Danskerne tror at velfærden vælter

Af | @MichaelBraemer

Da regeringen blev valgt, havde vælgerne en optimistisk tro på forbedringer af velfærden. Nu er optimismen nærmest forsvundet. Især vælgere, der stemte ’rødt’, har fået mere negative forventninger til velfærd. Ekspert ser det som konsekvens af, at regeringen har forsømt sin lighedsdagsorden.

Foto: Foto: Gregers Tycho, Polfoto

FARVELFÆRD Godt et år efter Helle Thorning-Schmidt, S, vandt folketingsvalget, er danskernes forventninger om bedre velfærd styrtdykket.

Lige efter valget svarede næsten hver fjerde vælger – 23 procent – ’bedre’, når de blev spurgt ’Hvordan tror du, velfærden i Danmark vil være om et år, sammenlignet med i dag’? I dag er det kun hver 12. vælger – 8 procent - der har en optimistisk forventning om en positiv udvikling af velfærden, når de tænker et år frem.

Samtidig er andelen af vælgere, der forventer dårligere velfærd, vokset fra 27 til 42 procent i perioden fra september/oktober 2011 til november 2012.

Det fremgår af undersøgelser, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for Ugebrevet A4 i 2011 og gentaget i november 2012 blandt 2.000 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18-65 år.

Jon Kvist, professor på Center for Velfærdsstatsforskning ved Syddansk Universitet, mener, at den hastigt dalende velfærdsoptimisme er udtryk for en kombination af skuffede forventninger og voksende krisebevidsthed.

»Vælgerne regnede med, at en ny regering ville skifte politik, men de føler ikke, at der har været et markant skifte fra den ene regering til den anden. Samtidig med de skuffede forventninger har vælgerne nok også en voksende erkendelse af, at krisen er af en sådan karakter, at den ikke vender lige med det samme,« mener han.

Undersøgelsen er foretaget i november, mens SAS-krisen blev udpenslet i samtlige medier. Her kom det frem, at finansminister Bjarne Corydon ,S, aktivt arbejdede for at få medarbejderne til at acceptere forringede arbejdsvilkår for at sikre flyselskabets fremtid. Det forløb mener Jon Kvist har været medvirkende til den utryghed, han ser komme til udtryk i undersøgelsen.

»SAS-sagen har nok været en øjenåbner for mange. Den understregede, at det er en stor og alvorlig krise, vi er ude i. Og at en socialdemokratisk-ledet regering ikke per automatik rækker en hjælpende hånd ud,« siger han.

Den vurdering bakkes op af svarmønstrene i A4’s undersøgelse. De mest pessimistiske forventninger for den danske velfærd findes nemlig netop blandt de vælgere, der stemte på regeringspartierne.

Blandt de borgerlige vælgere ses derimod den stik modsatte udvikling. Her er der siden valget flere, der har fået mere positive forventninger end mere negative forventninger til velfærdsudviklingen.

Tæring efter næring

Blandt Socialdemokraternes vælgere fra valget i 2011 er over halvdelen – 52 procent – siden blevet ramt af mere negative forventninger til velfærden. Kun 9 procent af de socialdemokratiske vælgere har fået et mere positivt syn på velfærden.

Men ifølge politisk ordfører for Socialdemokraterne Magnus Heunicke kan tallene ikke ses som udtryk for skuffede forventninger. Snarere som udtryk for en realisme og erkendelse af, at vi befinder os i en krisetid, hvor vi må sætte tæring efter næring, mener han.

»Tallene punkterer myten om, at danskerne uanset de økonomiske realiteter har en krævementalitet, når det gælder velfærd. Ligesom lønmodtagerne er klar til løntilbageholdenhed ved overenskomstforhandlinger, slår det igennem her, at de ikke uhæmmet vil kræve velfærd i enhver sammenhæng. Danskerne er så glade for deres velfærdssamfund, at de vil passe på det og også er parate til at acceptere, at man holder igen i krisetider,« siger Magnus Heunicke.  

Et spørgsmål om spørgsmål

Heller ikke hos SF tror man, at tallene er tegn på, at regeringen har skuffet sine vælgere på velfærdsområdet. Blandt SF’s vælgere ser man ellers en endnu mere negativ udvikling i forventningerne til velfærden end blandt de socialdemokratiske vælgere.

