Danskerne tror ikke på folkepension til alle i fremtiden

Af | @IHoumark
Gladis Johansson

Fremover bliver folkepensionen reguleret efter formuen, forudser et flertal af danskerne i ny undersøgelse, og de mener også, det vil være i orden. Både Socialdemokraterne og de konservative afviser blankt at regulere folkepensionen efter formue.

PENSION I FARE  I dag har alle danskere på 65 år krav på at få 65.376 kroner om året i folkepension. Og det er uanset, om man ingen penge har eller hedder Arnold Mærsk McKinney Møller. Men spørger man danskerne, bliver det ikke ved med at være sådan.

I en ny undersøgelse udført af TNS Gallup for Ugebrevet A4 siger to ud af tre danskere – 67 procent – at de regner med, at folkepensionen om 20 år bliver reguleret efter formuen. Med andre ord: Jo flere penge, man har sparet op til pensionisttilværelsen, desto lavere offentlig folkepension.

I Folketinget bliver befolkningens forudsigelse fejet af bordet af blandt andre den konservative socialminister Benedikte Kiær:

»Vi vil gerne bevare folks incitament til at spare op til alderdommen. Det er meget vigtigt med et incitament, og derfor har vi slet ingen planer om at formueregulere folkepensionen.«

Lige så fast i mælet er Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen:

»Vi vil fastholde, at når alle skal bidrage til folkepensionen, så skal alle også have glæde af den.«

Politikerne har ellers opbakning til at regulere folkepensionen efter formuen. 58 procent af vælgerne i undersøgelsen erklærer sig enige eller delvist enige i, at folkepensionens grundbeløb bør reguleres efter formuen. Men det gør ikke indtryk på socialministeren.

»Hvis vi begynder at regulere efter formuen, så er det reelt en måde at øge marginalskatten på. Og som bekendt er vi konservative meget imod øgede skatter,« siger Benedikte Kiær.

Samfundsforsker og professor Jørgen Goul Andersen fra Aarhus Universitet mener, at politikerne skal passe på med at formueregulere folkepensionen.

»Hvis man ser på de kombinerede skattebetalinger – herunder modregninger i folkepensionen efter indtægt – så er man meget tæt på smertegrænsen for, at det kan betale sig for borgerne at spare op til alderdommen. Det skal politikerne holde sig for øje,« siger Jørgen Goul Andersen.

I Ugebrevet A4’s undersøgelse siger 57 procent af danskerne også, at den offentlige hjemmehjælp bør reguleres efter de ældres formue. Her siger socialministeren ligeledes nej tak.

»Formuereguleret hjemmehjælp vil være at indføre brugerbetaling ad bagdøren. Det kan vi ikke gå ind for,« siger Benedikte Kiær.

Politikerne har indgået forlig om, at folkepensionsalderen forhøjes, så den i 2027 er 67 år mod 65 år i dag.

Det er dog kun en tredjedel af danskerne – 36 procent – som tror, at pensionsalderen er 67 år om 20 år – i 2030. Hele 35 procent af danskerne forudser, at folkepensionsalderen er 70 år eller derover om 20 år.

Præcisering: Folkepensionens grundbeløb bliver reguleret, hvis man har en arbejdsindtægt på mere end 277.700 kroner på årsbasis (2010). Folkepensionens grundbeløb forsvinder helt ved en årlig indtægt på over 490.100 kroner (2010).