Danskerne synes kontanthjælpsbeløb er passende

Af

Ved vi egentlig, hvor mange penge man får på kontanthjælp? Svaret er: Nej. Alligevel vurderer de fleste danskere, der præsenteres for fire kontanthjælpsfamiliers reelle rådighedsbeløb, at niveauet er passende. Eller at kontanthjælpen er for høj. Det viser ny undersøgelse fra A4.

Foto: Foto: Keld Navntoft, Scanpix

CARINA I to uger har debatten, om hvorvidt der er fattige i Danmark, eller om overførselsindkomsterne er så høje, at det ikke kan betale sig at arbejde, bølget heftigt gennem medielandskabet og på Christiansborg. Men trods massiv mediebevågenhed på emnet, er danskerne stort set uvidende om, hvor meget – eller hvor lidt – en kontanthjælpsmodtager har til rådighed hver måned.

Ifølge en ny rundspørge blandt et repræsentativt udsnit af danskerne rammer mere end 60 procent af danskerne forkert, når de skal vurdere, hvor meget en kontanthjælpsfamilie har til rådighed om måneden efter skat, husleje og daginstitutioner er betalt.

Det fremgår af en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 blandt 1.012 danskere i ugen efter, at Özlem Cekic (S) og Liberal Alliances Joachim B. Olsen kickstartede debatten om fattigdom. 

I undersøgelsen præsenteres fire kontanthjælpsfamilier, og overordnet vurderer danskerne, at kontanthjælpsbeløbene for tre ud af fire familier er ’passende’ – i to tilfælde trækker tendensen dog over imod, at danskerne mener, at familierne faktisk har for mange penge til rådighed.

To typer familier stikker påfaldende meget ud:

  • En enlig mand på 24 år, som bor i en lejelejlighed på 40 kvadratmeter, og som er på kontanthjælp, har et rådighedsbeløb på 3.133 kroner efter skat og husleje hver måned. Men i første omgang gættede mere end halvdelen af respondenterne på, at han har mere end 4000 kroner om måneden i rådighedsbeløb. Da det til slut i undersøgelsen blev oplyst, at han faktisk kun har godt 3.000 kroner til rådighed, svarede knap halvdelen, at niveauet er ’passende’, mens fire ud af ti synes, at det er ’for lavt’ eller ’meget for lavt’.
  • Samme skepsis, men med omvendt fortegn, fornemmes i vurderingen af en familie bestående af far og mor på kontanthjælp og tre børn på henholdsvis 2, 4 og 6 år. Her vurderer de fleste, godt fire ud af ti, at familien da må have et rådighedsbeløb under 17.000 kroner om måneden efter skat, husleje og daginstitutionsbetaling. Men efter at have fået oplyst det rigtige beløb, som er 17.040 kroner hver måned, er mere end halvdelen derfor af den opfattelse, at det er ’for højt’ eller ’meget for højt’.

Danskere ved intet om kontakthjælp

Ifølge forskningsleder Anders Rosdahl fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, som i 2006 var medforfatter på en rapport, der kiggede på kontanthjælpsmodtagere, aner de fleste danskere i virkeligheden ikke en snus om, hvor mange penge man får på kontanthjælp.

»Det er svært for mange at overskue. Der er mange satser, afhængig af hvor ung du er, eller om du har børn. Det er meget meget svært at vurdere, hvordan de her menneskers økonomiske situation er. Det har jeg i hvert fald selv haft svært ved at finde ud af. Og i pressen kan man godt forsøge at stille tingene op, men det afhænger så også af, hvad folk har i husleje,« siger han.

Samfundsforsker Finn Kenneth Hansen ved Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA), der også har forsket i kontanthjælpsmodtagere i årevis, vurderer, at danskernes forståelse for kontanthjælpsbeløbet afhænger af personlige relationer.

»Min erfaring er, at jo tættere man er på nogen, der er på ydelsen, altså jo flere man kender, jo mere rimelig synes man, ydelsen er. Jo længere man er fra nogle på kontanthjælp, jo større tendens er der til at synes, at ydelsen er for høj,« siger han.

