Danskerne tørster efter ferie

Af
| @MichaelBraemer

Trangen til at holde sommerferie er kæmpestor hos danskerne, viser ny undersøgelse. Men hver femte må regne med at få ferien forstyrret af arbejde. Stressekspert vurderer, at det er vores egen skyld, hvis vi lader den uundværlige afkobling fra arbejdslivet spolere af chefer. Luk af for mails og telefonopkald, lyder rådet.

Foto: Foto: Thinkstock.

PRIORITERING Danskerne er slidte ned til badetøflerne og trænger i den grad til at gå på ferie. Sådan føler mere end otte ud af ti danskere det lige nu.

Desværre forventer hver femte af os at blive forstyrret af jobbet i ferien.

Det fremgår af en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning.

Det er især højtlønnede, der regner med at blive forstyrret i ferien. Blandt dem, som tjener mere end 700.000 kroner om året, forventer hele 27 procent at få sommerferiedrinken mixet op med arbejde.

Tendensen får alarmklokkerne til at ringe hos Einar Baldursson, lektor i arbejds- og organisationspsykologi ved Aalborg Universitet og medansvarlig for Stressklinikken, som er tilknyttet universitetet.

»Stress er blevet et livsvilkår på det moderne arbejdsmarked. Arbejdsmæssigt har vi bygget en høj bundlinje op, så vi laver meget, selv når vi har lidt at lave. Derfor når vi ikke at bygge ressourcer op til hverdag, og derfor får perioder uden for arbejdspladsen - som ferien - stadig større betydning for vores trivsel,« forklarer Einar Baldursson.

I går, torsdag, skrev Ugebrevet A4, at andelen af danskere, der tjekker arbejdsrelaterede mails i sommerferien, er vokset fra 23 procent til godt 34 procent på fem år.

Samtidig tænker vi mere på arbejdet, når vi holder ferie. I 2008 tænkte knap 52 procent af danskerne på jobbet af og til, ofte eller hele tiden i sommerferien. I dag er det 59 procent, der har det sådan.

Knokler til grænsen

Majken Matzau, direktør i Matzau Erhvervspsykologer, vurderer, at danskernes sult efter ferie skyldes, at mange arbejder helt op til deres fysiske og psykiske formåen frem mod sommerferien. Ferien bør derfor bruges på ferie og ikke på arbejde, understreger hun.

»I august sygemelder vi folk i lange baner. Det er fordi, mange har været stressoverbelastet i lang tid, og så kommer sommerferien. Så tager nogle måske kun to ugers ferie, eller andre tager en ferieuge, arbejder en uge og så tager de ferie i to uger. Så er de tilbage. Det vil jeg godt advare imod,« siger Majken Matzau.

Hold derfor hellere tre ugers sammenhængende ferie end to, anbefaler hun.

»Stress skyldes jo en mental belastning, fordi vi lever i et vidensamfund, og så tager det enormt lang tid for vores mentalapparat at give slip. Når man spørger folk, der arbejder med mentalarbejde, tager det ofte syv til ti feriedage, før de kan slappe af. Og hvis du kun har to ugers ferie, når du lige at give slip, før du starter op igen. Og så får nervesystemet et chok. Det er derfor, så mange bliver sygemeldt i august,« forklarer erhvervspsykologen.

Forfejlet kultur

Som nævnt regner 20 procent af danskerne med, at de bliver forstyrret af arbejde, mens de har ferie. Der er dog stor forskel danskerne imellem på, hvem der bliver forstyrret:

Blandt selvstændige er det hele 45 procent, som regner med at skulle forstyrres af arbejde. Det er til sammenligning kun godt 10 procent af både de ufaglærte og de faglærte, der har den forventning, mens det er 15 procent af funktionærerne.

I gruppen af funktionærer med ledelsesansvar er det knap 33 procent, som forventer, at arbejdet melder sig i ferieperioden.

