelsesværdigt

Også professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Peter Kurrild-Klitgaard, der er tilknyttet den liberale tænketank Cepos, finder det bemærkelsesværdigt, at så mange danskere – selv blandt regeringspartiernes egne vælgere - forventer, at uligheden vil vokse i de kommende år.

»Man kunne godt have forventet en større tiltro hos vælgerne til, at en regering med Socialdemokraterne og SF ville mindske uligheden,« siger Peter Kurrild-Klitgaard.

Han tilføjer, at selv i lyset af den pessimisme, som den økonomiske krise giver hos vælgerne, er det interessant, at kun hver ottende vælger tror på, at uligheden vil blive mindre med Helle Thorning-Schmidt (S) som statsminister.

Men socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke, afviser, at det er en mistillidserklæring til regeringen, at kun hver ottende vælger forventer, at uligheden vil mindskes, selvom regeringen kom til magten på netop løfter om at mindske forskellen mellem rig og fattig.

»Vi begyndte jo med at fjerne fattigdomsydelserne, fordi de ydelser var urimelige og skabte en større kløft mellem de allerfattigste og resten af samfundet. Når vi nu laver en kickstart af dansk økonomi, der vil give tusindvis af nye job, vil det formentlig øge uligheden på en del parametre. Men jeg tror, at alle vores vælgere synes, det er en god idé at gøre det alligevel. For det giver bedre muligheder for folk, hvis de har et job og en indkomst,« siger Magnus Heunicke.

Han understreger, at der er mange forskellige metoder til at opgøre ulighed på.

»Vi vil godt have et lige samfund med lige muligheder, men vi har ikke kæmpet for et kommunistisk samfund på nogen måde. Vores kickstart viser jo også vejen ud af krisen. Er det så alle sammen tiltag, der øger ligheden? På kort sigt kan nogle af vores tiltag godt betyde, at hvis man opgør uligheden på den der gini-koefficient, at der kommer mere ulighed. Men hvis vi giver folk uddannelse og job, er det noget, der på længere sigt er en rigtig god socialdemokratisk vej ud af krisen,« pointerer Magnus Heunicke.

Han understreger, at Socialdemokraterne ikke er så optaget af opgørelsesmetoder, men af at bygge et robust samfund, der bygger på lige muligheder.

Målet lever stadig

Heller ikke den radikale Marianne Jelved vil udlægge undersøgelsen som udtryk for, at vælgerne har mistet tillid til regeringen.

»Vælgerne er af den opfattelse, at det er en kæmpe opgave. Men ser vi samtidig på konjunktursituationen, hvor ledigheden ikke falder, og på, at væksten næsten ligner recession, bliver det jo endnu sværere. Jeg udlægger tallene på den måde, at vælgerne erkender, at udfordringen er stor. Vi har den ambition, at vi ikke ønsker, at der er en underklasse, som man kan kalde fattig,« siger hun.

Ifølge Finansministeriet har gini-koefficienten i Danmark i en årrække været stigende, hvilket vil sige, at uligheden i samfundet er vokset. Fra 20,7 i 1983 til 24,4 i 2009. Men ligesom Magnus Heunicke understreger Marianne Jelved, at der er flere måder at opgøre ulighed på.

»Det er for simpelt bare at sige, at det er forskellen i kroner og øre eller gini-koefficient. Der er mange andre omstændigheder, der skal tages med.«

Samme syn fremfører SF’s politiske ordfører, Jesper Petersen, der dog erkender, at den kommende skattereform isoleret set vil øge uligheden i Danmark. Men han pointerer kraftigt, at det stadig er regeringens målsætning at mindske uligheden.

»Økonomisk lighed er stadig centralt, og vi vil da stadig kigge på gini-koefficienten. Men det vigtigste er at kigge langt bredere på lighed i stedet for sådan en matematisk opgørelse. I dag har vi også en ulighed i sundhed, og vi har en uddannelsesulighed, der handler om at få brudt den sociale arv, så unge får lige livsvilkår. De uligheder vil vi stadig bekæmpe,« siger han.

Mavepuster

Enhedslistens Johanne Schmidt Nielsen mener, at undersøgelsen er en mavepuster for en regering, der har slået på stortromme for mere lighed. Hun giver især skatteminister Thor Möger Pedersen skylden for den manglende tillid.

»Man kan jo ikke fortænke danskerne i at tro, at uligheden vil vokse, når vores skatteminister har meldt ud, at han vil lave en skattereform, der øger uligheden i det danske samfund, og når Radikale blokerer for en millionærskat og finder det vigtigere at holde hånden under bankerne end at forbedre vores velfærdssamfund og løfte dem, der har mindst,« siger Johanne Schmidt Nielsen.

