Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister

Af

Socialdemokraternes Helle Thorning-Schmidt er storfavorit til at vinde næste valg, viser ny måling. 42 procent af vælgerne tror mest på Thorning, mens statsminister Lars Løkke Rasmussen spås vinderchancer af 29 procent af danskerne. Selv hver femte VKO-vælger tror, Thorning indtager Statsministeriet efter valget.

HADEGAVE På trods af et års prøvetid, to besøg af USA’s præsident Obama, nye ministre og et helt nyt regeringsprogram tror danskerne ikke, at Lars Løkke Rasmussen (V) er statsminister efter næste valg. Det viser en måling, Analyse Danmark har foretaget i perioden fra 19. til 24. marts blandt 7.175 danskere for Ugebrevet A4.

2. Påskedag er det ellers et år siden, Lars Løkke Rasmussen overtog Anders Fogh Rasmussens (V) skrivebord i Statsministeriet og satte sig i spidsen for butikken Danmark.

Men Lars Løkke kunne næppe ønske sig en værre ’fødselsdagsgave’ end de lussinger, vælgerne giver ham i dag. For nu at sige det pænt i anledning af den kommende fødselsdag, falder vælgerne ikke bagover af begejstring efter et år med Lars Løkke forrest i bussen. Vælgerne tror ikke på, at Lars Løkke slår Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt ved næste valg. Knap 42 procent peger på, at de – uanset hvad de selv ville stemme i dag – tror, Helle Thorning-Schmidt er Danmarks statsminister efter næste valg. Kun 29 procent spår, at Lars Løkke Rasmussen beholder Statsministeriet.

Blandt de vælgere, som stemte på VKO-blokken ved folketingsvalget i november 2007, tror knap hver femte endda, at Thorning slår Løkke - kun halvdelen af de borgerlige vælgere angiver, at det er Løkke, der vinder.

Helt ind i statsministerens eget bagland er der også ringe tiltro til hans muligheder for at blive i Statsministeriet. Hver ottende af Venstres nuværende vælgere angiver, at selv de tror, Helle Thorning-Schmidt vinder næste valg. Hvis man derudover tillægger Løkke de fem procent af vælgerne, der spår Lene Espersen størst vinderchancer, er han stadig mere end syv procentpoint efter den socialdemokratiske udfordrer.

»Hvis man tager det samlede billede af denne måling, ville der efter et valg komme et regeringsskifte,« siger politisk kommentator og tidligere konservativ formand, Hans Engell.

»Selv om Løkke er ny, regeringen er ny, og der er kommet nyt regeringsprogram, har det alligevel ikke ført til, at vælgerne oplever, at der er kommet en ny dagsorden. Det er Løkkes største udfordring,« siger han.

Lektor i statskundskab på Aarhus Universitet, Rune Stubager, betegner vælgernes vurdering af Lars Løkkes chancer som iøjnefaldende.

»Det er en indikation af, at regeringens vælgere ikke tror så meget på det, som de har gjort tidligere,« siger han.

Ifølge politisk kommentator Niels Krause-Kjær, der sidste år udgav biografien ’Lars Løkke’, er statsministeren presset, og luften er tilsyneladende allerede gået af det regeringshold og regeringsprogram, Lars Løkke præsenterede i sidste måned.

»Øvelsen med at revitalisere regeringen og få Helle Thorning og Villy Søvndal (SF) til at se gamle ud, er ikke lykkedes. For så ville de her tal være anderledes. Det her er bestemt udtryk for, at regeringen virker metaltræt,« siger Krause-Kjær.

Et flertal af vælgerne – 44 procent – peger desuden på, at de mest opfatter Løkke som Venstres partiformand i stedet for det, han er, nemlig landets statsminister. 43 procent siger det modsatte – at Løkke i deres øjne mest er Danmarks statsminister. Ifølge Niels Krause-Kjær antyder tallene, at Lars Løkke er nødt til at genopfinde sig selv i rollen som statsminister.

»Det er et udtryk for, at rollen som statsminister endnu ikke er på plads,« vurderer Niels Krause-Kjær, der støttes af Hans Engell:

»At halvdelen af vælgerne oplever ham mere som Venstres formand, og den anden halvdel mest som landets statsminister, er udtryk for, at han ikke er brændt igennem som samlende figur,« siger han.

Lille-Lars er død

Statsministeren ynder at iscenesætte sig selv med cykel-metaforer, men vælgernes bedømmelse af Lars Løkkes ’format’ til at sidde i Statsministeriet, udstiller billedligt talt også en mand, der på vej op ad en stejl bakke, oplever, at kæden låser sig fast mellem to tandhjul. Lars Løkke deler simpelthen folket i to, når danskerne skal vurdere, om han overhovedet har format til posten. 48 procent svarer, at Løkke ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ har formatet. Mens 47 procent giver Løkke karakteren ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’, når de skal vurdere statsministerens format.

Problemet er, at knap hver tiende af de, der vil stemme på Venstre angiver, at han ’i mindre’ grad har formatet. Hos de konservative er det endda hver femte, der angiver formatet som værende ’i mindre grad’.

På sin vis illustrerer vælgernes negative bedømmelse af Lars Løkke måske også, at han har fulgt en forkert strategi for længe. Straks Løkke indtog Statsministeriet iscenesatte han og strategerne omkring statsministeren Løkke som ’Lille-Lars fra Græsted’. >

I sin første formandstale i Odense i maj fortalte han, hvor ydmyg, men også hvor famlende han var overfor en opgave, han ifølge sig selv aldrig har stræbt efter.