57 procent af SF-vælgerne har siden valget fået mere negative forventninger til velfærdsudviklingen det kommende år. Kun 7 procent har fået mere positive forventninger. Men socialordfører for partiet Anne Baastrup ser ligesom Magnus Heunicke vælgernes udsagn som udtryk for en voksende krisebevidsthed.

»Økonomisk reagerer danskerne kriseorienteret og bruger ikke penge - uanset om deres personlige økonomi er ramt, eller ikke ramt. Den samme krisebevidsthed gør sig gældende her, hvor der er en bekymring for, hvordan vi kan finansiere vores velfærdssamfund,« mener hun.

Anne Baastrup tror, man ville have fået mere positive svar, hvis man i stedet for forventninger havde spurgt til, hvordan danskerne oplever velfærden.

»Havde du spurgt dem om, hvorvidt deres 15-årige barn vil få en bedre uddannelse, end de selv har fået, og om deres gamle mor vil få et ordentligt plejehjem, ville svaret have været ’ja’,« mener hun.

Millionærskatten der forsvandt

Velfærdsforskeren Jon Kvist er imidlertid ikke i tvivl om, at der er en nøje sammenhæng mellem på den ene side de negative velfærdsforventninger blandt vælgere, som stemte på Socialdemokraterne og SF ved valget, og på den anden side den markante tilbagegang i vælgertilslutning, som de to partier har været udsat for siden valget.

»De gik jo til valg på at ville lave en fair løsning, som de kaldte den – en mindre skæv, social profil. Man har da også fjernet fattigdomsydelserne, men det er trods alt en beskeden del af befolkningen, der er berørt af dem. Det store flertal har ikke oplevet et løft i velfærden,« siger han.

Jon Kvist peger på, at der i løbet af de seneste tre år er kommet 30.000 færre offentligt ansatte, og at intet tyder på, at den nuværende regering stopper den udvikling.

»Selvfølgelig kan noget hentes ind via effektivisering, men mange vil have fornemmelsen af, at den smalhals, den står på i kommunerne, vil have betydning for den velfærd, de får leveret. Vælgerne har også noteret sig, at den millionærskat, som de to partier sagde, de ville indføre, gik fløjten. Oplevelsen er, at der ikke er blevet taget hånd om den stigende ulighed, der udviklede sig op gennem 00’erne,« siger han.

Magnus Heunicke mener, at kritikken er urimelig i den nuværende krisesituation.

»Vores mål er ikke at skrue blindt op for velfærdshanerne. For så ville man lynhurtigt få nogle gevaldige tømmermænd, som ville ramme de svageste grupper i samfundet allerværst. Vi har forbedret velfærden, men har gjort det målrettet ved for eksempel at fjerne brugerbetaling på fertilitetsbehandling og hæve ældrechecken,« siger Socialdemokraternes politiske ordfører.  

Radikale knap så skuffede

Blandt de radikale vælgere er der også kommet et mere negativt syn på velfærdsudviklingen siden valget. Men tendensen er knap så udpræget som hos de øvrige to regeringspartiers vælgere: 37 procent af de radikale vælgere har fået mere negative forventninger til velfærden siden september/oktober 2011. 11 procent mere positive forventninger.

Radikal kommunalordfører Marlene Borst Hansen mener også, at der er forskel på, hvad folk forventer, og hvad folk faktisk oplever. Forventningerne er præget af den krisebevidsthed, som ifølge hende har bidt sig godt og grundigt fast. Derfor siger 42 procent af vælgerbefolkningen, at de forventer dårligere velfærd i løbet af det kommende år, mener hun.

Men selv om Marlene Borst Hansen erkender, at danskerne har oplevet mange besparelser og nedskæringer, så hverken tror eller håber hun, at en tilsvarende stor andel faktisk oplever forringet velfærd.

»Besparelser er ikke altid lig med velfærdsforringelser. Man kan godt effektivisere, så borgerne oplever en velfærdsforbedring samtidig med, at man sparer. For eksempel tror jeg, at vi med endnu flere digitale løsninger vil opleve forøget velfærd samtidig med, at vi sparer penge,« siger hun

Det mener Jon Kvist fra Syddansk Universitet imidlertid ikke er en filosofi, som regeringen kan basere velfærdsforbedringer på.