Anders Rosdahl fra SFI supplerer:

»Når reglerne er komplicerede, er det jo, fordi man forsøger at gøre dem så retfærdige som muligt. Har du børn, skal du have lidt mere; har du en samlever, skal du have lidt mindre. Men det er et udtryk for, at man har nogle normer om, hvad samfundet synes, det er rimeligt, at forskellige grupper skal have. På en måde kan man godt sige, at man gør kontanthjælpsmodtagere en bjørnetjeneste ved at gøre reglerne uoverskuelige, men det er ikke så enkelt, hvis det også skal være retfærdigt.«

Skrækeksemplet

I de seneste to uger er især kontanthjælpsmodtageren ’Carina’ blevet symbolet på mennesker, der – sagt lidt firkantet – tjener fedt på ikke at lave noget.

’Carina’, som klogeligt forblev anonym i hele forløbet, blev oprindelig fundet af SF’s socialordfører Özlem Cekic til at illustrere en rigtig fattig dansker. Men da ’Carina’ havde en indtægt på 15.728 kroner om måneden – og 5.000 kroner i rådighedsbeløb til mad, tøj og andet – er eksemplet af flere kommentatorer efterfølgende blevet karakteriseret som et af årets største politiske selvmål.

Historien fik eksempelvis flere lavtlønnede til at træde frem i medierne og rase, fordi de har en mindre indtægt end ’Carina’, og tilsyneladende forringer den type historier, ifølge A4-undersøgelsen, knap en tredjedel af danskernes motivation til at arbejde. Næsten seks ud af ti svarer dog, at deres motivation til at arbejde er upåvirkede af historier som den om Carina.

Helt overordnet er danskernes holdning dog, at det ’altid skal kunne betale sig at arbejde’. Det svarer 93 procent i undersøgelsen.

Gider de egentlig arbejde?

I tirsdags offentliggjorde Jyllands Posten en forsidehistorie, der lød: ’Hver tredje kvinde på kontanthjælp ønsker ikke et arbejde’.

Historien blev straks taget op af dagspressen, og da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) samme formiddag holdt sit sædvanlige pressemøde i Statsministeriet blev hun bedt om at kommentere historien. Senere på dagen viste det sig imidlertid, at historien var forkert. Det ændrer dog ikke på, at historien tilsyneladende har klangbund hos en stor gruppe i befolkningen.

Hele 37 procent er nemlig helt eller delvist enig i, at »de fleste kontanthjælpsmodtagere ønsker reelt ikke at arbejde«.

Ifølge Anders Rosdahl, SFI, er det på den ene side ikke nogen nyhed, at nogle ikke gider arbejde. På den anden side er den slags emner altid problematiske at tage op i spørgeskemaundersøgelser.

»Jeg har arbejdet med det her siden 1970’erne, og hver eneste gang, der er arbejdsløshed, kommer det her op. Men ingen mennesker ønsker at arbejde på fuldstændigt tilfældige vilkår. Det vil hverken du eller jeg.  Det, at ønske at arbejde, er et relativt begreb, som det kan være svært at forholde sig til,« siger han og tilføjer:

»Hvis du spørger kontanthjælpsmodtagere er der altid en del, der siger, at de ikke vil arbejde. Men hvordan man skal fortolke det, er svært at vide, fordi folk ikke kun svarer ud fra, om det beløb, de får, har betydning for, om de ønsker at arbejde. Det afhænger også af de muligheder, man har for at få et arbejde tæt på, hvor man bor, og hvilken slags arbejde man kan få.«

Mange problemer

For da SFI i 2006 portrætterede kontanthjælpsmodtagere i rapporten ’Modtagere af kontanthjælp’ svarede halvdelen af de kontanthjælpsmodtagere, som indgik i undersøgelsen, at deres arbejdsevne var nedsat på grund af »sygdom, ulykke eller slid«.

SFI’s undersøgelser viste også, at gruppen af kontanthjælpsmodtagere havde problemer ud over ledighed: misbrugsproblemer, psykiske problemer og familieproblemer af forskellig art.

Finn Kenneth Hansen, CASA, peger på, at vi ved meget lidt om, hvem, der reelt ikke vil arbejde - og hvorfor de i så fald ikke vil det.

»Vi har netop undersøgt hvad, der er den største hindring for at komme i arbejde for folk på lave ydelser, og her angiver de fleste, at det er helbredet og deres manglende uddannelse, som ikke efterspørges. De her mennesker har kæmpe helbredsproblemer, så jeg ved ikke, hvordan det er blevet til, at de ligger hjemme på sofaen,« siger han, og pointerer, at det desuden er et krav, at alle ledige, der er arbejdsmarkedsparate, skal tage et job, hvis de får det tilbudt.