Beskedenheden var formentlig klog for at dæmpe forventningerne efter den til tider urørlige Anders Fogh Rasmussen, men også for at signalere, at her var en mand, hvorom vælgerne i hele landet dernæst kunne sige: Lars er ligesom mig.

Medierne bragte artikler og tv-indslag med statsministerens 75-årige far, Jeppe, hustruen Solrun, parrets børn. Sågar Løkkes lokale pizzeria i Græsted blev udpeget for den danske befolkning. Men den strategi holder ikke længere, vurderer Niels Krause-Kjær.

»Begrebet Lille-Lars fra Græsted er ikke nødvendigvis slået fejl, men hvis man tror, Lille-Lars fra Græsted vinder næste valg, tror man fejl. Det kan Lille-Lars fra Græsted ikke.«

»Statsminister Lars Løkke Rasmussen, hvor et flertal af vælgerne har en tro på, han har kompetencen og er den bedste til at styre landet gennem en krisesituation, han har mulighed for at vinde næste Folketingsvalg. Lille-Lars fra Græsted har ikke,« siger Krause-Kjær.

Udenfor skiven

At personen Lars Løkke således allerede har - og måske får varige - problemer med vælgerne viser sig tydeligst ved, at også en af regeringens største politiske succeser, skattestoppet, ser ud til at have overlevet sig selv.

Næsten halvdelen af vælgerne mener, skattestoppet skal ophæves, mens mindre end fire ud af ti vælgere vil bevare det.

Spørger man de mere end otte procent vigtige ’svingvælgere’ - som stemte på Venstre ved det seneste Folketingsvalg, men som i dag angiver at ville sætte krydset i den røde blok – hvorfor de skifter til oppositionen, begrunder fire ud af ti det med, at ’skattestoppet er et problem for økonomien’.

»Ingen danskere står frem og siger, at de vil betale mere i skat, men det her er udtryk for, at et stigende antal danskere føler, velfærdssamfundet er ved at blive rullet baglæns, fordi skattestoppet skaber nogle for rigide måder at styre samfundet på. Der er det interessante, at nogle af de mest populære emner hos regeringen – især skattestoppet – kan være det, der koster,« vurderer Hans Engell.

Den næstmest anvendte begrundelse til at skifte fra blå til rød blok, er den gamle ’nok-er-nok-sang’ om, at Dansk Folkeparti bestemmer for meget, og de typiske VK-faktorer, skattestoppet og Dansk Folkepartis indflydelse, kan udvikle sig til en klassisk ’catch 22’-blindgyde for Lars Løkke, vurderer lektor Rune Stubager.

»Det her siger noget om, hvad der koster. Skattestoppet ser mere og mere ud til at være en belastning for regeringen. Samtidig kan man måske også spore en voksende utilfredshed med Dansk Folkeparti. Det er klart, at hvis der bliver flere og flere borgerlige vælgere, der er trætte af Dansk Folkepartis indflydelse, kan det ligeså langsomt erodere støtten under regeringen. Det er der ingen tvivl om,« siger han.

Niels Krause-Kjær er af historiske årsager usikker på ’soberheden’ i vælgernes forklaringer.

»Det kan godt være, man er træt af Pia Kjærsgaard, det er der mange borgerlige vælgere, der er, og mange opfatter efterhånden også skattestoppet som for rigidt. Men der ligger en kraft i, at man vælger det kendte, og den kraft er ofte stærkere end en irritation over, at eksempelvis Dansk Folkeparti fylder for meget. Vi kan kun sige, at efter et år har Lars Løkke ikke bevist endnu, at den kraft er stærkere end irritationen.«

Savner Fogh

Blandt borgerlige ’svingvælgere’, som ved seneste valg stemte Venstre, men som i dag stemmer på et andet parti i blå blok, peger flest på Anders Fogh Rasmussens afgang som statsminister som årsag til, at de ikke stemmer Venstre i dag. Næstflest peger på, at ’Lene Espersen er en bedre leder end Løkke’, tæt fulgt af den lidt brede analyse: ’Venstre er kørt træt’.

Efter Hans Engells vurdering står Lars Løkke Rasmussen dog generelt ikke dårligere end eksempelvis Poul Nyrup Rasmussen (S) og Poul Schlüter (K) gjorde i 1980’erne og 1990’erne.

»Målingerne er ikke tilfredsstillende, men de er heller ikke katastrofale, og det er altså en regering, hvor metaltrætheden efter ti år er sat ind,« siger han.

»Både Nyrup og Schlüter oplevede, at oppositionen på et tidspunkt blev rigtig rigtig stærk. Det gør Løkke ikke. Godt nok fungerer S-SF-samarbejdet upåklageligt, men den virkelige svaghed i oppositionen er, at Det Radikale Venstre ikke er enige i centrale spørgsmål. Hvis ikke Helle (Thorning, red.) får styr på sit eget parlamentariske bagland, har også hun et problem,« vurderer Hans Engell.

Niels Krause-Kjær mener på sin vis, at Lars Løkke Rasmussen selv er skyld i, at vælgerne er hårde i vurderingen af ham.

»Det er måske prisen for, at det har været et fedtspillende år. Der drives politisk fedtspil i øjeblikket, og Lars Løkke er bestemt en af fedtspillerne. Når man gør det, er det svært virkelig at træde i karakter som statsminister.«

Lars Løkke Rasmussen kommenterer ’af princip’ aldrig meningsmålinger, oplyser Statsministeriet. Venstres gruppeformand Kristian Jensen henviste til politisk ordfører Peter Christensen. På trods af gentagne henvendelser, lykkedes det ikke at få en kommentar fra ham.