Hun kalder det ærgerligt, at der ikke er tillid hos vælgerne til, at regeringen kan og vil mindske uligheden.

»Det er godt, at fattigdomsydelserne er fjernet, men så vidt jeg husker, var et sted mellem 10.000 og 16.000 personer berørt af de ydelser. Vi har flere hundrede tusinde arbejdsløse, og jeg går ikke ud fra, at regeringens politik om at skabe større lighed stopper ved fjernelsen af fattigdomsydelserne,« siger hun.

For stor ulighed

Én ting er, at danskerne forventer større kløfter mellem danskerne frem mod 2017. Et andet problem for regeringen er, at danskerne i forvejen synes, at kløfterne er for store.

A4-undersøgelsen viser nemlig, at næsten hver anden dansker – 45 procent – mener, at forskellen mellem rig og fattig i dagens Danmark er for stor.

Zoomer man ind på de tre regeringspartiers vælgere, viser tallene med stor tydelighed de store økonomisk-politiske holdningsforskelle mellem partiernes vælgere. Hvor 80 procent af SF’s vælgere og 71 procent af de socialdemokratiske vælgere erklærer, at forskellen mellem rig og fattig er for stor i dag, så er det blandt radikale vælgere kun 37 procent.

Blandt borgerlige vælgere mener kun 12 procent af de konservative og 20 procent af Venstres vælgere, at forskellen mellem rig og fattig er for stor.

Til gengæld mener hver tredje af Liberal Alliances vælgere, at forskellen mellem rig og fattig i dagens Danmark er for lille, mens godt hver tiende af Venstres og Konservatives vælgere mener, at forskellen mellem rig og fattig godt måtte være større.

Sprængstof

Valgforskerne vurderer, at de store forskelle mellem venstrefløjen og højrefløjen på netop spørgsmålet om ulighed giver sprængstof til store politiske slagsmål de næste år. Rune Stubager peger på, at den økonomiske krise bare forstærker de ideologiske brydninger i netop ulighedsdiskussionen.

»Hele fordelingspolitikken er jo kernen i den klassiske højre-ventre-konflikt. Det her går ind til kernen i den diskussion, og den kommer til at betyde endnu mere nu på grund af krisen,« siger han og spår, at en del vælgere vil tage bestik af ulighedsdiskussionen og flytte rundt mellem partierne afhængig af, hvilken fordelingspolitik, de fører.

Også Peter Kurrild-Klitgaard fra Københavns Universitet peger på, at undersøgelsen viser synlige ideologiske forskelle mellem venstre og højre i fordelingspolitikken og tilgangen til ulighed.

»Holdningerne er jo også forskellige de tre regeringspartier imellem, men det er også meget interessant, at der blandt Liberal Alliances vælgere er langt flere, der mener, at forskellen mellem rig og fattig er for lille, end der er hos Venstres og Konservatives vælgere,« anfører han.

Når så mange danskere mener, at forskellen mellem rig og fattig er for stor i dag, mener Socialdemokraternes politiske ordfører Magnus Heunicke, at regeringen har sat den rette kurs.

»Jeg ser det her som en kæmpe opbakning i hele vælgerkorpset til regeringens politik og en gigantisk begmand til de højreorienterede kræfter i Danmark, der stemmer for, at der skal være større forskel mellem rig og fattig. Det her viser, at de højreorienterede ikke har fat i danskerne,«, siger han.

Den bedste socialhjælp

Liberal Alliances partileder, Anders Samuelsen, mener imidlertid ikke, at han har mistet taget om vælgerne.  

»Du kan på en måde godt sige, at vi er blevet for lige et samfund. Vi ved i hvert fald, at hvis ligheden bliver for stor, tyder meget på, at vi går glip af noget innovation og noget vækst. Dermed får man stilstand. Omvendt ved vi, at hvis man følger vores økonomiske politik og lemper skatten en smule, så får du godt nok en større forskel mellem rig og fattig. Omvendt skaber det også 160.000 nye job. Så det er faktisk den bedste socialhjælp, man kan give,« siger han.

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen mener på baggrund af undersøgelsen, at flertallet i Folketinget går mod befolkningens ønsker.

»Regeringen er ude af trit med befolkningen, når de synes det er rimeligt at lave en skattereform, der øger uligheden i det danske samfund. Og når stort set alle partier for tiden taler for at føre en økonomisk politik, der øger uligheden i det danske samfund, er det overraskende, at så mange danskere i forvejen synes, at uligheden er for stor,«, siger hun.