 »Der er selvfølgelig områder, hvor man kan spare sig frem med robotter og mere smarte arbejdsgange. Men dér, hvor folk ser velfærden, er der ofte stor kontakt mellem mennesker. Og det kan være svært at se, hvad den ny teknologi kan gøre på børneområdet og inden for ældreomsorg,« påpeger han.

Alternativet er værre

Den mest pessimistiske udvikling i forventningerne til velfærden finder man blandt Enhedslistens vælgere. Kun 4 procent af dem har siden valget fået mere positive forventninger - 56 procent mere negative.

Politisk ordfører for Enhedslisten Johanne Schmidt Nielsen er ikke i tvivl om, at når hendes parti stormer frem i meningsmålingerne, så er det ikke mindst på grund af skuffelse hos regeringspartiernes vælgere med den politik, der er ført siden valget.

»Folk reagerer på de signaler, der sendes. Og selv om vi fik en regering, der sagde ’velfærd eller skattelettelser’, så er fakta jo, at den nye regering sammen med højrefløjen har prioriteret skattelettelser endog meget højt. Og når der er ekstrem lav vækst i den offentlige sektor, kan folk godt regne ud, at der ikke ligefrem er udsigt til forbedringer,« mener hun.  

Men det er svært at bruge Enhedslistens fremgang til at ændre politikken, erkender Johanne Schmidt Nielsen.

Op ad bakke

»Vi arbejder hele tiden på at trække denne regering i en mere social retning, men jeg skal hilse og sige, at det er op ad bakke. Hvis regeringen grundlæggende skal ændre kurs, så er der behov for, at organisationer, fagforeninger, borgmestre og enkeltpersoner gør alt, hvad de kan for at lægge pres på regeringen. Vi har jo set, at det faktisk virker,« siger Johanne Schmidt Nielsen.

Det gør hun med henvisning til de politiske initiativer, der er taget i forhold til ledige, som risikerer at ryge ud af dagpengesystemet.

»Vi synes ikke, at de løsninger, der er kommet på dagpengeområdet, er bare i nærheden af at være tilstrækkelige. Men at de overhovedet er kommet, skyldes jo kun, at der har været et så ekstremt pres på regeringen, som der har været,« siger Johanne Schmidt Nielsen.

Selv om hendes vælgere så godt som har mistet tiltroen til velfærdsforbedringer er Johanne Schmidt Nielsen dog ikke parat til at trække sin støtte tilbage af den grund.  

»Mulighederne for at få den nuværende regering til at føre en mere social politik er væsentligt bedre end for at få Pia Kjærsgaard og Lars Løkke til at gøre det. Lars Løkke, som har sagt, at der nu skal være 0,0 procent vækst i den offentlige sektor, og Pia Kjærsgaard viste sig villig til at skære i så grundlæggende velfærdselementer som efterløn og dagpenge, hvis hun bare fik et par grænsebomme,« siger Enhedslistens politiske ordfører.

Borgerlige vælgere beroligede

At den borgerlige fløjs vælgere modsat de røde vælgere har fået mere positive forventninger til velfærdsudviklingen, mener Magnus Heunicke (S) skyldes at de blå vælgere har fået mere tillid til regeringen.

»De blå vælgere var før valget udsat for en skræmmekampagne, hvor de fik at vide, at hvis blå blok tabte de valget, ville renten stige, bilsalget stoppe og så videre, og så videre. Nu er renten rekordlav og bilsalget er faktisk stigende samtidig med, at der er stor international tillid til vores styring af økonomien. Så skræmmekampagnen er faldet til jorden,« siger han.  

Jon Kvist fra Syddansk Universitet er enig i, at de borgerlige vælgere er væsentligt tryggere ved SRSF-regeringen, efter at have oplevet den i aktion i over et år. Samtidig peger han på, at definitionen på velfærd er forskellig fra gruppe til gruppe og fra person til person.

»Blandt de borgerlige vælgere er der en erkendelse af, at der føres en ansvarlig politik, og at vi ikke er på vej mod italienske tilstande. Og man forholder sig til sin egen situation og til dem, der er tæt på én selv. Vil de miste på velfærd, hvis de er i højindkomstgruppen? Det er de ikke så urolige for i dag,« påpeger han.