Næstformand i LO Lizette Risgaard mener, at det er helt uacceptabelt, hvis man belastes af arbejde i sommerferien. I den sammenhæng er det ligegyldigt, om det skyldes overansvarlighed hos medarbejderne eller dårlig ledelse. Der er simpelthen tale om en forfejlet kultur, fastslår hun.

»Vi har brug for at geare ned og slappe af uden at skulle tjekke hverken mail eller telefon,« fastslår Lizette Risgaard.

Hun afviser imidlertid, at fagbevægelsen kan medvirke til at gøre lønmodtagernes ferie mere arbejdsfri.

»Vi kan ikke kontrollere, om medlemmer har fået dét ud af deres ferie, som de burde. Det er jo tænkende mennesker, der selv har ansvaret for at sige fra. Men vi kan understrege, at de har både en ret og en pligt til at passe på sig selv. Og så er det arbejdsgivernes ansvar at sende medarbejderne godt af sted med besked om, at de skal huske at komme ned i gear, og at virksomheden nok skal klare sig, mens de er væk,« siger Lizette Risgaard.

Udtryk for engagement

Chef for ledelsesudvikling og produktivitet i Dansk Industri Jens Kristian Jørgensen mener, at det er naturligt, at 20 procent af danskerne tænker på jobbet i sommerferien.

»Vores ansatte er jo dygtige og engagerede medarbejdere, og arbejdet fylder en stor del af vores hverdag, og en stor del af vores identitet. Derfor er det ikke mærkeligt, at man kommer til at tænke på sit job i løbet af tre ugers ferie,« siger Jens Kristian Jørgensen, som mener, at A4’s undersøgelse blot dokumenterer, at danskerne ikke bliver forstyrret, men kun påvirket af arbejdet i ferien.

Fra underdirektør Steen Müntzberg i Dansk Arbejdsgiverforening lyder lidt andre toner:

»Det er udtryk for, at medarbejdere i dag har stor indflydelse på deres arbejde og tilrettelæggelsen af arbejdet, og at en relativ lille procentdel vurderer, at de bliver forstyrret, mener vi ikke viser, at der er en forkert balance mellem arbejde og det at holde ferie,« siger Steen Müntzberg.

Han mener derfor heller ikke, medarbejderne skal sætte næsen op efter en kompensation, hvis ferien bliver forstyrret af arbejdsopgaver.

»Generelt er det sådan i de fleste job i dag, at man ansættes til at varetage nogle opgaver, og hvornår man så gør det, er ligegyldigt. Den her meget individuelle måde at tilrettelægge sit arbejde på, har den effekt, at der er aftalt en kompensation. Det er en naturlig del af jobbet, at man kan varetage opgaverne – også i et vist omfang, når man holder fri,« siger Steen Müntzberg.

Ferie udhules

Lektor Einar Baldursson pointerer, at der trods de mange, som bliver påvirket af arbejdet under deres ferie, er en voksende erkendelse hos danske lønmodtagere af feriens betydning.

Nu holder langt flere mindst tre ugers sommerferie, hvor to uger for bare få år siden var normalt. Men når ferien alligevel ikke bliver den afkobling, den er tænkt som, er det både medarbejdernes og arbejdsgivernes ansvar, mener han.

Prioriteringen af henholdsvis arbejdsliv og fritid er ændret, påpeger Einar Baldursson, blandt andet på baggrund af et projekt, han var med til at gennemføre i foråret. Her blev lønmodtagere fra det pædagogiske og det højteknologiske område interviewet om arbejde og fritid.

»Alle talte om fritidslivets betydning. Men der var ingen, som oprigtigt prioriterede familielivet. Det var reduceret til noget, der ind imellem forstyrrede de andre prioriteringer. Det var ikke en bevidst erkendelse, men kunne ses meget tydeligt ud fra de valg, de traf. Ingen nævnte situationer, hvor familielivet kom ind som førsteprioritet ved et positivt valg,« fortæller Einar Baldursson.