Ret og pligt

På Christiansborg har der spredt sig en opfattelse af, at det i dag skal være mere attraktivt at arbejde – i forhold til at være på kontanthjælp.

I et svar til Folketinget oplyste beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) for nylig, at der i dag er 74.000 mennesker, som vil kunne tjene mindre end 1.000 kroner om måneden – efter skat – ved at arbejde i forhold til at være på passiv forsørgelse a la kontanthjælp.

De borgerlige partier angreb efterfølgende regeringen for derved at ville forværre situationen yderligere, når regeringen ved årsskiftet afskaffer blandt andet kontanthjælpsloftet og starthjælpen for indvandrere. Ifølge Beskæftigelsesministeriet er der fra nytår 16.000 mennesker, som får ydelsen sat op. Øvelsen koster statskassen 350 millioner kroner årligt.

Men den kritik afviser regeringen med det lettere ideologiske statement om, at fattigdom ikke får flere i arbejde.

Omvendt har regeringspartierne lovet, at det »altid« skal kunne betale sig at arbejde i Danmark, og at man nu vil se på problemet i forbindelse med en kommende kontanthjælpsreform.

Men tilsyneladende taler ingen hverken om at beskære i kontanthjælpen eller hæve lønningerne.

»Vi må finde ud af at regulere det på en eller anden anden måde. Jeg kunne forestille mig, at man kunne skrue på beskæftigelsesfradraget, men mere præcist, hvordan vi vil vælge at gøre det, ved jeg endnu ikke,« siger formanden for Folketingets beskæftigelsesudvalg, Lennart Damsbo-Andersen (S).

Dansk Folkepartis Bent Bøgsted, der er næstformand i Folketingets beskæftigelsesudvalg, vil heller ikke direkte skære i kontanthjælpen for at gøre det mere attraktivt at arbejde, men indirekte kommer han så at sige til det alligevel, fordi han vil bevare ydelserne, som de er i dag inklusiv de lavere ydelser, der fører med et kontanthjælpsloft og en starthjælp.

»Hvis kontanthjælpen kommer højere op, er der endnu flere af de lavtlønnede, der vil føle sig til grin,« siger Bent Bøgsted, men understreger, at der nødvendigvis ikke behøver at være stor forskel på mindstelønnen og kontanthjælpen.

»Vi har ingen planer om at skære yderligere i kontanthjælpen, vi er tilfredse med det niveau, vi har i dag. De lavtlønnede, der arbejder, har jo en frihed, som man ikke har på kontanthjælp. De kan tage på ferie, når de vil, og de kan tage ekstra arbejde uden at skulle stå til regnskab for det offentlige. Det betyder rigtigt meget for rigtigt mange. Vi har ikke planer om at sætte kontanthjælpsydelsen længere ned, men vi synes også, det er at gøre folk til grin at sætte den op,« siger han.

Ubehagelig debat

I Enhedslisten er Johanne Schmidt-Nielsen træt af synet på ledige, som også S-R-SF-regeringen bidrager til.

»Det har været ubehageligt at opleve den mistænkeliggørelse af ledige, som har præget den offentlige debat de seneste uger. Jeg har endda set arbejdsløshed præsenteret som et moralsk problem. Det er jo en mærkelig måde at udlægge det faktum, at der ikke er arbejde til alle,« siger hun og kritiserer præmissen for debatten om, at det altid skal kunne betale sig at arbejde.

For Enhedslisten er det nemlig ikke et mål i sig selv, at nogle skal gå meget ned i løn, hvis de bliver arbejdsløse, påpeger hun.

»Enten skal de arbejdsløse have ringere vilkår, eller også skal de lavtlønnede have mere i løn. Og jeg synes jo det sidste. Det er ikke særligt mange år siden, der stod tusinder af sosu’er ude på Christiansborg Slotsplads, og der var der ingen grænser for, hvor mange partier, som syntes, de skulle have mere i løn. Men de seneste par uger er arbejdsløse blevet præsenteret som et helt særligt folkefærd. Vi skal bare huske, at det vedgår os alleammen, vi kan jo alle blive ramt af arbejdsløshed – derfor har vi alle en interesse i, at arbejdsløshed ikke fører til en social deroute,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.