Chefer kender ingen grænser

Med den indstilling er der intet mentalt værn mod mails og telefonopkald fra chefen, der lige skal have nogle ting på plads – uanset, hvor meget man end koger under sydens sol. Og man skal ikke regne med, at cheferne selv står værn om sommerferiens ukrænkelighed. Einar Baldursson har indtryk af, at der blandt lederne er en dalende respekt for, hvor grænsen går mellem arbejde og fritid.

»Det kendetegner moderne ledelser, at de ser medarbejderne på deres arbejdspladser som selvstændige entreprenører, som de ikke behøver at tage ansvaret for. De ser deres ansvar i at få opgaverne løst til den bedst mulige pris på den kortest mulige tid, mens ingen interesserer sig for stresspolitik mere,« vurderer han.

Vi har brug for pauser

Erhvervspsykolog Majken Matzau mener også, at det er et problem, hvis der ikke er respekt om, at den type mentalt arbejde, som en masse mennesker udfører, kræver, at man restituerer.

»I et vidensamfund, hvor man laver mentalarbejde, kan du ikke bare hoppe af og på. Det kan ikke lade sig gøre. Jeg plejer at sige, at man ikke skal holde pause en gang i timen, når man laver videnarbejde. Man skal holde lange pauser, men færre af dem. Og sådan er det også med vores sommerferie,« siger hun og fortsætter:

»Hvis man går på mailen hver dag i ferien, ligger de ting, man har gået og bakset med og forstyrrer i vores sind, og det gør, at vi producerer stresshormoner. Så det er sundest at være offline. Det er vi nødt til at være ærlige om. Det er ikke en nødvendighed, men det er sundest.«

Start igen på en onsdag

Einar Baldursson mener, at det er op til lønmodtagerne selv at sige fra over for de forstyrrelser, de forventer fra arbejdspladsen i løbet af ferien. Og det er vigtigt, at de gør det, hvis de vil have batterierne ladt op og kunne komme udhvilede og glade tilbage efter ferien.

»Tag tre ugers ferie og brug et par dage i begyndelsen af ferien derhjemme på at omstille dig og forbered dig på at komme på ferie. Det skal man ikke gøre i en i forvejen hårdt presset arbejdsdag. Og når man kommer tilbage på arbejdet, må det under ingen omstændigheder være på en mandag,« lyder rådet fra Einar Baldursson.

Han foreslår, at man i stedet begynder på jobbet igen på en onsdag, hvor man på forhånd ved, at man ikke kan nå noget væsentligt arbejdsmæssigt. Til gengæld kan man forberede sig mentalt på at slå sig løs for fulde omdrejninger den følgende mandag.

Ifølge Majken Matzau bør den ideelle ferie se således ud:

»Hvis man ikke er der, hvor man skal sygemeldes, men bare er en stresset dansker, skal man holde så lang en ferie som muligt. Helst sammenhængende og en ferie uden masser af aktiviteter, men med masser af ro. Gerne i et sommerhus eller på et all-inclusive hotel - eller hvordan man nu slapper bedst af. Man skal nok ikke tage til La Santa Sport eller på storbyferie,« vurderer hun.

Hun anbefaler blandt andet, at man ikke starter nye projekter op inden ferien. Og at man starter nænsomt op igen og blandt andet afsætter de første dage tilbage på jobbet til eksempelvis at komme gennem mailbunken.

Langsom start efter ferie

Efter ferien mener Einar Baldursson også, at det er vigtigt at respektere det naturligt lave, mentale ’kondital’, der er skabt af den afslappende ferie. Derfor foreslår han, at man på den anden side af sommerferien tager tre forlængede weekender rimelig tæt på ferien.

»For det første opnår man arbejdsuger, der er håndterlige og overskuelige i den periode, hvor man igen skal op i gear. For det andet kan man på den måde holde fast i den fornøjelses- og lystorienterede mentalitet, som er opbygget under ferien, og som er enorm sund,« foreslår han.